Hvad skal der ske på dommedag?

Dommedag er et vigtigt orienteringspunkt i den kristne tro. Den er med i trosbekendelsen, hvor der tales om, at Jesus "skal komme at dømme levende og døde", skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Hvad skal der ske på dommedag? Og hvordan skal jeg kunne vide, om Bibelens ord er sande?

Asem El-Ghiouane

Svar:

Kære Asem

Jeg vil begynde med dit sidste spørgsmål. At Bibelens ord er sande, kan vi kun finde ud af, ved at tage Bibelen på ordet. Det vil sige ved at regne med at dens hovedperson, Jesus, holder hvad han har lovet, og begynde at bygge vores liv på det. Så vil en ny tillid vokse frem efterhånden.

Tilbage til det første spørgsmål: Dommedag er et vigtigt orienteringspunkt i den kristne tro. Den er med i trosbekendelsen, hvor der tales om at Jesus skal komme at dømme levende og døde.

Bibelen fortæller utvetydigt, at det er menneskets lod at dø én gang, og derefter at dømmes (Hebræerbrevet kap. 9, vers 27). Hvert menneske skal efter døden stå op, for at aflægge regnskab for sin skaber. På dommedag skal levende og døde stå for Guds trone, og Jesus skal dele menneskeheden i to grupper, som han afsiger dommen over (Mattæusevangeliet kap. 25). Vort liv på jorden er afgørende for dommens udfald.

I Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16-18 siger Jesus direkte, at de som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv sammen med ham. Men han siger også, at de, som nægter at tro på ham, allerede er dømt. Det forhold til Gud, som man befinder sig i ved sin biologiske død, fortsætter man med at have i evigheden.

Når den almindelige overtro forestiller sig et liv efter døden, er der som regel tale om noget i retning af at sidde åndsfraværende på en sky med en harpe. Bibelens skildringer, derimod, er hverken blodløse eller kedelige. Jesus sammenligner det evige liv med et festmåltid hos kongen, hvor der ikke er sparet på hverken mad eller vin. Eller med et bryllup. Kort sagt det festligste, man kan være med til.

Bordfællesskabet er vigtigt i det evige liv. Gud vil være til stede som den kærlige husfar, der tørrer tårerne af sine børns kinder og trøster dem. Han vil gøre alting nyt, så der ikke skal være sorg eller skrig eller død eller pine (se Johannes Åbenbaring kapitel 21).

Gud har et udtrykkeligt ønske om at alle mennesker skal frelses. Men Bibelen er også realistisk, når der tales om, at det ikke er alle mennesker, der er interesserede i Guds nåde. Mange gør sig hårde. Når det sker, svarer Gud ikke igen med at tvinge folk ind i himmelen. Ved dommen vil Gud respektere de menneskers valg, som ikke vil have fællesskab med ham.

Forfatteren C.S. Lewis har udtrykt det sådan: Helvedes porte er låst indefra. Hermed får han sagt den sandhed, at fortabelsen er en mulighed, som mennesket vælger, ved at vælge Gud fra.

Jesus taler tydeligt om, at man kan gå fortabt, hvis man stædigt nægter at tage imod Guds udstrakte hånd. Fortabelsen beskriver han som at være bundet i mørket udenfor, mens der er fest indenfor (Matt.22,13), gråd og tænders skæren i mørket (Matt.13,42), evig ild (Matt.25,41), helvede (Matt.10,28) og evig straf (Matt.25,46).

I fortabelsen er mennesket altså skilt fra Gud, men hører ikke op med at eksistere. Både det evige liv og den evige død varer ved.
Jesus giver selv udtryk for, at hans hovedmission er at redde mennesker fra fortabelsen på dommedag.

Sognepræst Michael Lerche Nygaard

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.