Hvordan forholder kristendommen sig til aktiv dødshjælp?

"Jeg tror, at hvis den danske befolkning faktisk vidste, hvad der kan gøres for mennesker med livstruende sygdomme og døende mennesker, hvis de besøgte et hospice og så det med egne øjne, hvis disse danskere også kendte til lægernes mulighed for at bruge medicin, så ville der ikke være så mange, der ville ønske en lovændring," skriver Tove Videbæk, der er Landsformand for Hospice Forum Danmark. Foto: Iris

I kristendommen møder jeg et rungende nej til aktiv dødshjælp. Og et ja til at hjælpe den næste - med at leve, svarer landsformand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har nogle spørgsmål i forhold til aktiv dødshjælp. Uddyb gerne med dybdegående begrundelser.

Hvordan forholder kristendommen sig til aktiv dødshjælp? (Burde det legaliseres i Danmark?) Er abort en slags aktiv dødshjælp?

Venlig hilsen
Sine

Svar:

Kære Sine

Jeg mener ikke, at aktiv dødshjælp skal legaliseres. Og i kristendommen og de kristne værdier finder jeg ingen argumentation for indførelse af aktiv dødshjælp. Derimod synes jeg, at man i kristendommen møder et rungende nej til aktiv dødshjælp. Og et lige så rungende ja til aktiv hjælp til sin næste. Næstekærlighed.

For nogle dage siden rejste en alvorligt syg kvinde til Schweiz for at få hjælp til at begå selvmord. Hun ønskede aktiv dødshjælp.

Det berører os alle, når vi læser og hører om et sådant tilfælde. Nogle reagerer med at spørge, hvorfor det ikke er muligt for mennesker at få denne hjælp i Danmark? Andre spørger: Kunne vi have gjort noget for at give hende livshjælp, så hun ikke ønskede dødshjælp?

LÆS OGSÅ:
Hvordan ser religionerne på aktiv dødshjælp?

Hvordan kan vi i Danmark skabe endnu bedre rammer for alvorligt syge og døende? Jeg mener ikke, det er ved at tilbyde aktiv dødshjælp. For med denne hjælp fjerner man ikke blot smerten, men man fjerner patienten. Man dræber patienten. Tværtimod mener jeg, at vi bør gøre det ved at fokusere endnu mere på, hvordan vi skaber de bedste vilkår for alvorligt syge og døende. De skal ikke opleve ubærlige, fysiske smerter. Og de skal ikke for enhver pris holdes i live.

Mange, som har taget del i debatten omkring dette dilemma, siger, at der er masser af uhelbredeligt syge mennesker i Danmark, som ikke ønsker at leve mere. Det er en udtalelse, som nok mangler dokumentation. Således fortæller formanden for Etisk Råd, Jakob Birkler, at han var for aktiv dødshjælp, ind til han kom ind på et hospice og fulgte mennesker, som var alvorligt syge og døende.

Han så, hvad der kunne gøres, og hvad der blev gjort for mennesker. Han så den palliative (lindrende) indsats, som indebærer lindring af både fysiske, psykiske, sociale og åndelige smerter. Og på hospicer mødte han ingen, som ikke ønskede at leve mere.

Ligeledes hører man læger fra kræftafdelinger, som udtaler, at de fleste meget syge mennesker hænger ved livet og ikke ønsker at dø. Således har en kræftlæge udtalt, at hun aldrig har mødt et menneske på kræftafdelingen, som ønskede at dø.

LÆS OGSÅ:
Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

I debatter hører man af og til udtalt, at mennesker ligger i respirator i flere år, og man viser dem ingen barmhjertighed. Også dette mangler dokumentation. Mennesker med livstruende sygdomme bliver ikke behandlet imod deres vilje. Eller holdt i live imod deres vilje. De kan når som helst selv bede om, at behandlingen afsluttes.

Spørgsmålet, der kunne stilles her, er, om det er barmhjertighed at slå et menneske ihjel. Måske ville det menneske gerne leve? Og ligeledes har lægen ifølge den danske lovgivning ret til at indgive smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige til at lindre, selv om de kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Nogle kalder dette for passiv dødshjælp, men det er det ikke. For lægen hjælper ikke patienten med at dø. Lægen hjælper patienten ved at fjerne smerten. Det er formålet med behandlingen, der tæller.

Eftersom jeg har hørt adskillige debatter og set stribevis af indlæg i medierne, synes jeg at kunne konkludere, at det ofte er yngre og raske mennesker, som mener, at vi skal tillade aktiv dødshjælp i Danmark. Når man bliver syg eller ældre, så bliver man lidt mere påpasselig med at udtale sig om det.

Jeg mener, at spørgsmålet jo burde være: Hvordan hjælper vi bedst de mennesker, som har alvorlige og livstruende sygdomme og deres pårørende?

LÆS OGSÅ:
Skal læger i Danmark udføre aktiv dødshjælp?

Yderligere ville det være sådan, at hvis vi giver nogle mennesker en ret til at få aktiv dødshjælp, så ville vi dermed give nogle andre (måske læger?) pligt til at udføre denne dødshjælp. Altså pligt til at slå patienten ihjel. Læger er ikke uddannet til at slå ihjel. De er uddannet og har aflagt lægeløftet om, at de vil helbrede, lindre og trøste.

Aktiv dødshjælp kan dårligt passes ind under en af disse overskrifter i lægeløftet! Aktiv dødshjælp ville rokke ved hele grundlaget for den danske lægestand. Og endelig fortæller De Ti Bud os, at Du må ikke slå ihjel.

Vedrørende det ekstra spørgsmål: Er abort en slags aktiv dødshjælp?, må jeg svare klart nej. Det eneste, som jeg umiddelbart kan se forbinder disse to emner, er, at der i begge tilfælde er et menneske, der bliver slået ihjel. Men derudover er der meget forskellige forhold og argumenter involveret i disse to emner.

Vedrørende aktiv dødshjælp henvises der i debatter til en undersøgelse, der viser, at et stort flertal af den danske befolkning ønsker en lovændring, således at aktiv dødshjælp bliver lovlig i Danmark.

Jeg tror, at hvis den danske befolkning faktisk vidste, hvad der kan gøres for mennesker med livstruende sygdomme og døende mennesker, hvis de besøgte et hospice og så det med egne øjne, hvis disse danskere også kendte til lægernes mulighed for at bruge medicin, hvis de derudover kendte til patienternes ret til at bede om ophør af behandling med videre, så ville der ikke være så mange, der ville ønske en lovændring.

Endelig kunne jeg godt tænke mig, at man kalder aktiv dødshjælp for det, som det er. Det står i den danske lovgivning omtalt som drab på begæring. Hvis man spurgte mennesker, om de ønsker en lov vedrørende drab på begæring, så ville flertallet for lovgivningen måske skrumpe ind.

Tværtimod skal vi udbrede kendskabet til, hvad der faktisk kan gøres: Palliativ (lindrende) indsats på hospicer og via palliative teams på sygehuse og i patienters egne hjem. Samt hvorledes lægerne har mulighed for at stille næsten alle smerter, som kunne være ubærlige. Og samtidig skal vi arbejde på og hjælpe hinanden med at gøre det endnu bedre.

Dilemmaet aktiv livshjælp aktiv dødshjælp angår og berører os alle. Vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe de bedste rammer for døende og deres pårørende. Vi skal hjælpe mennesker, der lider vi skal ikke slå dem ihjel!

Med venlig hilsen
Tove Videbæk
Landsformand for Hospice Forum Danmark

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.