Hvordan foregik en dåb i 1534?

Man kan ikke med sikkerhed vide, hvilket ritual en dansk dreng i 1534 blev døbt efter, skriver lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen i kristendom.dk's brevkasse

Spørgsmål:
Jeg arbejder p.t. med et spørgsmål vedr. Chr.4. lensmand, Caspar Markdaner, og jeg vil være taknemmelig, hvis jeg kan få svar på følgende: CM er døbt ca 1534, hvordan foregik dåbsritualet dengang? Holdt en gudmoder barnet, blev barnet døbt med fornavn og efternavn (blev efternavnet nævnt?), spurgte præsten som i dag: Hvad er barnets navn?

MVH Lisbeth

Svar:
Ligesom der i dag er lidt forskellige ydre skikke omkring dåben, selv i den danske folkekirke, har der også været det tidligere, så helt sikker på, hvordan en konkret dåb fandt sted, kan man aldrig være.

Tidspunktet 1534 gør det ekstra vanskeligt! Der var borgerkrig i Danmark; i kirken stod en evangelisk og en gammelkatolsk fløj over for hinanden. Luther havde i 1523 lavet sit første af flere dåbsritualer på tysk, og herhjemme havde Hans Tausen udgivet et ret tilsvarende på dansk i 1528. Flere andre steder i landet gjorde andre evangeliske prædikanter det samme.

Man må derfor nok formode, at den evangeliske fløj i kirken i Danmark har anvendt Luther/ Tausens / andet evangelisk ritual, mens de gammelkatolske har holdt sig til det romerske ritual i disse dramatiske år indtil reformationen lod tingene falde på plads under kongens faste hånd i 1536.

Holdt en gudmoder barnet? Efter det romerske ritual: Ja, indtil selve overøsningen. Derefter kan præsten tage det og så lægger fadderen hånden på barnet, mens præsten døber. Efter Luthers ritual: Det kan være præsten, der dypper barnet ned i vandet (som Luther foretrak) eller det kan være gudmoderen, der holder barnet, mens præsten overøser. Efter Hans Tausens ritual: Vides ikke.

Blev barnet døbt med fornavn og efternavn (blev efternavnet nævnt?) Efter det romerske ritual kan man ikke vide det. Efter Luthers ritual: Det kan man ikke vide. Efter Hans Tausens ritual: Formodentlig har man ved dåben spurgt efter barnets slægt ligesom man spurgte om det tidligere var døbt og derfor kunne det være naturligt at forestille, at det er blevet døbt med både fornavn og slægtsnavn. Men ifølge mit leksikon var det ikke alle, der i 1500-tallet havde noget efternavn. I bondestanden slog det senere igennem end i adel og borgerskab. Man kan se fornavnet kaldt for døbenavn, var det måske fordi man kun brugte det ved dåben? Eller var det fordi det var en selvfølge at en søn af Niels hed Niels-en? I dåbsforordningen fra 1828 pålægges det præsterne at døbe ej alene med fornavn. Det tyder på, at det endnu på det tidspunkt var skik nogle steder at døbe med fornavn alene!

Spurgte præsten som i dag: Hvad er barnets navn? Efter det romerske ritual: Nej. Efter Luthers ritual: Nej (man går ud fra at præsten ved det) Efter Hans Tausens ritual: Ja, endda to gange

Konklusion: Man kan ikke vide, hvilket ritual en dansk dreng i 1534 blev døbt efter. Der var stor mulighed for variation i detaljen.

Med venlig hilsen

Kurt E Larsen, lektor i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.