Kan vores datter være forlover til brylluppet?

Der er ikke noget i vejen for, at børn kan føre bruden op og være forlover for manden, det vil sige sidde ved siden af ham i kirken, skriver Hanne Sander Foto: colourbox.com

Der er ikke noget i vejen for, at jeres barn til jeres vielse kan være forlover for din mand, svarer sognepræst Hanne Sander

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg har besluttet os for at gifte os - igen. Vore to fælles børn skal naturligvis være en del af begivenheden. Vores søn på 19 år vil gerne føre mig op ad kirkegulvet.
Kan vores datter på 16 år være forlover for sin far?

Venlig hilsen
Hanne

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste begivenheder til et bryllup

Svar:

Kære Hanne

Der er ikke noget i vejen for, at jeres børn på 19 og 16 år til jeres vielse kan henholdsvis føre dig op og være forlover for din mand, det vil sige sidde ved siden af ham i kirken.

Jeg ved ikke, om I så automatisk betragter dem som de to obligatoriske vidner. Det kan de godt være, men I kunne også ud over børnene (altså udover familien) vælge to vidner, det vil sige to andre tilstedeværende. Det vil jeg måske endda anbefale.

Med venlig hilsen
Hanne Sander
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.