Hvorfor skriver Ingemann om Paradiset i datid?

”Det er dejligt at være i stand til sætte dine egne følelser og tanker ind i en bog. Men en roman er også ganske udstillende. Det havde jeg ikke tænkt over før,” fortæller Rosamund Lupton. – Foto: Xinhua/ Denmark

Israel er stedet, hvor menneskehedens historie med Gud begyndte - hvor Paradiset lå, svarer sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvorfor synger vi "hvor Paradiset lå" - altså i datid, i Ingemanns skønne morgensalme "I østen stiger solen op"?

Venlig hilsen
Susanne

Svar:

Kære Susanne

Nøgleordene i B.S. Ingemanns salme er "øst", "Paradis" og "Betlehem". Verdens største håb om fred blev lidt provokerende sagt født i (Mellem)østen! I Jesus Kristus blev "Paradis-vejen funden" (Den Danske Salmebog 119 vers 2). Når man tænker på patriarker og profeter og især Jesus, kan man godt tale om Israel, som stedet, hvor kilderne sprang, eller: hvor Paradiset lå.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder salmerne?

Det er disse motiver, Ingemann smelter sammen i morgensalmen. Paradis bliver synonymt med stedet, hvor menneskehedens historie med Gud havde sit arnested.

B.S. Ingemanns morgensalmer er fyldt med symbolik. Han skrev en morgensang for skolebørn til hver dag i ugen. "I østen stiger solen op" placerede han onsdag, altså: Odins dag. Den gamle nordiske afgud havde mørket som sit domæne. Heroverfor stiller Ingemann som kontrast "solopgangen fra det høje" (Luk. 1,78), og tiltaler ham med "Du soles sol fra Betlehem".

Venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Israel, Jezreel Valley, Tel Megiddo National park, The sacred area with a series of temples built one on top of the other Megiddo is a tel hill made of 26 layers of the ruins of ancient cities in a strategic location … Foto: PhotoStock-Israel