Findes ærkeengle i folkekirkens tradition?

Ærkeengle får ikke meget opmærksomhed i den danske folkekirke i dag. Tidligere var det anderledes, svarer missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Er der forskel på hvilke ærkeengle, den evangelisk-lutherske tradition og den danske folkekirke arbejder med?

Venlig hilsen
Oliver

Svar:

Kære Oliver

Der er ikke noget stort fokus på ærkeengle i folkekirken. Ærkeenglen Gabriel er kendt fra Marias Bebudelsesdag, fordi det var Gabriel, der bragte bud til Maria om, at hun skulle føde Jesus:

Til Nazaret det budskab går,

som Gud sin engel byder,

Maria dér en hilsen får,

vidunderlig den lyder;

som lyn indtræder Gabriel

med et hilsæl,
som skrækker, skønt det fryder.
Den danske Salmebog nummer 71
 
Men det har ikke altid været så sparsomt. Også efter Reformationen fejrede man Ærkeenglens Michaels fest den 29. september. 

I det dansk norske kirkeritual af 1685 pålægges præsterne at formane menigheden på: ”Sct. Michels dag om Englene, og det store Gavn og Beskærmelse, vi have af dennem, hvorfore vi med al Billighed maa love og takke Gud.”

Mikkelsdag, altså ærkeenglen Mikaels dag, var længe også festen for høsten; læs mere her.

LÆS OGSÅ: Er jeg den eneste, som har mødt engle?

Lidt om engle generelt:
Ordet engel kommer fra græsk angelos, der ligesom det hebræiske ord for engel mal’ak betyder ”sendebud” eller ”udsending”. 

Ordet kan bruges verdsligt om kongers sendebud og om mennesker som Guds sendebud: Haggaj 1, 13 følgende. 

Men ordet bruges også om de åndsvæsener, som vi kalder engle. Engle er sendebud, og engle er åndsvæsener med en særlig opgave fra Gud; det er forholdet til Gud, der gør en engel til en engel, og hvis forholdet til Gud brydes, er englen ikke længere engel, men dæmon.

LÆS OGSÅ: Hvilket køn har engle?

Englene er skabt af Gud, de er den hele himlens hær, som skabelsesberetningen nævner som fuldendt sammen med himmel og jord (1. Mos. 2,1); engleskabelsen er altså forudsat i skabelsesberetningen, selvom den ikke er knyttet til én bestemt skabelsesdag. Det har nogle konsekvenser for forståelsen af engle: 

1) De er skabt, og som sådan er de i deres eksistens forskellige fra Gud og dog afhængige af Gud.

2) Gud har defineret deres livs opgave, som ikke mindst består i at prise Guds navn: Sl. 148, særlig versene 1 og 2 og 5. 

3) På grund af deres nærhed til Gud og deres liv i Guds herligheds stråleglans kaldes englene af og til for gudssønnerne og morgenstjernerne. De er lysvæsener, og de var vidne til jordens skabelse formentlig skabt samtidigt med lyset: Job 38,6-7. 

4) Da Logos, Skaberordet eller Guds Søn, som kaldte dem til live, og i hvem de blev skabt, er Guds væsens udtrykte billede og lighed, Guds herligheds uskabte afglans, peger de som lysvæsener hen på Logos som verdens Lys: Kol. 1,14-17. Dette afspejles for eksempel i ærkeenglenes navne: Mikael betyder ”Hvem er som Gud?”, Gabriel ”Guds kæmpe”, Rafael ”Guds læge” og Uriel ”Guds lys”.

5) Englene er ikke bare lysvæsener, de er også tjenende ånder, som sendes ud for at hjælpe dem, som skal befries fra mørkets magt (Hebr. 1,14), hertil hører også opgaven som skytsengle. 

Normalt er englene som åndsvæsener usynlige for os og meget forskellige fra os, for eksempel beskrives de som kønsløse. Ikke desto mindre kan de påtage sig skikkelse i den sjælelige verden for eksempel i menneskers drømme, som da englen kom til Josef, da han kom i tvivl om Marias graviditet, vise sig som lysende væsener som for hyrderne julenat, ja de kan iklæde sig fysisk skikkelse som Rafael, der ledsagede Tobit. 

LÆS OGSÅ: Kan protestanter have skytsengle?

Englene hører hjemme i den åndelige verden, men kan blive engle i ordets egentlige forstand; nemlig sendebud fra Gud til mennesker. 

I denne funktion kommer de fra Gud og formidler Guds nærvær; de er skabninger, som i hele deres væsen og funktion peger ud over sig selv og åbenbarer Gud, de er på én gang tærskelvogtere i Guds herlighed og forkyndere af Guds nærvær. 

De værner Guds værens dyb mod skabningens indtrængen i et mysterium, som ville overstige skabningens erkendelse og sprænge dens livsfylde; de er keruberne ved indgangen til Paradis, de tilbeder foran Guds trone (for eksempel Es. 6), og de bringer Gud nær, manifesterer Guds herlighed, så at det bliver til forvandling, nyt liv, frelse og genoprettelse af Paradisets gudsforhold. 

Det er dette sidste, vi blandt andet oplever julenat, hvor englene kommer i den himmelske herligheds lys til hyrderne på marken og forkynder en fred på jorden for mennesker af god vilje. Englenes tilbedelse viser, at stalden i denne nat er Guds nærværs sted, for hvor englene tilbeder, dér er Gud i sin herlighed: Luk. 2.

Englene er også skytsengle, Guds værn omkring os, individuelt som i Hagars tilfælde (1. Mos. 16), men også kollektivt som for eksempel som Guds folks engel (2. Mos. 14,19; 2. Mos. 13,21 viser, at englen er Herrens herlighed eller nærvær hos sit folk). 

Skytsengle er forbindelsesledet mellem os og Gud. De bringer os i erindring hos Gud. Jesus taler således om de små, vi ikke må bringe til fald, at ”deres engle i himlen ser altid min himmelske Fars ansigt” (Matt. 18,10). 

I Johannes’ Åbenbarings indledning tales der på en tilsvarende måde om, at menighederne har hver deres engel (Åb. 2 og 3).

Englene er Guds sendebud, ikke alene i Jesu liv (bebudelse, fødsel, betjening i ørkenen, styrkelse i Gethsemane), men også i den tidlige kirkes liv (kvinderne ved graven, apostlene ved himmelfarten, Peter, Filip, Kornelius, Paulus og Johannes).

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.