Frimenighedsmedlem: Hvorfor skal jeg betale for min begravelse?

Spørg dit lokale kirkegårdskontor, hvordan situationen er, hvis du gør alvor af at melde dig ud af folkekirken. Det kan være forskelligt fra sted til sted, hvor stor forskellen i betaling er mellem medlemmer og ikke-medlemmer, svarer teolog og forfatter Johannes Værge

Spørgsmål 1:

Kære kristendom.dk

Jeg er 51 år og har været medlem af folkekirken i alle disse år og betalt kirkeskat.

De seneste år er jeg dog gået fra at være kirkegænger i folkekirken til at være med i en frimenighed. Nu er problemet, at skal jeg være fuldt medlem der, er jeg ikke længere i folkekirken. Jeg forstår, at det betyder, at min familie, når jeg dør, skal betale for min begravelse - kan det være rigtigt?

Hvornår har jeg betalt kirkeskat nok til at være berettiget til begravelse? Hvorfor kan man ikke være medlem begge steder?

Med venlig hilsen
Kirsten Frich Schultz

Svar 1:

Kære Kirsten Frich Schultz

I forbindelse med begravelse på folkekirkens kirkegårde drejer det sig ikke om at have betalt nok i kirkeskat. Man kan have været medlem hele livet og måske aldrig betalt en øre i kirkeskat, fordi man ikke har haft nogen særlig indkomst, og i det tilfælde er der intet problem, det drejer sig simpelthen bare om at være medlem eller ej.

LÆS OGSÅ: Døden kan blive dyr

Det ville også være usmageligt, synes jeg, hvis der skulle gøres forskel efter, hvor meget man har tjent og betalt i skat. (Tænk også på lignelsen om arbejderne i vingården, hvor vingårdsejeren, som et billede på Gud, ikke gør forskel på, om daglejerne har arbejdet længe eller ganske kort).

Men det udelukker vel ikke, at det lokale kirkegårdskontor kan administrere reglerne mere eller mindre stramt, så du kan jo forhøre dig om, hvordan situationen er i dit tilfælde, hvis du gør alvor af at melde dig ud af folkekirken. Det er også forskelligt fra sted til sted, hvor stor forskellen i betaling er mellem medlemmer og ikke-medlemmer.

Nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor, men i nogle af de større byer er kirkegårdene kommunale, og dér betyder det ikke noget, om man er medlem af det ene eller andet trossamfund.

Du spørger, hvorfor man ikke kan være medlem både i folkekirken og i en frimenighed. Hvis det drejede sig om en frikirke, altså et trossamfund med en klart anden trosforståelse end folkekirken, er det vel forståeligt, at medlemsskab begge steder vil virke som en skizofren ordning, men drejer det sig om en evangelisk-luthersk frimenighed, er det jo ikke et spring til en anden verden, man i et tilfælde som dit overvejer at tage.

LÆS OGSÅ: Nøglen til at skifte tro

Så kunne man ikke forestille sig, at man fra frimenighedens side - hvis det ikke er en af de gamle frimenigheder med egen kirkegård - sørgede for at få en ordning med en folkekirkelig kirkegård, som var til at leve med?

Med venlig hilsen
Johannes Værge
Teolog og forfatter

Spørgsmål 2:

Kære Johannes Værge

Tak for dit svar.

Jeg er dog stadig spørgende. Den frimenighed, jeg er en del af, er under folkekirken, men man skal melde sig ud af folkekirken for at blive meldt ind. Hvilket jo så betyder, at mine kære får de omtalte problemer.

Aftaler med kirkegården, som du skriver, er ikke muligt. Hvis du ikke er medlem af folkekirken, skal du betale igen; her gælder princippet med vingården ikke. Det er betaling ved kasse A.

Jeg synes faktisk, der her er tale om en stavnsbinding til kirken for at sikre en begravelse, som ikke er til bøvl for familien. Jeg overvejer, om det er en sag for Forbrugerombudsmanden, da det jo er en form for kartel, kirken har på begravelser for os, der ikke længere kan stå inde for den retning, folkekirken tager. Måske er det op til det politiske niveau at kigge på denne del?

Jeg kunne godt tænke mig, at I forholdt jer til den reelle problematik. med priserne for begravelser samt stavnsbindingen, der ligger i medlemsskabet af folkekirken.

Den valgmenighed, jeg er en del af, er Århus og Horsens valgmenighed. Jeg synes bare ikke, det er rimeligt, at jeg skal betale begge steder på grund af et begravelses-stavnsbånd.

Med venlig hilsen
Kirsten Frich Schultz

Svar 2:

Kære Kirsten Frich Schultz

Jeg har ikke meget at tilføje, blot dette: Du bruger ordet "bøvl" om dine efterladtes situation i forbindelse med din begravelse. Der er jo ikke tale om, at du ikke kan blive begravet på den lokale kirkegård, så det "bøvl", der er tale om i forhold til din status som medlem eller ikke-medlem, er alene spørgsmålet om den merbetaling, ikke-folkekirkemedlemmer afkræves.

LÆS OGSÅ: Begravelse i kristendommen

Som regel udgør merbetalingen kun en beskeden del af de samlede begravelsesudgifter, hvor udgiften til det, bedemanden tager sig af, gravsten og sammenkomst normalt udgør den store post.

Prøv at regne på det; det skulle ikke undre mig, om frikirkens medlemsbidrag er lavere end folkekirkens, da frikirken ikke har udgiften til at varetage en kirkegård, så måske er regnskabet ikke så ufordelagtigt for dig, når det kommer til stykket, hvis du sætter det sparede til side til begravelsen?

Med venlig hilsen
Johannes Værge
Teolog og forfatter

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.