Hvad mener kristne om menneskerettighederne?

Nogle mener, at menneskerettighederne er en synd. Andre mener, at de ligefrem er kristne, skriver teolog Johanne Stubbe Teglbjærg til en læser.

Spørgsmål:

Hvordan forholder kristendommen sig til menneskerettighederne?

Lone

Svar:

Kære Lone

Tak for dit spørgsmål. Det er et godt spørgsmål. Der er stor uenighed om kristendommens forhold til menneskerettighederne. Blandt kristne findes både den holdning, at menneskerettighederne ligefrem er kristne, og den holdning, at de er det modsatte, nemlig udtryk for synd.

Dem, der siger, at menneskerettighederne er kristne, begrunder det typisk med forestillingen om, at alle mennesker er skabt af Gud og lige i Kristus. Det er, siger de, udtryk for en fundamental lighed blandt mennesker, alene fordi de er mennesker, og det vil sige relateret til Gud. At være relateret til Gud betyder derfor efter deres opfattelse at have betydning og værd som den, man er.

I modsætning til dette mener andre, at selve talen om rettigheder fordrejer billedet. De siger, at man med talen om rettigheder og begrebet "ret" vender op og ned på den mening, som ligger i udsagnene om skabthed og lighed.

For som menneske, siger de, har man ikke nogen ret, for retten er Guds. De hævder, at det menneske, der gør krav på en ret, gør sig selv til Gud, hvilket med teologiens ord er synd. Synd er at gøre sig til Gud og er bl.a. udtryk for hovmod og selvkærlighed af den dårlige slags.

At være relateret til Gud betyder derfor ifølge denne opfattelse primært at være begrænset, at burde erkende denne begrænsning og sin egen vanskelighed ved at erkende den.

I forsøget på at kombinere de to rendyrkede yderpositioner finder man de fleste teologiske diskussioner om menneskerettigheder. De er mere nuancerede og drejer sig bl.a. om, hvordan forholdet er mellem menneskets værdighed og synd. Det vil sige om, hvordan man kan fastholde værdigheden uden at blive naiv eller være urealistisk.

For mens den første position kan kritiseres for at tale alt for rosenrødt og løfterigt om mennesket, kan den anden position kritiseres for det omvendte, nemlig for at identificere mennesket som synder og dermed ikke skelne tilstrækkeligt mellem værdighed gudbilledlighed og synd.

Dertil kommer, at selve forholdet mellem religion og politik også står på spil i denne diskussion, og udfordringen er, at menneskerettighederne på den ene side ikke er religion, men på den anden side heller ikke kan adskilles totalt fra den.

Min egen opfattelse er, at der på grund af forestillingen om menneskeligt ligeværd i Kristus er en meget tæt sammenhæng mellem menneskerettigheder og kristendommen, men at de to ikke kan identificeres hvad der dog ikke på nogen måde gør rettighederne mindre vigtige.

Med venlig hilsen
Johanne Stubbe Teglbjærg
ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Systematisk Teologi, København

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.