Må man afbilde Gud?

Teologer tilbage fra oldkirken besluttede, at et menneske kan afbildes, ergo må Gud kunne afbildes gennem sin søns billede, svarer sognepræst Anne-Mette Gravgaard

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg sidder med en undervisningsbog, hvor De Ti Bud beskriver, at man ikke må afbilde Gud. Når jeg søger De Ti Bud her på siden, står der ikke noget om det. 

Til gengæld når jeg læser Anden Mosebog kapitel 20 om De Ti Bud, så står det også beskrevet her, at man ikke må afbilde Gud. 

Jeg har lidt svært ved at tolke, om man må eller ikke? Er det muligt med et uddybende svar? 

Med venlig hilsen 
Jan

Svar:

Kære Jan

Det andet af De Ti Bud lød: ”Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud.” (Anden Mosebog kapitel 20, vers 4-5 og parallel Femte Mosebog kapitel 5, vers 8-9). 

Luther inddrog senere dette bud i det første bud om ikke at have andre guder end én og delte det tiende bud ”Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom” (Anden Mosebog kapitel 20, vers 17 og parallel Femte Mosebog kapitel 5, vers 21) op i to, så der stadigvæk var ti bud, sådan som det fremgår af Luthers lille Katekismus bagi Den Danske Salmebog.

LÆS OGSÅ: Hvornår forsvandt billedforbudet fra kristendommen?

Om man må afbilde Gud har voldt problemer både i oldkirken og senere i de reformerte kirker, som holdt og holder sig til det oprindelige billedforbud i Mosebøgerne.

I Østkirken var der ligefrem en billedudrensningsbevægelse, en såkaldt ikonoklasme, som i perioden 726 – 843 gik til angreb på alle menneskelige fremstillinger i den kristne kunst, og erstattede dem med de kendte og traditionelle symboler fra den første kristendom: det tomme kors, vinranken og fisken og så selvfølgelig Kristusmonogrammet.

Denne ikonoklast-periode varede kun lidt over hundrede år. Men i det korte spand af år lykkedes det billedødelæggerne at udradere det meste af den da eksisterende kristne kunst. 

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen mellem billedforbudet i kristendom og islam?

I 843 vendte man atter tilbage til pædagogiske skildringer af begivenheder i kirkehistorien og i Det Gamle og Det Nye Testamente. 

Teologer, der repræsenterede de billedvenlige strømninger, leverede kraftige argumenter for afbildningen af Kristus og andre skikkelser inden for kristendommen. Godt nok forbød Det Gamle Testamente mennesker at afbilde Gud. Men i Det Nye Testamente er Gud blevet menneske gennem sin søn Jesus. Og et menneske kan afbildes, ergo må Gud kunne afbildes gennem sin søns billede. 

Det var et af argumenterne, der blev fremført ved et kirkemøde i 786, og som resulterede i, at det i 843 ved en koncilsbeslutning nu blev forbudt at bruge kristne symboler i stedet for bibelske motiver. Fra ikonoklast-perioden er der derfor kun bevaret enkelte symboler i kirkeudsmykninger. 

Som nævnt inddrog Luther billedforbuddet i det første bud og nævner intet om gudebilleder i sin liste over De Ti Bud. I modsætning til de andre reformatorer var han således ikke egentlig modstander af billeder. Han anså dem ligesom vokslys i kirken for at være ”adiafora” – noget, der hverken gjorde fra eller til (i modsætning til salmesangen).

Bedste hilsener
Anne-Mette Gravgaard
Sognepræst og historiker

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.