Hvad laver en katolsk diakon?

Ifølge katolsk præst Daniel Nørgaard har diakonerne først og fremmest en tjenende funktion. Foto: Kilde:

En diakon vil typisk være en del af gudstjenestelivet i et sogn, forklarer katolsk præst Daniel Nørgaard

Spørgsmål:

Hvordan bliver man katolsk diakon? Og hvad er det helt præcist man kommer til at lave?

Svar:

I Den katolske Kirke er diakonembedet den tredje grad af Ordinationens sakramente (under biskopperne og præsterne). Man bliver således diakon gennem en vielse, hvor biskoppen beder en konsekrationsbøn og lægger hænderne på kandidatens hoved.

Allerede apostlene udnævnte diakoner (på græsk betyder det 'tjenere') til at hjælpe sig med det, man kunne kalde socialt arbejde (ApG 6,1-6). Vi læser også i Apostlenes Gerninger, at diakonerne prædikede (Stefanus, kap. 6-7) og døbte (Filip, kap. 8). Det er stort set de samme opgaver diakonerne har i dag.

Efter det første årtusind gled diakonernes rolle langsomt ud af kirken. Diakon var noget, man blev viet til for at blive præst, men det var meget få, der var det, man kalder permanente diakoner. Det ville Det andet Vatikankoncil (1962-1965) lave om på, og man besluttede derfor at genoprette den permanente diakontjeneste.

LÆS OGSÅ:10 vigtigste ting om den katolske kirke

I Koncilets dogmatiske erklæring om Kirken, Lumen Gentium, beskrives diakonembedet således: Diakonerne »modtager håndspålæggelsen ikke til præstedømme, men til tjeneste. De styrkes af sakramentets nåde for, i fællesskab med biskoppen og hans præster, at tjene Guds folk ved gudstjenesten, forkyndelsen og barmhjertighedsgerningerne. Det tilkommer diakonen ifølge den kompetente myndigheds anvisninger, højtideligt at meddele dåben, tage vare på og uddele alterets sakramente, på Kirkens vegne være vidne ved ægteskabets indgåelse og velsigne dette, bringe vandringsbrødet til de døende, læse Den hellige Skrift op for de troende, undervise og formane folket, lede menighedens gudstjeneste og bøn, meddele sakramentalierne, lede begravelsesgudstjenesten og jordfæstelsen«.

De permanente diakoner er oftest gift. Reglen er, at en gift mand kan blive diakon, hvis han er mindst 35 år, og hvis hans hustru er indforstået med det. Hvis man ikke er gift, kan man blive diakonviet fra man er 24 år, men man kan så ikke gifte sig siden.

I nogle tilfælde er diakonerne fast ansatte i kirkeligt arbejde, men i reglen er det mænd med et civilt arbejde, som sideløbende er engagerede som diakoner i deres menighed.

Hvilket uddannelsesforløb, man skal igennem for at blive diakon, er meget forskelligt fra de forskellige lande. I bispedømmet København har vi pt. kun 5 permanente diakoner, og deres vej til diakonvielsen har været ret forskellig. I Sverige har man et 4-5-årigt forløb, hvor kandidaterne får noget teologisk, åndelig og pastoral undervisning nogle weekends om året.

Typisk vil en diakon i et sogn være en del af gudstjenestelivet, hvor han under messerne læser evangeliet og evt. holder prædikenen. Han vil kunne stå for forberedelsen af folk, der skal modtage sakramenterne og evt. stå for noget hjælpearbejde. Mulighederne er mange.

Med venlig hilsen
Daniel Nørgaard
Katolsk præst