Hvad kan bringe glæden ved livet tilbage?

Sorg og tab er en del af det at være menneske og tage ansvar for det liv, der blev mit. Det er den virkelighed, vi alle sammen må leve i og med, svarer sognepræst Vibeke Tuxen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er i sorg over forskellig modgang i mit liv. Jeg får ikke mine ønskebørn og har mistet et foster. Samt meget andet.

Hvornår holder folk, familie og venner op med at ville ændre mig? Min sorg er mig. Den vil altid være mig, for uden at jeg får mine ønskebørn, er jeg ikke mødt.

Gid smerten kunne forsvinde, og jeg kunne få mulighed for at leve på lige fod og med fælles glæder og dele dem med andre og kunne glædes over deres. Livet er bare ikke godt, når man næsten altid bliver forbigået.

Jeg er ikke født til at smile af andres lykke år ud år ind. Jeg er født med en sund selvcentrering og vil gerne have mit eget. Jeg spørger: Hvad (der ikke er sagt) kan bringe min glæde ved livet tilbage, gid jeg var i et land, der mødte mig som en sorgfuld kvinde og ikke hele tiden vil ændre det.

LÆS OGSÅ:Kan troen lindre min sorg?

Hvis ikke vi får vores ønskebarn, min kæreste og jeg, vil jeg dø ulykkelig, den dag livet er slut. Det kan intet ændre på.

Jeg har ikke en depression. Jeg ønsker at høre, hvad der for eksempel trøster andre, der er i en totalt håbløs situation, der måske munder ud i, at de ikke bliver mødt i det, der tæller for dem og faktisk ville have gjort en stor forskel i livsindhold og lyst til livet.

Jeg beder om jeres refleksion til eventuel inspiration til andre læsere og mig.

Visse ting i livet kan og skal man ikke begynde at tro, at man kan handle sig ud af eller tale sig ud af.

Derfor går jeg ikke i terapi. Det ville være spild af tid. At tale om det ændrer jo intet. Jeg er ikke i noget mørkt hul, jeg er bare ligefrem. Måske nogle ord om et eller andet kunne lindre lidt en stund. Måske.

Gad vide hvad mennesker, der mister arme og ben og børn og helbred eller andet, der gør en væsentlig forskel, tænker, når en ny dag gryer. Når man ikke har et valg eller kan handle sig til det, der tæller, når man ikke er mødt og foldet ud på et par væsentlige punkter.

Venlig hilsen
Eva

Svar:

Kære Eva

Hvor kan det være svært, når naturlige ønsker og drømme for livet ikke opfyldes.

Man identificerer sig med smerten og får lyst til at være et sted, hvor ens sorg bare kan få lov at være og ikke skal tales bort.

Ikke mindst mærker du savnet efter at få et barn i forbindelse med andres babylykke.

Jeg tror, rigtig mange kender til at føle sig bombarderet, når andre får noget, man selv inderligt har ønsket sig og ikke fået. Det kan handle om ægteskab, kæreste, børn eller andre fundamentale relationer i livet. Her er det også, at man blandt sine nærmeste inviteres ind i første række til at stå og smile, mens smerten over ikke selv at opnå samme lykke vokser i ens indre.

LÆS OGSÅ: Tiden læger ingen sår. Tiden går.

Jeg tænker, det kan være en hjælp for dig, hvis du perspektiverer lidt ved at sætte dine drømme for livet ind i en større sammenhæng med flere nuancer, former og farver. Ikke fordi din sorg ikke må være der, men fordi virkeligheden oftest er langt større, end vi selv ser den!

Set i den sammenhæng kan det ofte hjælpe med lidt inspiration udefra til at fokusere på de sider af livet, vi ikke selv kan få øje på. Måske fordi vi fulde af sorg, retter alle vores tanker og følelser mod det, vi ikke selv fik, og som vi savner.

Så ja, sorgen har sin tid og tager sin tid. Men sorgen skal også gerne finde sin plads i livet, hvor den hører hjemme!

Sorgen over ikke at få et barn må ikke få lov at farvelægge hele dit liv på en måde, så dine mange andre evner og muligheder blegner og løber ud i sandet. Gud har skabt os for, at vi skal gribe det liv, vi har fået og ikke for, at vi skal grave det hele ned, fordi tab og stor sorg blev en del af det.

Mange af os lever med livslang sorg. Det er et livsvilkår på linje med, at ikke al sorg kan trøstes bort.

Sorg og tab er en del af det at være menneske og tage ansvar for det liv, der blev mit. Det er den virkelighed, vi alle sammen må leve i og med.

LÆS OGSÅ: Hvorfor forhindrer Gud ikke lidelse i verden?

Du skriver, at du ikke har brug for terapi. Nææ..venner og veninder er guld værd. Du skriver også, at du har din kæreste.

Vi lever i en tid, hvor vi måske for hurtigt overlader alt muligt til eksperter. Måske gør vi det også for selv at undgå at få for meget kontakt med de smertelige og med tab forbundne sider af livet. Der skal professionel hjælp til, tænker vi. Men igen og igen at lægge øre til sorg hos sine nærmeste kan over tid blive for svær en opgave, fordi man er så tæt forbundne med hinanden, og derfor lettere mærker sin egen sårbarhed.

Så på den ene side lægger vi som pårørende ører til hinandens sorger og glæder, men på et tidspunkt kan det altså blive for meget. Selv for vennerne.

Her er det for eksempel, at det kan være en hjælp at sætte alle de rigtige ord og følelser på sin sorg overfor én, der ikke samtidig er en vigtig del af ens egen sammenhæng.

Det kan faktisk være rart at tale med én, der ikke på samme måde er personligt involveret i ens liv. Og det kan være lettere for én, der står udenfor at lytte og kigge med på ens sorg med friske øjne. Det kan også være lettere at lytte og tage imod, hvad en fremmed siger, når man bliver talt imod!

Jeg skriver ikke det her for, at du skal gå i terapi. Men jeg siger det for at inspirere dig, så du selv finder ud af, hvad du og dine kære har brug for.

Du skriver, at du vil dø ulykkelig, hvis du ikke får et barn. Det er åbenbart sådan, du føler det.

En vigtig viden er her, at hele vores liv hænger sammen. Barndom, ungdom, voksenliv og så videre. Vi bærer vores forskellige aldre og erfaringer med vore nærmeste inden i os. Derfor reagerer vi også forskelligt på belastninger, ligesom vores muligheder for at håndtere tab i livet bliver forskellige.

Nogle gange kan aktuelle tab forbinde sig med tidligere tab i vores liv og derfor blive helt uhåndterlige og håbløse. Også vores følelsesmæssige robusthed kan være forskellig. Det betyder, at vi kan få brug for andres indsigt og støtte for at komme videre.

Heldigvis er der folk, der har forsket i menneskers psyke, så vi i dag har redskaber til at hjælpe, når livets modgang gør for ondt inde i os til, at vi selv kan håndtere det.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er der lidelse og sorg blandt mennesker?

Du skriver om dit behov for, at andre skal møde dig som en sorgfuld kvinde uden at ville tage sorgen bort fra dig. Du skriver også, at du gerne vil høre om, hvordan andre finder trøst og hjælp.

Samtidig skriver du, at det at tale om din sorg til andre intet ændrer på din livslange sorg. Men jeg tænker her, at du jo på en måde italesætter din sorg, når du skriver til os. Du skriver om hjælp til nogle ord, der kan lindre en stund. Det, du skriver her, er så vigtigt! For hvad er det for ord i dit liv, der kan lindre en stund?

Jeg tænker, at du i den grad har brug for nogle, der gerne vil høre på din sorg, så du føler, du er blevet hørt og mødt.

Men du har også brug for at høre, at livet er større, end du lige nu forestiller dig. At livet ligger og venter på dig derude og stadig har masser at byde ind med. Du har brug for at høre, at man ikke altid kan lukke mørket ude, men man kan lukke lyset ind.

Så du har brug for at blive mødt med din sorg og tab, men du har også brug for at få hjælp til at bryde den sorg, der spærrer dig og dit liv inde på for lille et sted!

Måske vil det være en hjælp for dig at tænke på, at Kristus vandrer sammen med dig på vejen gennem livet. Han trøster dig på sin egen måde. Ikke så du springer rundt og er glad nødvendigvis, men på en måde, så du fornemmer, at du har smagt på det liv, du ikke kan skænke dig selv, men som kommer fra kilder udenfor dig selv.

På alteret har vi to alterlys. Når jeg kigger på lysene, har jeg nogle gange tænkt, at det ene lys skinner for at minde os om det, Jesus ønsker, vi skal gøre for ham, og det andet lys skinner, fordi Jesus vil vise os, at hans lys og nåde skinner ind over alle de steder i vores liv, hvor vi særligt har brug for hans kærlighed og nærhed. Her finder jeg trøst i modgangen.

Jeg ønsker for dig, at du finder et slidstærkt hjørne af livet og griber fat.

Og husk, at den bedste smøreolie for livet er en ærlig snak med Gud. Her er vi ude på den lille bjergsti, hvor vi ikke kan forklare, hvorfor det hjælper, men hvor vi bagefter må sige tak!

Mange hilsner
Vibeke Tuxen
Sognepræst ved Johannes Døbers Kirke og Margrethekirken

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.