Hvordan sikrer jeg en korrekt begravelse?

Det er en af folkekirkens borgerlige opgaver at være begravelsesmyndighed for alle mennesker i Danmark, forklarer professor Lisbet Christoffersen. Foto: Kilde:

Det er en stor hjælp for de pårørende, at man har gjort sig tanker om det praktiske efter sin død. Professor Lisbet Christoffersen fortæller her om reglerne for begravelse

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål vedrørende et familiemedlem.

Vedkommende er døbt, men er ikke praktiserende katolik (betaler ikke afgift til Den Katolske Kirke og går ikke jævnligt til messe).

Personen betegner sig dog som kristen og føler en tilknytning til Den Katolske Kirke.

Vil det være muligt, at personen - når den dag kommer - kan blive begravet fra en katolsk kirke eller en folkekirke, eller er begge dele udelukket, og er valget de pårørendes? På forhånd tak.

Michael

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at vedkommende er døbt i Den Katolske Kirke, og spørgsmålet er på det grundlag, om den pågældende kan blive begravet fra Den Katolske Kirke eller/og fra folkekirken.

Det fremgår samtidig, at der ikke er et aktivt medlemskab af Den Katolske Kirke. Derimod fremgår det ikke, om vedkommende betaler kirkeskat til folkekirken.

Hvis man betaler kirkeskat til folkekirken og er døbt med den kristne dåb, så er man i praksis medlem af folkekirken, og så er der ingen problemer: man har ret til begravelse på folkekirkens kirkegård på billigst mulige vilkår, og begravelsen bliver ved medvirken af sognepræsten på det sted, hvor afdøde boede.

Imidlertid forstår jeg spørgsmålet sådan, at den pågældende heller ikke betaler kirkeskat til folkekirken. Jeg forudsætter altså, at der ikke er noget aktivt kirkemedlemskab pt.

Når man er døbt med den kristne dåb, men uden for evangelisk-luthersk sammenhæng, bliver man medlem af folkekirken ved at blive optaget i folkekirken som medlem, jf. lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning § 1, stk. 4.

Dvs. at man skal melde sig ind i folkekirken ved at henvende sig til den lokale sognepræst. Når man er meldt ind i folkekirken, iværksættes også betaling af kirkeskat til folkekirken. Som medlem af folkekirken har man derefter krav på at blive begravet fra folkekirken.

Tilsvarende kan vedkommende henvende sig til Den Katolske Kirke og iværksætte sit medlemskab dér. Når det er sket, vil begravelsen kunne finde sted fra Den Katolske Kirke.

Hvis der ikke er etableret noget medlemskab af hverken folkekirken eller Den Katolske Kirke for et menneske, der afgår ved døden, gør man følgende: de pårørende skal henvende sig til den lokale sognepræst i folkekirken, der hvor den døde boede. Det skal man for alle.

Sognepræsten er begravelsesmyndighed for alle mennesker i Danmark, uanset om de er døbt eller ej, uanset om de er medlemmer eller ej. Det er en af folkekirkens borgerlige opgaver.

Sognepræsten skal tage stilling til, hvilken type begravelse der skal foregå. Den ene type begravelse er uden medvirken af præst overhovedet. Det er hovedreglen, når man ikke er medlem af nogen kirke.

Så hvis den afdøde ikke har meldt sig ind i hverken folkekirken eller Den Katolske Kirke, inden han/hun døde, er udgangs-punktet, at begravelsen finder sted uden medvirken af præst.

Det sker på folkekirkens kirkegård i bopælssognet, for dér begraves alle danskere (medmindre de som medlem af en katolsk kirke kan begraves på den katolske kirkegård). Men det er de pårørende, der må stå for den højtidelighed, man vil have til at være der.

Ved den anden type begravelse medvirker en præst. Det kan være den katolske præst, hvis man er med i Den Katolske Kirke, eller folkekirkens præst, hvis man er medlem af folkekirken.

Hvis den pågældende, som er døbt og føler sig som kristen, ikke har nået at melde sig ind hos nogen af parterne, er det min opfattelse, at både en katolsk præst og en sognepræst vil være til at tale med om muligheden for at få en gejstlig medvirken ved begravelsen.

Folkekirkens sognepræst vil således have ret til at medvirke, men ikke pligt til det. Jeg tror, Den Katolske Kirkes præst vil være i samme situation: ret, men ikke pligt. Og vil ingen af præsterne medvirke, så må de pårørende altså forestå en begravelse på folkekirkens kirkegård uden medvirken af præst.

Så kommer betalingsspørgsmålet. Medlemmer af folkekirken betaler en stor del af begravelsesudgifterne over kirkeskatten. Er man ikke medlem, når man dør, bliver begravelsesafgiften således meget højere.

For at konkludere: hvis den pågældende har mulighed for det, vil jeg kraftigt anbefale, at man afklarer sit medlemskab selv og melder sig ind et af stederne, inden dødsfaldet indtræder.

Kan den pågældende ikke nå det, må de pårørende tale med henholdsvis sognepræsten i folkekirken og sognepræsten i Den Katolske Kirke og finde den bedst mulige løsning. Men de pårørende skal påregne en højere udgift til selve begravelsen.

Med venlig hilsen
Lisbet Christoffersen
Professor i kirkeret