Hvilken fugl er der tale om i Salmernes Bog?
Bibelen fra 1992 oversætter det hebraiske ord 'gat' med 'allike'. Men de lærde er ikke enige, svarer teologiprofessor Kirsten Nielsen
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Er der nogen, som kan fortælle mig, hvorfor den førstnævnte fugl i Salmernes Bog, Salme 102, vers 7 i de forskellige oversættelser af Det Gamle Testamente har gennemgået en forvandling fra rørdrum til pelikan og senest en allike ?
Venlig hilsen
Marie Munksgaard
Svar:
Kære Marie Munksgaard
Ja, det er unægtelig en noget omskiftelig tilværelse for den stakkels fugl!
På hebraisk hedder den qat. Ifølge en ældre ordbog er det:
1) Navnet på en vadefugl, og her henvises der for eksempel til Tredje Mosebog, kapitel 11, vers 18, som i 1992-oversættelsen af Bibelen gengiver ordet ved en fiskepelikan.
2) Navnet på en kropgås (Kropfganz, jeg ved ikke præcis hvad det er for en fugl) eller en pelikan, og så henvises der for eksempel til Salmernes Bog kapitel 103, vers 7 og Esajas Bog, kapitel 34, vers 11. Men begge disse steder står der i 1992-oversættelsen alliken.
I en nyere ordbog oversættes qat med kropgås eller pelikan og omtales også som en vadefugl.
Men når qat omtales i forbindelse med ørken og ruiner, er ordbogsforfatterene usikre (angivet med spørgsmålstegn) og foreslår en ugleart. Det gør de nok, fordi ordet eksempelvis i Salmernes Bog, kapitel 102, vers 7 står parallelt med ordet for ugle.
LÆS OGSÅ: Er min Bibel fuld af fejl?
Når der skelnes mellem tekster, hvor det er en vadefugl og tekster, der handler om ørkenen, er det nok, fordi det er forskellige fugle, der kan trives i henholdsvis det våde og tørre terræn.
På hebraisk bruges samme glose for dem alle, men oversætterne af 1992-oversættelsen har nok ikke ment, at der kan leve pelikaner eller rørdrummer i tørre områder.
Jeg er ikke selv specialist i fuglearter, men jeg går ud fra, at man har ræsonneret på den måde.
Venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i teologi
Spørgsmål:
Kære Kirsten Nielsen
Tak for dit udførlige svar.
Du skriver:
"Når der skelnes mellem tekster, hvor det er en vadefugl, og tekster, der handler om ørkenen, er det nok fordi det er forskellige fugle, der kan trives i henholdsvis det våde og tørre terræn. På hebraisk bruges samme glose for dem alle, men oversætterne af 1992-oversættelsen har nok ikke ment, at der kan leve pelikaner eller rørdrummer i tørre områder".
LÆS OGSÅ:Hvilken rolle spiller dyr i Bibelen?
Det har du ganske sikkert ret i. Men mon ikke det netop har været salmistens mening at betegne sin elendige tilstand lig en vadefugl i en ørken? Så både rørdrum og pelikan er vel en forståelig oversættelse af qat, mens allike må være misvisende? Ved du tilfældigvis hvordan jøderne oversætter det?
Venlig hilsen
Marie Munksgaard
Svar:
Kære Marie Munksgaard
Jeg ved desværre ikke, hvordan jøderne oversætter stedet.
Din tolkning af qat som en vadefugl i det tørre land føjer endnu et aspekt til teksten, som gør den klagende tone endnu skarpere.
Når der i Esajas´ Bog, kapitel 34, vers 11 tales om de fugle, der skal overtage ørkenområderne (blandt andet qat), indgår de i en større samling af kaosvæsener, som man må gå ud fra kan leve derude i det tørre.
Men det får mig så til gengæld til at undre mig over, hvad hejren (på hebraisk qipod) har at gøre derude, for det er vist også en fugl, der holder til i nærheden af vand.
LÆS OGSÅ: Bibelen er ikke bare Bibelen
Ifølge min nyeste ordbog betyder qipod i øvrigt pindsvin (og som eksempel nævnes netop Esajas Bog, kapitel 34, vers 11 og Esajas´ Bog 14, vers 23) eller ugle (med korte ører) eller rørdrom. Så det er mildest talt lidt forvirrende.
Jeg har tjekket i Traduction Oecumenique de la Bible fra 1980. Og dér gengiver de qat i Salmernes Bog, kapitel 102, vers 7 ved choucat, hvilket ifølge ordbogen er en allike. Så den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992 er altså ikke ene om at vælge alliken. Til gengæld bruger de hibou i Esajas´ Bog, kapitel 34, vers 11, det vil sige ugle.
Kort og godt: De lærde er ikke enige. Og længere kommer jeg desværre ikke med de bøger, jeg har herhjemme.
Venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Professor i teologi
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.