Hvad står præstekjolen for?

De fleste præster er glade for præstekjolen, fordi de føler sig passende påklædt til enhver kirkelig lejlighed, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen.

Den sorte præstekjole var en borgerdragt og skulle understrege, at præsten ikke har en særlig ophøjet status, svarer sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Spørgsmål:

Hej.

Jeg har læst lidt forskelligt om præstekjolen, og vil gerne høre hvad du/I mener, at den står for i dag, og hvorfor vi stadig har den i Danmark?

Jeg læste en artikel, hvor der stod, at kjolen var blevet afskaffet i Norge for en del år siden, så jeg ville høre, hvordan det kan være, og hvad den blev erstattet med (en anden "uniform" eller er det mere frit for præsten at vælge). Er der en udvikling til, at det samme kunne ske i Danmark, og er der et alternativ til præstekjolen?

Jeg læste noget om en skjorte, men har ikke kunnet finde så meget litteratur om det. Mange spørgsmål, men jeg håber på at kunne blive klogere, og hvis I kan anbefale noget læsestof, ville jeg blive meget glad.

Med venlig hilsen
Sabrina Rode

Svar:

Kære Sabrina.

Her følger et svar på dit spørgsmål om præstekjole.

Folkekirkens sorte præstekjole med hvid pibekrave går tilbage til reformationstidens borgerdragt eller hverdagsdragt og har i modsætning til de farvestrålende præstedragter i Den romersk-katolske kirke med andre ord haft civil karakter.

Formentlig for at understrege det lutherske princip, at det at være præst ikke er udtryk for en særlig ophøjet status. Som Luther siger et sted, "alle, der er krøbet ud af dåben er præster for Vorherre".

Når en luthersk præst skulle holde gudstjeneste ville han iføre sig en tynd hvid overdragt (en såkaldt alba, der er latin og betyder, hvid).

Den sorte præstekjole med pibekrave er i Danmark, og visse steder i Nordtyskland, på Færøerne, i Island og Grønland den dag i dag gældende som forordnet embedsdragt for lutherske præster.

I Sverige og Finland og nu for nogle år siden i Norge har den liturgiske påvirkning fra Den engelske kirke (Den anglikanske kirke) fortrængt den sorte kjole til fordel for albaen i en lidt mere fyldig udformning end den danske. (Nok er den engelske præstekjole fremdeles sort men uden pibekrave, og den bæres vist nok næsten altid under en alba).

I Danmark er der tradition for, at der bæres sort kjole med alba i forbindelse med ordination, og alba med messehagel (oprindeligt et rytterslag (ærmeløst overtøj, der hænger over skuldrene) i festlig udformning, gerne med bibelske eller andre kristne motiver) i tilknytning til altergang.

Alba og messehagel er præsten dog ikke forpligtet til at benytte. Det gælder også de sorte (grå, blå eller hvide) præsteskjorter med indstik- eller halsflip, som traditionelt bæres af katolske, anglikanske og metodistiske præster til daglig.

I Danmark er præsteskjorten gerne blevet forbundet med højkirkelighed, men eftersom især nogle kvindelige lutherske præster (især som hospitals-, natkirke- og gadepræster) er begyndt lejlighedsvis at gå med præsteskjorte, kan den opfattelse vist ikke længere siges at være entydig.

For nogle år siden satte enkelte folkekirkepræster offentlig spørgsmålstegn ved præstekjolen som embedsdragt, men debatten varede ikke længe.

I dag er der ikke noget, der tyder på, at præstekjolen er truet. Så godt som alle præster er glade for deres præstekjole, fordi man føler sig klædt passende på til enhver kirkelig lejlighed.

Kun få skrædderfirmaer er godkendt af kirkeministeriet til at producere præstekjoler. Kjolens kvalitet, mål og udformning følger nøje ministeriets skriftlige anvisninger. En kjole leveres til omkring 15.000,- kroner, som præsten får stillet til rådighed af sit stift.

Efter otte år ejer præsten kjolen. Stopper præsten forinden med at være præst, må hun/han regne med at skulle levere kjolen tilbage til stiftet. Hvert ottende år har præsten ret til en ny kjole.

For mere information, prøv da fx at Google "præstekjole".

Med venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst