Hvorfor forventer kristne en dommedag?

Verdens nedtur skal ses som et tegn på, at en markant forandring snart vil indtræffe, skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard. Her er det fresken "Den sidste dom" af Giorgio Vasari (1511-1574) i S. Maria del Fiore-kirken i Firenze, Italien.

Jesus omtaler dommedag så mange gange, fordi det er afgørende for ham, at mennesker ikke skal havne der. Og så anviser han en vej for den kristne, der gribes af angst: At rette sig op i tro på, at verdens nyskabelse er nær, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvordan varsler kristendommen dommedag, og hvorfor forventes dommedag?

Med venlig hilsen
Louise Pedersen

Svar:

Kære Louise

Det er meget vigtigt emne, du rører ved men desværre også et emne, som mange fortrænger i dag.

Ifølge Bibelen lever vi i perioden mellem Jesu fødsel og hans genkomst på dommedag. Indeværende periode er den sidste fase i verdenshistorien, "kirkens tid" eller "de sidste tider", som vi også kalder den.

LÆS OGSÅ:Hvad skal der ske på dommedag?

For den kristne er udfordring nr. ét i denne periode at vente på, at Jesus kommer synligt igen. Ventetiden er udfordrende, blandt andet fordi vi ikke ved, hvor længe, vi skal vente. Jesus har ikke sat en dato på - understreget af Jesus i hans lignelse om brudepigerne (Mattæus kapitel 25, vers 1-13).

Verden, som vi kender den, er ifølge Jesus ved at gå i opløsning i denne sidste fase af historien. I Lukasevangeliet kapitel 21, vers 1-28 fortæller Jesus mere om det. Her beskriver han den verden, vi kender: "en jord, hvor mennesker lever i angst, lider under ondskab og naturkatastrofer, og hvor panikken griber mange".

Jesus siger, at der skal ske markante tegn som optakt til hans genkomst/dommedagen. Og vi genkender nogle af dem meget konkret:

- Den ene store naturkatastrofe toner frem på TV efter den anden.
- Verden kæmper med uoverskuelige miljøproblemer og forurening.
- Mellem mennesker står det også skidt til. Det ser ud til, at Jesus har fået ret i, at kærligheden bliver kold i de sidste tider.
- Hos rigtig mange har porno og eksperimenterende sex erstattet kærligheden.
- Et menneskeliv er ikke meget værd, klemt inde mellem abort og medlidenhedsdrab, som det er.
- Ude i verden ser vi krige med ny avanceret ondskab.
- Mange tager deres eget liv i angst eller depression.

På den måde ser vi tegn i sol og måne, på, at det er de sidste tider.

I teksten fra Lukasevangeliet minder Jesus de kristne om at rette sig op på trods af det forfald, der truer på så mange niveauer. Verdens nedtur skal ses som et tegn på, at en markant forandring snart vil indtræffe.

LÆS OGSÅ: 10 forestillinger om dommedag

Det er, som om, Jesus siger: Se på udviklingen, som I betragter årets gang. I ved, hvordan træer og blomster ændrer sig året igennem sådan er det også med verden. Den er nået så langt i sin udvikling, at det snart er helt slut med den. En helt ny epoke er på trapperne.

Og så det stærke kerneord: Løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.

Forløsning er synonymt med ordet fødsel. Og Jesus anvender præcis dét billede et andet sted om samme sag:

I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

Forud for den nye verdens fødsel gennemgår verden en række fødselssmerter. Vi lever i veernes tid.

Men veer bliver ikke ved for altid. En dag er de ovre, og så bliver de glemt, fordi noget nyt og helt uvurderligt er blevet til gennem veerne.

Indtil da er der brug for stor tålmodighed og udholdenhed for Guds kirke på jorden. Og de kristne er på sæt og vis særligt udsatte, når det gælder mismodet, fordi Gud har åbnet deres øjne.

Den kristne ser Kristus, men også en fælles, ond sammenhæng i verdens forfald og ondskab. Det kan virke på den kristne som at se ned i en afgrund.

I dybet aner man den stærke magt, som ateisten er lykkelig fri for at tænke på, fordi han eller hun kun tror på psykologiske og økonomiske forklaringer og lignende, når det gælder verdens gang. Den kristne, derimod, aner Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Jesus anviser en vej for den kristne, der gribes af angst: At rette sig op i tro på, at verdens nyskabelse er nær! Hans påstand er, at hans ord vil bære den troende helskindet gennem dommedag og ind til det evige liv.

Vi kan altså sammenfattende sige det sådan, at Jesus omtaler dommedag så mange gange, fordi det er afgørende for ham, at mennesker ikke skal havne der. Han beskriver, hvad vi skal lægge mærke til, når den nærmer sig.

Og så trøster han den kristne med at minde om, at hans ord står urokkeligt midt i en ellers foranderlig og midlertidig verden.

Med venlig hilsen
Michael Lerche Nygaard
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.