Kan et barn konvertere uden forældrenes samtykke?

Både forældrene og barnet har rettigheder, når det handler om religion. Men forældrenes beslutninger skal ske ud fra barnets interesser, svarer professor i ret, religion og samfund Lisbet Christoffersen

Spørgsmål:

Er det tilladt i Danmark, at unge under 18 år uden forældrenes samtykke konverterer til en anden religion?

Vi har jo som forældre - indtil vores børn er 18 år - forældremyndigheden over vores børn.

Mange hilsner
Lonni Hegelund

Svar:

Hermed mit svar til spørgsmålet om forældremyndighed og religion:
Spørgeren har det helt rigtige udgangspunkt: Børn er undergivet forældremyndighed, indtil de er 18 år. Alligevel er spørgsmålet, om børn under 18 år skal have tilladelse til at konvertere, mere kompliceret end som så. Selvfølgelig!

LÆS OGSÅ: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

Forældremyndighed betyder, at det er forældrenes ansvar at drage omsorg for børnene og træffe afgørelse om deres personlige forhold men forældreansvaret skal ifølge forældreansvarslovens § 2 udøves ud fra barnets interesser og behov. Allerede her ser vi, at en skarp 18-års grænse ikke er mulig at sætte i et så personligt spørgsmål som barnets religion.

Mere hjælp kan vi hente i FNs børnekonvention, der i art 14 slår fast, at barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed skal respekteres men i samme sætning slås det også fast, at deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værge til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinjer til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.

LÆS OGSÅ:At konvertere frem og tilbage

Børnekonventionen, som er den internationale konvention, der har barnets perspektiv i alle forhold, anerkender altså ikke alene barnets personlige religionsfrihed, men også forældrenes ansvar og ret til at skabe retningslinjer for på hvilken måde religionsfriheden kan udøves.

Endnu mere håndfast slår den europæiske menneskerettighedskonvention i sin første tillægsprotokol art 2 fast, at det er forældrenes ret at sikre sig, at barnets uddannelse finder sted i overensstemmelse med forældrenes religiøse overbevisning.

Vi står altså juridisk set med en situation, hvor både forældrene og børnene har rettigheder vedrørende religion indtil forældremyndigheden ophører med det fyldte 18 år.

Men samtidig må man slå fast, at forældrenes ret til at vejlede børnene om religion er en afledt ret det er barnet, der har religionsfrihed, en frihed, der selvsagt bliver mere og mere personlig også med hensyn de beslutninger, der skal træffes, jo ældre barnet bliver.

Når forældreansvarsloven derfor slår fast, at forældrene skal udøves ud fra barnets interesser og behov, så skal man tænke barnets personlige religionsfrihed med ind. Jo ældre barnet er jo tættere på 18-års alderen, den unge befinder sig jo mindre beslutningskraft (men samtidig fortsat vejledningspligt) har forældrene i noget så personligt som religion.

LÆS OGSÅ:Hvordan konverterer man til islam

Det er i erkendelsen af dette forhold, at lov om medlemskab af folkekirken slår fast, at forældrenes religiøse beslutninger for børn over 15 år kun kan ske med barnets samtykke. Forældrene kan således indtil det fyldte 15. år beslutte, at barnet skal meldes ud af folkekirken, at barnet ikke skal døbes eller skal døbes, at barnet ikke skal gå til minikonfirmand eller netop skal gå til minikonfirmand, eller at barnet ikke skal konfirmeres eller netop skal konfirmeres.

Når barnet er fyldt 15 år, kræver alle disse beslutninger også barnets samtykke. Men som det ses: Folkekirkens regler forudsætter samtidig, at forældremyndigheden samtykker, og det lige til det fyldte 18 år. Så en ung over 15 år, der ønsker at blive døbt eller konfirmeret, skal stadig have sine forældres samtykke, og så meget mere hvis barnet er under 15 år. En ung kan ikke konvertere til kristendommen og blive meldt ind i folkekirken uden forældrenes samtykke, før vedkommende er fyldt 18 år.

Denne regel i lov om medlemskab af Folkekirken er udtryk for en bestemt og relativt konservativ fortolkning af forældreansvarsloven: Forældrene bestemmer barnets religiøse tilhørsforhold indtil det fyldte 18. år, dog sådan at det skal ske ud fra barnets interesser og behov, herunder ønske om at konvertering og fra det 15. år kan forældrene ikke træffe en ny beslutning uden barnets udtrykte samtykke. Men forældrene kan godt opretholde den hidtidige ramme, uanset barnet vil noget andet også for unge mellem 15 og 18 år.

Konvertering er et ønske om at ændre på den religion eller mangel på samme barnet er opdraget i. Det kan ikke ske mod barnets ønske fra det 15.år. Men forældrene kan ifølge denne forståelse af forholdet mellem forældreansvar og barnets religionsfrihed forbyde en konvertering, så længe den unge er undergivet forældremyndighed.

LÆS OGSÅ:Hjælp! Jeg gider ikke mine forældres religion

Spørgsmålet er, hvilke retlige konsekvenser et sådant forbud kan have. Der kan jo ikke sættes retlige skridt ind over for den unge, der ønsker at konvertere. Forældrene kan forbyde det, men ønsker den unge alligevel at handle på egen hånd, ja så er vi i et felt, hvor det er vanskeligt at hindre.

Så disse regler har især betydning for det store midterfelt, hvor spørgsmålet om religion er et fortsat fælles samtaleemne. Er samtalen afbrudt, har forældrene ikke meget at have forældremyndigheden i - retligt set. I den forstand er religion som seksualitet man kan sætte vejledninger og barrierer op, men unge bliver køns- og religionsmodne i deres egen takt.

Nogen vil så måske spørge, om trossamfundene har lov til at acceptere unge under 18 år som medlemmer, hvis medlemskabet er imod forældrenes ønske. Jeg har aldrig hørt om en sådan sag men kan godt se konflikten for mig.

Det kan for eksempel være et spørgsmål, der kunne være relevant, hvis trossamfundet får tipsmidler til ungdomsarbejdet ud fra antallet af unge medlemmer her kan man tale om, at medlemskaber indgået mod forældrenes ønske kan være ugyldige.

I nogle europæiske lande er det forbudt at aflægge eller modtage klosterløfte, når man er under 18 år. Begrundelsen er selvfølgelig, at klosterløfter er særdeles indgribende for den fremtidige tilværelse, og man skal kunne overskue det.

LÆS OGSÅ:Markant stigning i dåb af tidligere muslimer

Der er ikke sådanne regler i Danmark og for eksempel heller ikke en regel om, at det er forbudt at indgå i religiøse ægteskabslignende ceremonier eksempelvis sharia-ægteskaber eller at aflægge løfter i Jehovas vidner. Det er samtidig ikke let for en forælder, der måtte ønske at forbyde sit unge menneske at indgå i sådanne ceremonier for hvordan forbuddet overholdes.

Den eneste mulighed her ville være, at man i lovgivningen indførte regler om forbud mod, at unge, der ikke er myndige, indgår i den slags ceremonier imod forældrenes ønske.

Nogle ville så også mene, at et sådant forbud skulle gælde, også selvom forældrene tilskynder til det, når det drejer sig om løfter og ceremonier, hvis manglende overholdelse senere har store sociale konsekvenser (udstødelse af familien, uoverskuelige retlige forpligtelser i andre lande).

Når ingen har grebet ind til at stille den slags forslag, skyldes det en udbredt pragmatisk og frisindet holdning: Hvad er problemet, og kan det ikke løses af folk selv?

Jeg ved godt, jeg ikke har svaret på spørgerens enkle spørgsmål. Men jeg håber, jeg har bidraget til yderligere eftertænksomhed.

Med venlig hilsen
Lisbet Christoffersen
Professor i kirke- og religionsret, Roskilde Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.