Hvorfor kan vi ikke bare nøjes med Markusevangeliet?

Tanken er ikke ny. Allerede i hundredetallet foretog en kirkefader ved navn Tatian en sammenskrivning af alle fire evangelier, svarer lektor Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg læser på HF og har i den forbindelse religion. Det har altid interesseret mig, og jeg overvejer at læse faget på universitetet bagefter. Vi har dog lige vendt et spørgsmål, som jeg ikke mener, jeg har fået et fyldestgørende svar på.

Vi har netop diskuteret tokildehypotesen, og skønt der er et minimum af forskel i evangelierne, har jeg svært ved at se nødvendigheden af at bruge alle tre evangelier.

Når man nu mener, at Matthæus og Lukas har kendt ordlyden af Markusevangeliet, hvorfor så ikke nøjes med Markusevangeliet og til sidst henføre særstoffet?

Venlig hilsen
Michael

Svar:

Kære Michael

Umiddelbart synes det oplagt at gøre, som du foreslår, så vi i realiteten kun skal operere med to evangelier, nemlig det udvidede Markusevangelium samt Johannesevangeliet. Af flere grunde må forslaget alligevel opgives.

Allerførst skal det nævnes, at din tanke ikke er ny. Allerede i hundredetallet foretog en kirkefader ved navn Tatian en sammenskrivning af alle fire evangelier. Han kaldte den Diatessaron, det vil sige én ved hjælp af fire.

I øvrigt findes i Den Danske Salmebog en sammenskrivning af de fire evangeliers lidelseshistorie, hvoraf der undertiden læses afsnit ved gudstjenesten langfredag. Tatians værk Diatessaron slog imidlertid aldrig igennem.

LÆS OGSÅ: Hvornår er evangelierne skrevet?

En væsentlig indvending mod en evangelieudgave, som du foreslår, er, at mange forskere afviser tokildehypotesen. Dertil kommer i øvrigt, at der er andre teser om det indbyrdes forhold mellem de tre synoptiske evangelier.

Det vil også blive indvendt mod din idé, at beretninger, der forekommer i flere evangelier, ikke altid er fortalt på samme måde. Der kan være tilføjelser eller forkortelser i Matthæus- og Lukasevangeliet i forhold til Markusevangeliet, og de går tabt. Sigtet med den samme fortælling er ikke altid det samme hos de forskellige evangelister.

Jeg forstår dit forslag sådan, at Markusevangeliet skal stå først i dets nuværende form. Derefter kommer så særstoffet fra de andre synoptiske evangelier. Det har imidlertid betydelige omkostninger.

Et tekststykke må altid tolkes i lyset af den sammenhæng, hvori det står, det vil sige i lyset af dets kontekst. Gør man, som du foreslår, fjernes de mange tekststykker, der er særstof i henholdsvis Matthæus- og Lukasevangeliet fra deres kontekst, og tolkningen af dem bliver mangelfuld og mere usikker.

LÆS OGSÅ: Er evangelierne ikke øjenvidneberetninger?

Det er også vigtigt at fastholde, at et skrift og dermed også et evangelieskrift udgør en helhed fra begyndelse til slutning. Den overordnede komposition er vigtig for tolkningen. Derfor vil det blive indvendt mod dit forslag, at du nok i det væsentlige respekterer Markusevangeliet integritet, men til gengæld bliver Matthæus- og Lukasevangeliet ikke fastholdt og læst som selvstændige skrifter.

Der tales med rette om Matthæus, Markus og Lukas teologi. Følger man din tanke, bliver det overmåde vanskeligt at danne sig et billede specielt af Matthæus- og Lukasevangeliets teologiske profil.

Med venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Lektor, dr. theol. ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.