Har der altid kun været én pave?

På forskellige tider i historien har der været både to og tre paver i den forstand, at udbrydergrupper har valgt deres egen kandidat, svarer katolsk diakon Kaare Nielsen

Spørgsmål

Kære kristendom.dk

Jeg har lige læst artiklerne om katolicismen. Her læser jeg, at paven
er en direkte efterfølger af Peter, den første biskop i Rom.

Men jeg mener, at jeg for mange år siden (nu 82 år) læste, at katolikkerne havde hele to paver, vist nok i 1200-tallet. Hvis dette er korrekt, hvordan kan da paven i dag være en direkte efterfølger af Peter?

Venlig hilsen
Boris Nilsson

Svar

Kære Boris Nilsson

Du har spurgt til paveembedet. Det er en tjeneste, der for os i den katolske kirke er vigtig. Der er mange facetter af paveembedet, man kunne omtale. Her vil jeg dog mest tænke over ham som apostlen Peters efterfølger.

Nogle danskere kan kongerækken udenad. Og givetvis findes der også nogle katolikker, der kan paverækken udenad. Men til dem hører jeg ikke, da det ikke er så vigtigt. Afgørende er den tjeneste Paven har.

Apostlen Peter, som Herren Jesus gav en særlig tjeneste i kirken, han er klippen, på hvilken Herren vil bygge sin kirke.

Peter var den første, vi kunne kalde "biskop af Rom". Ikke som vi kender en biskop i dag. Men som den, der selv kendte og havde set Herren, og som den, der kunne tale med en særlig autoritet i trosspørgsmål.

I Bibelen kan vi se, hvordan han netop bliver spurgt om trosspørgsmål. Han er ligeledes den, der samler den unge kirke. På den måde bliver han en art hyrde. Disse ting kan genfindes i nutidens pavetjeneste.

Kort sagt er han: Guds tjeners tjener.

Du har ligeledes spurgt til, om der er en ubrudt paverække. Hertil er der følgende at sige:

På forskellige tider i historien (oldtiden og middelalderen) har der været både to og tre paver i den forstand, at udbrydergrupper har valgt deres egen kandidat. Den pave, som regnes for "ikke-ægte" kaldes antipave eller modpave.

Nogle gange har skismaet med to paver kun varet kort, fordi det blev afsluttet ved forhandling eller den pågældende antipaves død (naturlig eller på anden måde!).

Andre gange varede situationen i år eller årtier. En række af de regler, der omgiver pavevalget (kun kardinaler har valgret, to tredjedeles flertal normalt nødvendigt) er med tiden blevet indført for at sikre et entydigt valg.

Med hensyn til Rom og Avignon forholder det sig således, at Klemens V (der var franskmand) af sikkerhedsgrunde i 1309 forlagde pavens residens til Avignon.

Det var flere gange tidligere sket, at paven i perioder havde måttet flygte fra Rom på grund af krig og strid. Denne gang varede opholdet i Avignon under den franske konges beskyttelse (og dominans) helt til 1378, hvor Urban VI vendte tilbage til Rom.

Hans hårdhed udløste skismaet, idet 13 franske kardinaler flygtede fra Rom og valgte deres egen pave, antipave Klemens VII, som slog sig ned i Avignon og fik mange tilhængere.

Indtil 1409 var der således en serie paver i Rom og en serie modpaver i Avignon. På et koncil i Pisa i 1409 blev de begge afsat og en tredje valgt, men det førte kun til, at der nu var tre paver!

Skismaet blev afsluttet i forbindelse med koncilet i Konstans (1414-18), hvor den retmæssige pave Gregor XII abdicerede, og Martin V blev valgt som ny pave.

Den ene modpave, Johannes XXII, var på det tidspunkt i fangenskab og blev tvunget til at abdicere, og den anden, Benedikt XIII, blev afsat.

Han befandt sig i Spanien og havde kun ganske få tilhængere, men accepterede aldrig afsættelsen.

Siden dengang har der med undtagelse af årene 1440-49 (modpave Felix V) kun været én pave, og han har resideret i Rom, hvis man ser bort fra nogle mindre perioder under Napoleonskrigene.

Den lange periode 1378-1417 med to og til sidst tre paver kaldes "det store skisma". Der har altså hele tiden være en ubrudt række af paver, men med tider, hvor der altså har været flere om buddet.

Jeg håber du kan bruge svaret, alt godt og Guds fred.
Kaare Nielsen
Katolsk diakon og leder af Missio Danmark

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.