"Kristne kan spise halalkød uden skrupler"

Der er ingen mad, uanset hvordan den er tilberedt eller hvordan kødet for eksempel er slagtet, der i sig selv er uren, konkluderer sognepræst Birgitte Graakjær Hjort. Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus.

Mad gør hverken fra eller til over for Gud, skriver sognepræst Birgitte Graakjær Hjort. Hun svarer her på et spørgsmål, der tidligere er besvaret på kristendom.dk

En læser har stillet følgende spørgsmål om kristne og halalkød til kristendom.dk's brevkasse. I fredags besvarede teolog Margrethe Horstmann spørgsmålet, og nu besvarer sognepræst Birgitte Graakjær Hjort samme spørgsmål. Spørgsmål:

Nu skal syge mennesker på Hvidovre Hospital (og andre steder) tvinges til at spise halal-slagtet oksekød. Er det tilladt for kristne? Hvis det ikke er, bør folkekirken så ikke protestere straks?

Med venlig hilsen
Janne

Svar:

Kære Janne

Som du kan se, er der forskellige opfattelser også blandt kristne af, hvordan vi skal forholde os til halalslagtet kød. Jeg er af den opfattelse, at kristne kan spise halalkød uden at have samvittighedskvaler ved at gøre det.

LÆS OGSÅ: Religionernes spiseregler

Det hænger især sammen med, hvad Jesus og Paulus har sagt om kød og afgudsdyrkelse. Både Jesus og Paulus førte indgående drøftelser med jøder og jødekristne om, hvordan man skulle forholde sig til blandt andet kød.

I en af sine talrige drøftelser med farisæerne og de skriftkloge om, hvilke bud fra Det Gamle Testamente der skulle overholdes i forbindelse med indtagelse af mad, gav Jesus meget markant udtryk for, at disciplene skulle regne al mad for at være ren: Det, som kommer ind i et menneske udefra, kan ikke gøre det urent... Dermed erklærede han al slags mad for ren (Mark. 7,18).

Denne erklæring kom vel at mærke som en replik til den jødiske opfattelse, at der er forskel på rent og urent, når det gælder både tilberedning og indtagelse af mad. Den præmis ville Jesus ikke gå ind på. For mad er ikke i sig selv hverken ren eller uren.

Paulus ytrede sig på nogenlunde samme måde om sagen. Mad gør hverken fra eller til over for Gud, markerede han (1 Kor 8, 8). Og det syn prægede hans undervisning i, hvordan de kristne skulle forholde sig til mad. Navnlig de korintiske kristne, der levede i en religiøst og kulturelt sammensat kultur, var forvirrede over og usikre på, hvordan de som kristne skulle forholde sig, for eksempel hvis de gik på torvet og købte kød, der var slagtet efter hedenske ritualer.

LÆS OGSÅ: Paulus (ca 10-67)

Det er ikke helt let at få overblik over Paulus´ syn på problemerne, som han skildrer det i kapitel 8 og 10 i første Korintherbrev. Dog slår han fast, at afgudsofferkøb, som er købt på for eksempel et marked, kan spises af kristne i deres eget hjem, uden at de skal gå og have skrupler ved det (1. Kor 10, 15f). Og de kristne kan også spise det, når de er gæster i f.eks. hedenske hjem.

Dog kommer Paulus med det forbehold, at der ikke må være andre, som tager anstød af det (1. Kor 10, 27-30). Og heri ligger der klart en vanskelighed i at vurdere, hvornår det kan være tilfældet.

Hvornår de kristnes ret til at spise kød af kærlighed må vige for andres samvittighedskvaler, er og bliver vanskelig at afgøre. Blandt andet fordi Paulus tydeligvis forsvarer de kristnes ret stærkt og principielt, samtidig med, at han nødig vil splitte menigheden på spørgsmålet om mad.

Paulus er naturligvis imod egentlig afgudsdyrkelse. Det må de kristne afholde sig fra. Der er kun én Gud, og det er denne ene, kristne Gud, Jesu Kristi far, der skal tilbedes. Men Paulus mener åbenbart ikke, at man gør noget forkert, hvis man deltager i et privat måltid hos en hedning, selvom der formodentlig har været elementer fra den hedenske gudsdyrkelse, som er indgået i sådanne måltider.

Det samme er tilfældet, hvis de korintiske kristne for eksempel har spist måltider i private restauranter, der lå i tilknytning til afgudstempler, eller hvis de har deltaget i store, sociale sammenhænge en slags folkefester - hvor der blev serveret afgudsofferkød.

Kort sagt: De kristne skal ikke deltage aktivt i afgudsdyrkelse, men et måltid er ifølge Paulus ikke i sig selv et religiøst anliggende. Selve måltidet, herunder kødet, er så at sige religiøst neutralt, også i de tilfælde, hvor det ellers er indrammet af religiøs aktivitet. Det er at gå temmelig vidt i forhold til at stille de kristne frit, når det gælder indtagelse af kød.

LÆS OGSÅ
: Halalkød kommer på menuen på Hvidovre Hospital

Hvad står så tilbage som konklusion? Der står - for mig at se - det tilbage, at Jesus definitivt erklærede, at al mad er ren. Der er ingen mad, uanset hvordan den er tilberedt eller hvordan kødet for eksempel er slagtet, der i sig selv er uren.

Og for Paulus forholder sagen sig grundlæggende på samme måde, selvom kompleksiteten hos ham kommer til udtryk og afspejler sig i hans argumentation. Hans overordnede synspunkt er imidlertid, at Mad gør hverken fra eller til over for Gud (1 Kor 8,8).

Det får mig til at konkludere i forhold til den aktuelle debat, at vi som kristen kirke ikke skal tøve med at spise halalkød. Vi kan derimod indtage kødet uden skrupler.

Venlig hilsen
Birgitte Graakjær Hjort
Sognepræst i Christianskirken, Aarhus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Der er ingen mad, uanset hvordan den er tilberedt eller hvordan kødet for eksempel er slagtet, der i sig selv er uren, konkluderer sognepræst Birgitte Graakjær Hjort.