Var Jesus tre dage i graven?

Jeg ved ikke, om der er en direkte logisk forklaring på uoverensstemmelsen, svarer valgmenighedspræst Nana Hauge

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har flere gange tænkt over dette, men det blev igen aktuelt i dagens prædikentekst: "For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter." 

Det handler om den sidste del. Jesus døde en fredag vel ikke før sidst på dagen eller hen under aftenen. Og allerede søndag morgen, da kvinderne kom ud til graven, var han stået op. 

I min optik kan det dårligt give mere end halvandet døgns tid. Er der mon tale om en decideret uoverensstemmelse mellem de to tekster, eller er der en logisk forklaring? 

Med venlig hilsen 
Martin

Svar:

Kære Martin

De tre dage og tre dage passer ganske rigtigt ikke med den øvrige nytestamentlige og kristne tradition om, at Jesus opstod på tredjedagen efter sin død. 

Jeg ved ikke, om der er en direkte logisk forklaring på uoverensstemmelsen, der er jo masser af den slags uoverensstemmelser i Det Nye Testamente, som jo er sammensat af mange forskellige traditioner omkring Kristusbegivenheden. 

Én forklaring på uoverensstemmelsen kunne være, at ordene om Jonastegnet er en senere tilføjelse til Matthæusevangeliet. Det regner videnskaben vist med, men det ændrer jo ikke ved, at ordene optræder i den nytestamentlige kanon sådan, som den foreligger for os som et vidnesbyrd om, at Jonasfortællingen har været set som et billede på Kristi død og opstandelse.

LÆS OGSÅ: Nedfaret til dødsriget

Fortællingen om Jonas i havdyrets bug, som et billede på Kristus i jordens skød, er et yndet motiv i den tidlige kristne billedkunst og blev også set som et billede på Jesu ophold i dødsriget. 

Der står ellers ikke noget i Bibelen om, at Kristus var i dødsriget. Til gengæld er denne tradition overleveret i den apostolske trosbekendelse, som siger, at Jesus Kristus er ”nedfaret til dødsriget”. 

Den apostolske trosbekendelse er baseret på dåbsbekendelser, der går helt tilbage til de første århundreder. Den er opstået ud fra forskellige formularer brugt i forskellige menigheder og har sandsynligvis været at finde i den nuværende udgave allerede fra omkring år 200 efter Kristus. (Den apostolske trosbekendelse står bagest i Den Danske Salmebog og er en del af Folkekirkens bekendelsesgrundlag.)

LÆS OGSÅ: Hvornår opstod Jesus?

Grundtvig mente, at trosbekendelsen var den kristne menigheds ældste vidnesbyrd. Ældre end de nytestamentlige skrifter. Derfor havde trosbekendelsen for Grundtvig forrang frem for Bibelen. 

At Kristus havde været i de dødes rige, var derfor et tema, der optog Grundtvig. I sin salme ” I kvæld blev der banket på Helvedes port” (Den Danske Salmebog 213) digter han om, hvad der skete den nat, da Kristus steg ned til de døde.

Venlig hilsen
Nana Hauge
Valgmenighedspræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.