Hvorfor tror protestanter ikke på helgener?

Der skal skelnes mellem helgener og martyrer, for de sidste kan godt finde en plads i den lutherske kirke. Man kan i den forbindelse gøre opmærksom på, at den første salme, Luther skrev, var en salme til pris for de første lutherske martyrer, skriver teolog Ricardt Riis.

Læs forskellige svar fra teolog Hanne Sander og teolog Ricardt Riis

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvorfor tror protestanter ikke på helgener?

Venlig hilsen
Martin

Svar fra teolog Hanne Sander:

Kære Martin

I den protestantiske tradition har der været et opgør mod helgendyrkelsen, som den var kendt i middelalderen i den katolske kirke.

Som udgangspunkt er det måske ikke uforståeligt, at folk henvendte sig til de mennesker, der i deres liv havde udmærket sig med særlig smuk livsførelse og derfor formodedes at stå Gud nærmere for at bede dem gå i forbøn for sig frem for at henvende sig direkte til Gud selv.

Men protesten gik på den udartede form, at man nemlig begyndte at dyrke helgenerne, tro på, at man kan blive helbredt ved for eksempel at røre ved en knogle eller hår fra en afdød helgen eller at valfarte til deres grave.

Fra historien ved vi også, at der blev handlet i stor stil med de såkaldte relikvier, ligesom pavekirken tjente tykt på afladshandlen med helgeners overskydende gode gerninger. Alt det var der god grund til at tage afstand fra.

Til gengæld mener jeg, at vi også i dele af den protestantiske tradition har bevaret billeder og legender om helgener som gode forbilleder for vores eget liv: Frans af Assisi for eksempel, ligesom Maria, Jesu mor i sit billede kan være en solidarisk hjælp for andre mødre, der mister deres sønner. Men det er jo noget andet end at tro på helgener.

Endelig vil jeg sige, at jeg knytter gerne ordet helgen sammen med ordet hel, og lykkeligvis møder vi indimellem mennesker, der virker hele, og i mødet med dem, kan man have oplevelsen af, at Gud skinner og lyser igennem dem, så de er til gavn og glæde for os andre, så dem siger jeg Gud tak for.

Bedste hilsner
Hanne Sander
Teolog og tidligere sognepræst

Svar fra teolog Ricardt Riis:

Kære Martin

På det spørgsmål kan der svares kort og kontant: Fordi der ikke findes nogen helgener.

En helgen er én, der holder alle buddene, altid gør det rette og ikke holder sig tilbage fra at ofre sin egen bekvemmelighed måske endda sit eget liv for andres skyld. Men et sådant menneske findes ikke.

Man kan ikke ville gøre det gode. Det gode springer frem af situationen, det gode kommer over én som en nødvendighed, det gode er noget, man bare gør med den største selvfølgelighed og derfor ikke noget, man kan tælle sammen i en sum.

Der kan dog også gives en historisk forklaring. Luther gjorde op med
afladsuvæsenet. Blandt hans teser imod dette uvæsen var tese 58:Ej heller udgøres de af Kristi og helgenernes fortjenester, fordi disse altid, uden paven, virker nåde til det indre menneske og kors, død og helvede til det ydre menneske.

Den begrundede han senere således:For det tredie. Ingen af de hellige opfylder i dette liv Guds bud tilstrækkeligt, derfor gør de slet ikke nogen overskydende gerninger. Derfor bliver der ikke noget at uddele til aflad.

Det er begrebet overskydende gode gerninger, som Luther her vender sig imod. Dette begreb var afgørende i den tids afladstænkning. Disse overskydende gode gerninger blev lagt i en skat, og man tænkte sig, at paven kunne uddele af denne skat til dem, der manglede gode gerninger og var villig til at betale ham for det.

Med den tanke, Luther her fremfører, bliver aflad en umulig ting, og paven går derved glip af en stor indtægtskilde. Det var utvivlsomt medvirkende til, at paven lyste Luther i band. Og naturligvis sidenhen medvirkende til, at den lutherske kirke ikke ville bibeholde et begreb, helgensbegrebet, der i den grad var blevet misbrugt.

Endelig kan man komme med den nutidige bemærkning, at med den kristenforfølgelse, der foregår verden rundt, mest i muslimske lande, er det måske på sin plads at skelne mellem helgener og martyrer.

Disse sidste kan godt finde en plads i en luthersk kirke, og havde vi bedre blik for det, ville vi måske være mere indstillet på at forsvare de kristne, der bliver forfulgt.

Man kan i den forbindelse gøre opmærksom på, at den første salme, Luther skrev, var en salme til pris for de første lutherske martyrer, nemlig de to augustiner-eremitter, der blev brændt på bålet i Bruxelles den 1. juli 1523. Læs også mere på siden martinluther.dk.

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Teolog og tidligere sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.