Hvordan blev konfirmander fejret i 1930?

Børn fra bedrestillede hjem kunne få smykkeskrin eller en cykel, mens de fattige måtte spare op til konfirmationstøj i flere år, skriver Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Hvad fik man i konfirmationsgave i 1930? Og hvordan foregik festen?

Svar:

Birgit Kaiser har skrevet en fin lille bog om konfirmationen (Ind i de voksnes rækker Gads forlag, København, 1992), og heri fortæller hun om gaveskikke og festskikke gennem tiderne. Den har jeg hentet megen inspiration til i det følgende.

Det fortælles, at gavestrømmen voksede efter 1. verdenskrig: Man fik fortsat en salmebog med navn og dato og gode ord. Før havde man nøjedes med at give små ting som lommetørklæder og telegrammer med gode ord og måske 2-3 kr. i alt. Omkring 1930 fik nogle cykel og ur. Drengene kunne få manchetknapper og cigaretui, kuffert og bøger. Gode drengebøger som Peder Most var populære, og Ungdomsliv af præsten Olfert Ricard var en bestseller frem til hans død i 1929. Pigerne fik smykkeskrin, tasker og paraply. Begge køn kunne få større pengegaver, f.eks. til uddannelse.

Dette gjaldt dog kun børn fra bedrestillede hjem, især i byerne. Hos de fattige og på landet havde de færreste fortsat råd til særlige gaver. For mange hjem var det at skaffe tøj til konfirmanden et meget stort økonomisk problem, som man måtte spare op til i flere år. At give store og dyre gaver lå helt uden for mulighedernes rækkevidde.

Festens ydre karakter afhang i 1930 meget af økonomiske muligheder. Med mindre man hørte til den lille del, der havde råd til at spise ude i byen, blev festen holdt derhjemme ved at man ryddede soveværelset, så der var plads til en beskeden middag for den allernærmeste familie. Måske med porcelæn, lånt fra naboen.

Siden fulgte så på landet en række andendagsgilder, hvor man inviterede naboer og venner.

Tiden efter konfirmationen gav derfor anledning til megen selskabelighed i et lille samfund, men økonomien gjorde, at vægten ikke blev lagt på det store traktement. Til gengæld sang man noget, og hvis præst eller lærer var til stede og det var de ofte så forventedes det, at de sagde nogle pæne og kloge ord.

Kurt E. Larsen, kirkehistoriker

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.