Kan jeg slette mit barns kriminelle fadder?

Hvis du ønsker, at aftalen om fadderforpligtelsen skal ophøre, må du selv meddele det til den pågældende, skriver kirkeretprofessor Lisbet Christoffersen til en læser. Foto: sxc.hu

Kun hvis fadderen har skiftet religion eller begår overgreb mod barnet, kan han miste muligheden for at varetage barnets kristne opdragelse, skriver kirkeretsprofessor Lisbet Christoffersen til en læser

Spørgsmål om fadder ved dåb:

Kan jeg få slettet et af mine børns faddere? Der er tale om et nødstilfælde, kan man sige, ja nødværge nærmest. Han har vist sig som et meget slet og slemt menneske, er blevet afsløret som dybt kriminel, og skal sidde i fængsel i mange år frem.

Jeg vil ikke, at han skal stå som fadder til mit barn mere, for hele familiens og for mit barns skyld og fremtid. På forhånd tak for svar.

Natascha

Svar fra professor i kirkeret:

Normalt, når man vælger faddere, går man jo ud fra, at man kender de mennesker og vil kunne have tillid til dem også i fremtiden. Man regner altså med, at det er godt for både barnet og de voksne, at de har kontakt med hinanden også ind i voksenlivet - man giver så at sige sit barn nogle ekstra forældre i relation til spørgsmålet om religion.

Det er afspejlet i både dåbsanordningen og dåbsvejledningen. Begge dele blev nyskrevet for et par år siden. Den forrige dåbsanordning var fra 1828, så der var nok at tage fat på.

Med hensyn til faddere siger dåbsanordningen, at barnet skal have mellem to og fem faddere foruden forældrene. Mindst to af dem skal være til stede i kirken som dåbsvidner. Og det er den ene vigtige funktion: at kunne bevidne, at barnet faktisk er døbt.

Den anden og lige så vigtige funktion er at vidne om hvad dåben vil sige - dvs. fortælle barnet og den unge, hvad kirke og kristendom er for noget.

Det er understreget i dåbsvejledningen, at fadderne ikke får nogen juridiske rettigheder i forhold til barnet eller dets familie. Og den eneste juridiske pligt fadderne har, er det, at to af dem skal være til
stede i kirken og på det grundlag kunne redegøre for, at dåb faktisk har fundet sted. Med den funktion indskrives fadderne i kirkebogen.

Alligevel er der krav til fadderne. I dåbsanordningen står, at fadderne selv skal være døbt med den kristne dåb. De må heller ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund. Og de skal være konfirmeret
eller i hvert fald have nået konfirmationsalderen.

Hvad så, når alt det er opfyldt - og man bagefter opdager, som spørgeren her, at en fadder har vist sig som et meget slet og slemt menneske, dybt kriminel og fængslet for mange år frem i tiden - kan man så få vedkommende slettet som fadder?

Det har dåbsvejledningen faktisk taget stilling til. Her står følgende:

"Som dåbsvidner kan fadderne ikke slettes fra kirkebogen. Hvis det skønnes, at en fadder ved religionsskifte eller ved et strafbart
overgreb mod barnet har fortabt den reelle mulighed for i givet fald at kunne tage vare på barnets kristelige opdragelse, må barnets forældre selv underrette den pågældende fadder herom."


Måske vil spørgeren her indvende, at det kan hun jo ikke - for skulle det hele blive aktuelt, så er det jo, fordi hun ikke længere er der.

Dertil er for det første at sige, at fadderens funktion som dåbsvidne i barnets liv kan finde sted, som nævnt, også som supplement til forældrenes funktion. Og for det andet at du er der jo nu.

Så altså: hvis du ønsker at aftalen om fadderforpligtelsen skal ophøre, må du selv meddele det til den pågældende. Hvis jeg var dig, ville jeg måske supplere med at skrive en seddel og lægge den sammen med barnets dåbsattest.

Men bemærk - det er netop kun i situationer, hvor en fadder "ved religionsskifte eller et strafbart overgreb mod barnet selv" har fortabt muligheden.

De bedste hilsner
Lisbet Christoffersen
Professor i kirkeret ved Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.