Hvornår bruges hvilke farver i kirkeåret?

Her ses to messehageler, designet af Dronning Margrethe til Holmens Kirke. Fra udstilling om messehageler på Esrum Kloster lørdag 6. april 2013. Foto: Niels Ahlmann Olesen Denmark

En kirkesanger spørger, hvorfor hun ikke måtte have sin grønne bluse på trinitatis søndag. Læs sognepræst Kaj Bollmanns svar om kirkeårets farver

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er ved at uddanne mig til kirkesanger på Løgumkloster Kirkemusikskole. I den forbindelse er jeg stødt på det med kirkeårets liturgiske farver.

Fra folkekirkens hjemmeside har jeg fået udleveret en farvecirkel af min lærer. Den ligner meget en del af de cirkler, man kan se på internettet. Jeg arbejder i to kirker og vil gerne markere kirkeårets farver ved at bære en bluse i tidens farver. I den forbindelse havde jeg en grøn bluse på til trinitatis søndag og blev af min organist gjort opmærksom på, at det var forkert, min bluse skulle have været hvid.

Jeg har tjekket på nettet, og nogle gange er trinitatis søndag hvid, andre gange grøn. Hvad er det rigtige? Hvorfor er der forskel på cirklernes farve trinitatis søndag?

Venlig hilsen
Linda Riis Suszkiewicz

Svar:

Kære Linda

Traditionerne omkring brugen af de forskellige liturgiske farver er ikke entydig. Der er forskelle på brugen af farver i forskellige lande og kirkesamfund. I Danmark er det relativt nyt, at kirker har messehagler og andre tekstiler i alle liturgiske farver. Tidligere har man mange steder enten ingen haft eller kun haft i en enkelt farve, som man så har brugt hele året uanset farven.

LÆS OGSÅ: Kirkeårets farver

I nyere tid er brugen af messehagler og de liturgiske farver i det hele taget vokset kraftigt, både fordi opmærksomheden på den liturgiske side af gudstjenesten er blevet større, fordi man har ønsket festlige gudstjenester, og fordi man har haft økonomi til at anskaffe flere sæt.

Den folkekirkelige praksis vedrørende brugen af de forskellige farver er følgende: Grøn, håbets farve, bruges i de perioder af kirkeåret, der ikke er præget af særlige højtider, det vil sige fra Helligtrekonger til fastens begyndelse og i trinitatistiden.

Violet er bodsfarven, som bruges i fastetiden og adventstiden samt på Bededag. Sort er sorgens farve, og den bruges kun Langfredag. Det er dog meget få kirker, der har sorte messehagler.

Rød er ildens og blodets farve. Den bruges i pinsen (Helligåndens ild) og på Skt. Stefans Dag (2. juledag), fordi Stefan var den første martyr. Og endelig er hvid (eller gylden), festfarven, der anvendes ved alle de store højtider og i tiden fra påske til pinse.

LÆS OGSÅ: Hvad er trinitatis?

Hvad der betragtes som festdage, der fordrer hvid farve, tolkes forskelligt fra sted til sted. Mange steder bruges den hvide farve for eksempel ved konfirmation, høstgudstjeneste og lokale festgudstjenester uanset tiden på året.

Søndage som Trinitatis, Allehelgen og Mariæ Bebudelse opfattes af de fleste som festdage, hvor den hvide farve er på sin plads, men der er tale om grænsetilfælde, så man kan ikke sige, at det er forkert at bruge grøn på trinitatis søndag. Det er op til en lokal beslutning.

Mange hilsner
Kaj Bollmann
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.