Spørg

Hvorfor navngiver vi ikke søndage i november efter allehelgen?

Mange forbinder slutningen af oktober med halloween, græskar og uhygge. I kirken mindes man årets døde. Foto: colourbox.com

Kirkeåret har to hoveddele: Festperioden og hverdagsperioden. I den sidste orienterer søndags-tællingen sig ud fra Trinitatis søndag, svarer sognepræst Jørgen Kjærgaard

Spørgsmål om allehelgen

Kære brevkasse

Hvorfor kalder vi ikke søndagene i november for første, anden og tredje søndag efter allehelgen, men fortsætter igen med søndage efter Trinitatis?

Hvis svaret er, at allehelgensdag forsvandt ved helligdagsreformen i 1770, hvorfor beholder vi så i januar søndage efter Helligtrekonger, der ligeledes forsvandt ved helligdagsreformen i 1770?

Venlig hilsen,
Bent

Svar fra sognepræst

Kære Bent

Kirkeåret har to hoveddele: Festperioden, som begynder med advent, omfatter de tre højtider, som navngiver deres følgesøndage, og har Trinitatis som finale, fordi kirkeåret nu har fejret den fulde treenighed Skaberen og Faderen med juletiden, Sønnen og Frelseren med fasten og påsken og Helligånden med pinsen.

Så følger kirkeårets hverdagsperiode markeret af, at søndags-tællingen orienterer sig ud fra Trinitatis søndag.

Allehelgen har en besynderlig historik. I den katolske tradition yngler helgenerne, så ikke blot hele kirken, men hver egn har sine, særligt yndede, lokale helgener. Helgenkalenderen blev tæt besat, og der er slet ikke plads til dem alle året har jo kun 365 dage.

Derfor indførte man allerede i 800-tallet en særlig mindedag for alle de helgener, der ikke har deres egen specielle dag. Det blev den 1. november, kaldet allehelgensdag. Reformationen tyndede gevaldigt ud i helgendagene, men beholdt dog nogle for eksempel Stefans Dag, sankthans og altså allehelgensdag.

Ved helligdagsreformen i 1770 blev den flyttet fra den 1. november, som ofte var en hverdag, til den første søndag i november. Samtidig fik den et nyt indhold.

Den lutherske kirke ærer ikke helgener, men i Danmark brugte man allehelgens søndag som mindedag for netop reformationen. Dem, der havde bragt kirken ud af det katolske mørke og ind i evangeliets klare dag. Samtidig forsvandt allesjælesdag, mindedagen for de døde, som blev fejret den 2. november.

I Zions Kirke i Esbjerg holdt man fra de første årtier af det 20. århundrede en årlig mindegudstjeneste for de fiskere og søfolk, som var omkommet på havet og oftest blevet derude. Og det blev tradition, at denne gudstjeneste transmitteredes i radioen på allehelgens-søndag.

Det blev incitament til at bruge netop denne søndag til at mindes årets døde og begravede en skik, som de senere år har bredt sig til hele landet og gjort allehelgen til en af årets største gudstjenestedage, kun overgået af juleaften.

Med venlig hilsen,
Jørgen Kjærgaard
Sognepræst og stiftskonsulent

*Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.