Kan vi ikke modernisere trosbekendelsen?

Den kristne bekendelse formede de nye kristnes tro og gav dem et pejlemærke at læse Bibelen efter. Som sådan er det en vigtig del af den kristne kirkes liv dengang som nu, skriver Kurt E. Larsen.

Nej, men det er kirkens pædagogiske opgave at lære børn og voksne de bibelske beretninger at kende, så trosbekendelsens ord giver mening, svarer præst og lektor Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Er det muligt at omskrive vores trosbekendelse, som er affattet i et frygtelig sprog, indeholder ord, som er ukendte for de fleste, og samtidig er i modstrid med nutidig bibelfortolkning?

Er der ikke nogen, som kunne tænke sig at påtage sig dette omskrivningsarbejde? Det ville afgjort virke stimulerende på kirkegangen.

Med venlig hilsen
Børge

Svar:

Kære Børge

Trosbekendelsen er kirkens grundlag.

Den apostolske trosbekendelse er meget gammel. Den findes i nogenlunde den nuværende form i 200-tallet i Rom, hvor den blev brugt ved dåben. Og den ville sikkert vise sig at være ældre endnu, hvis der fandtes flere skriftlige kilder fra oldtiden.

Tager man de enkelte formuleringer i den apostolske trosbekendelse kan de vel alle føres tilbage til den grundlæggende frelseshistorie, som Det Ny Testamente beretter om.

Den er i virkeligheden bare en sammenfatning af det budskab og de begivenheder, som Bibelen fortæller om.

Den kristne bekendelse var den, som vordende kristne blev oplært i og indført i, før de blev døbt. Den formede de nye kristnes tro og gav dem et pejlemærke at læse Bibelen efter. Som sådan er det en vigtig del af den kristne kirkes liv dengang som nu.

Bibeltolkning står ikke over bekendelsen

Der er mange måder at læse Bibelen på. Jehovas Vidner får én ting ud af Bibelen, mens den kristne kirke får noget andet ud af læsningen: Nemlig troen på Gud som skaber, Jesus som frelser og Helligånden.

Man kan næppe overbevise Jehovas Vidner om, at de læser Bibelen forkert. Det samme gælder de mange forskellige måder, hvorpå moderne teologer læser Bibelen. Over for de mange meninger gør kirken klogt i at holde sig til det, der helt fra begyndelsen har været set som det grundlæggende i Bibelens budskab: De punkter, som trosbekendelsen indeholder.

Trosbekendelsen kan forklares med nye ord

Trosbekendelsen indeholder ord, som er fremmede for den, der ikke er fortrolig med de bibelske fortællinger. Alene ord som Helligånden, de helliges samfund og kødets opstandelse er sikkert uforståelige for mange indtil de får dem forklaret.

Det er så det, der altid har været kirkens pædagogiske opgave: At lære børn og voksne de bibelske beretninger at kende, så trosbekendelsens ord giver mening.

Man kan også i kirkens konfirmandundervisning og fra prædikestolen prøve at omsætte trosbekendelsens ord til nye vendinger, belyse det med billeder og forklare. Det skal man gøre, snarere end at skrive en ny trosbekendelse.

Enhver kristen kan prøve at formulere sin egen tro med egne ord, og det er godt at gøre det. Det kan hele tiden ske på nye måder.

Men selve trosbekendelsen er hverken privat eller personlig det er kirkens fælles tro, og den skal man ikke ændre på. Men den kan suppleres med vores egne forsøg på at sige det for os vigtige på nye måder.

Vil en ny trosbekendelse styrke kirkegangen?

Jeg tror ikke, at en ændret trosbekendelse vil fremme kirkegangen. Derimod tror jeg på, at det vil være godt for kirkegangen, hvis prædikanten af hjertet taler om, hvad der ligger ham/hende på hjerte og selv lever efter Bibelens ord i hverdagen. Så skal det nok gå op for andre, hvad der ligger i de gamle formuleringer.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Præst, ph.d. og lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.