Hvad ved man om Kierkegaards bønspraksis?

Søren Kierkegaard fremstår ikke ligefrem som datidens politisk korrekte Tøger Seidenfaden, men er det grund nok til at omklamre ham med moderne minoritetstænkning, spørger Sørine Gotfredsen. Og svarer nej. -- Foto: Leif Tuxen.

Kierkegaard har efterladt både nedskrevne bønner og taksigelser til Gud. Men vi ved intet om, hvad han tænkte og følte, når han tavst bad til sig selv, svarer cand.theol. og ph.d. Christian Hjortkjær

Spørgsmål:

Kære brevkasse

I "Lillien på Marken og Fuglen under Himlen" er Kierkegaard inde på det med at blive tavs i forbindelse med bøn.

Hvad ved man om Kierkegaards egen bønspraksis/meditationspraksis?

Venlig hilsen
Jørn

Svar:

Kære Jørn

Jeg vil give to korte svar på dit spørgsmål:

Det første lyder, at vi ved absolut intet om, hvad Kierkegaard tænkte og følte, når eller hvis han tavst bad for sig selv. Den viden er for altid gået tabt. Og har vel i grunden aldrig været tilgængelig for andre end Kierkegaard selv.

LÆS OGSÅ: Holdt Søren Kierkegaard af salmer?

Det andet svar lyder, at vi i modsætning hertil har en mængde litterære overleveringer fra Kierkegaards egen hånd, både konkrete bønner, skriftlige taksigelser til Gud og overvejelser over bønnens væsen.

Det er værd at bemærke, at Kierkegaard indleder en meget stor del af sine bøger med en bøn. Du kan selv slå op i alle værkerne her. Her kan du se, at både de opbyggelige taler og flere af de pseudonyme værker har en kristelig bøn som indgang.

Selv mener jeg ikke, at Kierkegaards personlige bønsliv er relevant for os i dag. Det væsentlige må være Kierkegaards værker og ikke Kierkegaard selv. Han ønskede ingen disciple eller efterfølgere. Det væsentlige er det enkelte menneske eget forhold til sig selv og til sin Gud. Her nytter ingen kopiering.

LÆS OGSÅ: Hvad mente Kierkegaard om tilgivelse?

Har du alligevel lyst til at forfølge Kierkegaards personlige bønspraksis, så kan man finde det modsatte synspunkt repræsenteret i Villads Christensens bog "Søren Kierkegaard i sit bedekammer" (Gads Forlag, 1937).

Christensen mener i modsætning til jeg selv, at eftersom Kierkegaard har tænkt sig, at alle hans dagbøger skulle udgives, så har han også villet, at vi skulle have adgang til "hans inderste Helligdom, hvor det egentlige foregaar, og hvor vi derfor også kommer ham nærmest".

Christensen anser hele Kierkegaards forfatterskab som ét storslået skriftemål for den levende Guds ansigt og gennemgår derfor kronologisk hans efterladte papirer som nøgle til forståelsen af forfatterskabet. Hans bog er overskuelig og engageret skrevet.

God læselyst.

Venlig hilsen
Christian Hjortkjær
Cand.theol. og ph.d.-studerende ved Søren Kierkegaard Forskningscenter ved Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.