Hvorfor har præsten forskellige kåber?

De liturgiske farver er hvid, rød, grøn, violet og sort, skriver præst Hanne Jul Jakobsen. Her er det nadver i Nathanaels Kirke. Foto: G. Borchorst

De kaldes messehagler. Der findes i alt fem forskellige farver, som knytter sig til hver sin tid på kirkeåret, svarer sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Jeg har et spørgsmål om, hvorfor præsten skifter kåbe i løbet af gudstjenesten? Og kan det passe, at der er forskellige kåber i løbet af
året?

Med venlig hilsen
Camilla

Svar:

Kære Camilla

Tak for dit spørgsmål.

Det er korrekt, at man i mange kirker har forskellige kåber. De kaldes messehagler og bruges oftest kun, når præsten står foran alteret og under nadver og velsignelse.

LÆS OGSÅ: Hvor kommer messehagelen fra?

Der findes i alt fem forskellige farver messehagler, og det gør der, fordi
der er fem såkaldt liturgiske farver i kirken.

Ligesom der findes et kalenderår, så er der også et kirkeår. Kirkeåret
starter første søndag i advent og slutter 27. søndag efter trinitatis. Hver
søndag og helligdag har sit særlige indhold, og i løbet af kirkeåret
gennemlever vi forløbet fra Jesu fødsel (jul), over Jesus død og opstandelse (påske) til Helligåndens komme (pinse).

LÆS OGSÅ:Kirkeårets farver

Der er en sammenhæng mellem Jesu liv og kirkeåret. Kirkeåret kan illustreres som en cirkel, og vi gentager og gennemlever Jesu liv år efter år i en bestemt rytme, gennem bestemte tekster, temaer og altså også med bestemte farver. Vi kalder det de liturgiske farver.

De liturgiske farver, som vi benytter os af i dag, og som kommer til udtryk på præstens messehagel, rækker helt tilbage til middelalderen. Farverne er ikke noget i sig selv, men man kan sige, at hvis vi ikke har farverne, er vores liv farveløst, gråt i gråt, kedeligt og ikke appellerende til mennesket. Farverne har at gøre med vores følelser, vores sanser stimuleres af farver.

LÆS OGSÅ: Biskop hylder Gud med designer-messehagel

I vores lutherske tradition har de liturgiske farver - og i det hele taget det sanselige, spillet en meget lille rolle. Men vi oplever i disse år, at det sanselige, æstetiske og kropslige får plads - også i den lutherske kirke. Og det er et udtryk for, at vi mangler det.

Vi har smidt noget betydningsfuldt og meningsfyldt ud af vores tradition - og det er vi i gang med at genopdage i folkekirken.

Farver har med følelser at gøre, og i samspillet mellem følelser,
sanseindtryk og tekstlæsninger har de liturgiske farver fået deres betydning i kirkeåret.

De liturgiske farver er hvid, rød, grøn, violet og sort. Det er disse farver, man kan se på messehagler. I mange kirker har man dog ikke alle fem messehagler, da de er meget kostbare, og den sorte og røde bruges meget sjældent.

Hvid er farven for fest og sejr. Bruges til Allehelgen, og til Kristusfesterne jul og påske.

Rød er farven tillid, blod, ild og kærlighed. Bruges til St. Stefansdag
(blod) og pinse (ild).

Grøn er håbets og vækstens farve. Bruges i Helligtrekongertiden og hele den lange trinitatistid.

Violet er en blanding af troens længsel (blå) og Guds kærlighed (rød).
Violet bruges i adventstiden, i fastetiden, Palmesøndag og Bededag.

Sort er tomhedens og sorgens farve. Den bruges langfredag.

LÆS OGSÅ: Sanselighed i materialet

Jeg håber, at ovenstående giver dig lidt mere forståelse for, hvorfor præsten i nogle kirker bruger en farvet kåbe/messehagel. Hvis du er interesseret i at få et bedre overblik over kirkeårets gang, tekster og farver kan du se her.

Med venlig hilsen
Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

De liturgiske farver er hvid, rød, grøn, violet og sort, skriver præst Hanne Jul Jakobsen. I hendes sognekirke, Møllevangskirken i Århus, har man fire messehagler skabt af Inge-Lise og Flemming Bau. Foto: Lars Aarø/Fokus.