Hvor fik Kain sin kone fra?

Tekstens fokus er på Adam, Eva, Kain og Abel, og derfor er det problematisk at stille spørgsmål, som den ikke svarer på, skriver Jens Bruun Kofoed. Her er det Lucas Cranachs "Adam og Eva". Foto: Staatliche Kunstsammlungen, Dresden.

Vi skal være forsigtige med at svare på spørgsmål, når vi ikke har informationer nok, mener bibelforsker Jens Bruun Kofoed

Spørgsmål:

Jeg faldt over en artikel, hvor én skriver ind og spørger, hvor Kain fik sin kone fra. Men jeg bemærkede, at vedkommende ikke fik noget svar, idet præsten skrev at det ikke var noget man kendte svaret på

Jeg har hørt mange kristne, som ikke tror på skabelsen, netop fordi de ikke kan få svar på, hvor Kain fik sin kone fra, og derfor mener de, at beretningen ikke kan være sand.

Men Bibelen fortæller jo, at Adam og Eva fik døtre efter Kain, Abel og Set, så svaret må jo være, at han giftede sig med sin søster. Er det noget folkekirken er uenig i, siden præsten svarer noget andet?

Håber meget at høre fra jer.

Henriette

Svar:

Kære Henriette!

Mit svar er grundlæggende det samme som Kirsten Nielsens. Tekstens fokus er på Adam, Eva, Kain og Abel, og derfor er det problematisk at stille spørgsmål, som den ikke svarer på. Teksten er selektiv i hvad den fortæller os, og vi kan derfor kun spekulere over hvilke svar, der kunne være på spørgsmålet.

Det ene nævner du selv, nemlig at Kain må have giftet sig med sin søster. En anden mulighed er, at Gud skabte flere mennesker, end dem, vi får fortalt om. Begge muligheder forudsætter naturligvis at vi har at gøre med virkelige personer. En tredje mulighed er, at personerne kun eksisterer i tekstens eget univers, og at det derfor ikke er deres historiske forankring, som er afgørende, men tekstens fortællemæssige pointer.

Jeg er selv overbevist om, at vi har at gøre med virkelige, historiske personer, men er meget tilbageholdende med at lægge mig fast på en forklaring på, hvor Kain fik sin kone fra, eftersom det netop ikke er tekstens hensigt at give et sådant svar.

Der er masser af eksempler på selektiv fortælleteknik i Biblen. Forfatteren til Kongebøgerne fortæller f.eks. ikke om et af de største slag i den periode, Kongebøgerne dækker, nemlig slaget ved Qarqar i 853 f.Kr.. Det var øjensynligt ikke var relevant i forhold til den historie, forfatteren ønskede at fortælle.

Forfatteren til Krønikebøgerne undlader f.eks. at fortælle om en lang række af de mindre heldige episoder i Davids liv, fordi hans hensigt er at fremstille Davidsdynastiet så positivt som muligt, så folket efter eksilet ikke skulle miste tilliden til de løfter, Gud havde knyttet til Davids hus.

Det understreger, at der også i fortællingen om Kain kan være ting, som ikke er nævnt, og at vi derfor skal være uhyre forsigtige med at søge svar på spørgsmål, som vi reelt ikke har nok informationer til at svare på.

Bedste hilsner
Jens Bruun Kofoed
Adjunkt i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-Institut

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.