Hvem skabte Gud?

Gud har været der altid, så Gud selv har ingen begyndelse. Tidslinien fortsætter i det uendelige i begge retninger, skriver sognepræst Vibeke Tuxen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvad skal jeg svare når min søn spørger: Men hvem skabte så Gud? Jeg har lovet at prøve at finde nogen, der kan svare på hans spørgsmål. Han spurgte mig første gang for et par år siden.
Nu er han blevet 10 år, og det er ved at være længe siden, han huskede mig på spørgsmålet.

Nu har jeg så opdaget jeres spørgehjørne og sætter min lid til jer.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Pia

Svar:

Kære Pia

Ja, hvem skabte Gud?

Spørgsmålet er, set i børnehøjde, et meget logisk spørgsmål
efter måske at have lyttet til fortællingen om, hvordan Gud skabte verden med solen, månen og stjernerne, og til sidst gav liv til alt,
hvad der vokser, lever og ånder på jorden.

Som mennesker er vi skabt og formet af Gud. Vi lever med de muligheder og begrænsninger, Gud har givet os.

Vi er skabt til at være mennesker, der lever i fællesskab med Gud.
Men vi er ikke skabt til at være ligesom Gud eller til at være Gud.
Derfor er der spørgsmål, vi ikke kan besvare. Spørgsmål, som kun Gud kender svaret på. Gud er så ufatteligt meget større end os og som mennesker er der derfor tilsvarende meget, vi ikke ved. Vi ved kun det, Gud har givet os svar på!

Man kan tegne en tidslinie og forklare, at det, der er forskellen på os mennesker og Gud, er, at som mennesker fødes vi og som mennesker dør vi. Vi bliver til på et bestemt tidspunkt i historien, indtil vi ikke er her mere. Men sådan er det ikke med Gud.

Gud har været der altid. Vi kalder det, at han har været til fra evighed af. Så Gud selv har ingen begyndelse. Han har bare altid været der og vil altid være der. Tidslinien fortsætter i det uendelige i begge retninger.

Fordi Gud er så uendelig meget større end os, kan vi heller ikke forestille os Gud eller tænke os frem til Gud.

Så hvem skulle have skabt Gud? Den Gud, ingen nogensinde har set, men som altid har været til?

For at besvare det spørgsmål må vi sige, at Gud altid har været der, men samtidig må vi sige til barnet, at vi ikke kan forklare alt om Gud, fordi Gud er så meget større og anderledes end vi.

Men vi tror, at Gud kommer til os, så vi kan erfare, at han er der.
Ligesom kun barnet, der bliver lagt i forældrenes favn, kan erfare sine forældres kærlighed.

Ja, det kan være svært at være forældre og skulle besvare børnenes store og svære spørgsmål. Er der nogle retningslinier her, der kan gøre opgaven lidt lettere?

Jeg tror det er vigtigt at gøre sig klart, at børnene grundlæggende gør sig mange eksistentielle og religiøse overvejelser. De tænker bl.a. tanker om Gud, om det at være menneske, det at være mig, tanker om det gode og det onde og om døden.

Spørgsmålet om Gud bliver ikke mindst aktuelt, når børnene opdager at døden er endegyldig. Her er mor og far ikke længere tilstrækkelige.

Derfor er det vigtigt at tage børnene alvorligt ved have en åben og ærlig dialog med dem omkring disse spørgsmål, der bliver ved at være aktuelle for børnene. Også på de forskellige trin de gennemgår i deres udvikling. Børn vil godt gøre sig deres egne tanker og fortælle frit om dem til en lyttende og engageret tilhører.

Her er det vigtigt at huske, at børn tænker og opfatter konkret, men de er endnu ikke i stand til at abstrahere eller drage slutninger, der går ud over fortællingens ramme. Børn kan for eksempel godt forstå, at mormor er i himlen, men de forstår ikke, hvordan hun er kommet derop!

Så det er vigtigt at være så konkret som muligt i sine svar.
Det er en god ide jævnligt at læse fra børnebibelen og med udgangspunkt heri tale med børnene om de spørgsmål, der opstår i forbindelse med læsningen.

Den kristne tro har sine rødder i en stor sammenhængende fortælling lige fra jordens skabelse til vidnesbyrdet om Jesu liv, død og opstandelse. Her er der mulighed for at bibringe barnet den kristne virkelighed, som den indeholdes i de bibelske beretninger.

Derfor: Læs højt for børnene, lyt til dem, lad dem tegne, tal med dem, bed fadervor og gerne små bønner, de også selv kan være med til at formulere. Vær sammen med dit barn til gudstjeneste, så I kan dele oplevelsen og erfaringen med hinanden bagefter.

Troen kommer ikke af ingenting. Derfor er det så vigtigt at give børnene mulighed for at gøre sig sine egne erfaringer i forbindelse med kirke og kristendom.

Med venlig hilsen

Vibeke Tuxen,
sognepræst