Lader Gud mennesker gå fortabt?

Vi ved ikke noget om, hvor langt Guds barmhjertighed strækker sig. Men vi ved, at den rækker længere end vores, svarer sognepræst Niels Henrik Arendt

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Kristendom.dk bragte den 11. juni 2013 en fin artikel om katolsk forståelse af helvede, skærsild og himmel.

Heraf fremgår, at Gud tillader mennesker at gå fortabt, fordi han ikke vil indskrænke menneskets valgfrihed.

Jeg anmeldte for noget tid siden pastor emeritus Kaj Mogensens "Frelse og fortabelse", hvor han - provokerende i forhold til katolsk og ortodoks luthersk lære om fortabelse - hævder, at Gud som den kærlige far ikke vil tillade et menneske at vælge sin fortabelse, lige så lidt som et menneske vil tillade sit barn at gå ud på alt for tynd is.

Mogensens spørgsmål: "En menneskefar tillader ikke sit barn at gå fortabt, hvorfor skulle Gud så gøre det?" står ubesvaret hen.

Jeg vil meget gerne høre, om I kan give et bud, så man besvarer Mogensens spørgsmål og samtidigt bevarer den lutherske lære.

Venlig hilsen
Ole

Svar:

Kære Ole

Du har ret i, at Kaj Mogensen ikke er ortodoks luthersk (endsige katolsk).

På den anden side trækker han på et særdeles omfattende kendskab til teologihistorien, og lader sig inspirere af tendenser, der uomtvisteligt findes både i Ny Testamente og den kirkelige tradition.

LÆS OGSÅ: Alle har erfaret fortabelsen

Der findes ikke en facitliste til afgørelse af tvisten mellem ham og dem, der repræsenterer et mere ortodokst synspunkt.

Jeg synes, at det for begge parter er problematisk, at evighed synes at være identisk med varighed. Men evighed er ikke en tids-, men en kvalitetsbestemmelse, fanget i det paradoksale udtryk evigheds-nuet.

I mine øjne er dog det største problem, både med apokatastasis-læren (læren om alles frelse) og læren om den dobbelte udgang, at de lige netop er lærer. Vi kender så meget til fortabelse og til salighed fra dette liv, at vi aldrig burde kunne tale derom, uden at det var dybt eksistentielt.

Sagt på en anden måde: om saligheden burde vi kun tale med et glødende håb om, at den bliver alle til del, for hvis ikke: er der så overhovedet tale om salighed?

Og hvad med mig? Sagt med Brorson: Ak, hjælp at vi og alle må i himlen for din trone stå! Men man kan sommetider have på fornemmelsen, at saligheden for nogle just er, at den ikke bliver alle til del.

LÆS OGSÅ: Bliver alle frelst?

Og om fortabelsen burde vi kun tale dybt rystede som en afgrund, vi hele tiden må vende os bort fra. Den er og bliver ubegribelig, men den er virkelig.

Dvæler vi for meget ved den, smittes vi af den.

Men det største mysterium er, at Gud ikke vil lade det gå os som fortjent. Det mysterium og dets rækkevidde kan vi ikke nå til bunds i. Men vi kan bygge vores fortrøstning på, at Gud er suverænt mere nådig og barmhjertig end os.

I slutningen af Grahams Greenes roman The Heart of the Matter udtrykkes det helt fantastisk. En svigtet, bitter kvinde, hvis mand i fortvivlelse har taget sit eget liv, taler med en katolsk præst derom.

For hende må manden ifølge den ortodokse lære dermed være udenfor Guds barmhjertigheds rækkevidde, så det nytter ikke engang at bede for ham, skønt hendes bitterhed er kølnet.

Præsten skælder hende ud: For himlens skyld, mrs. Scobie, bild Dem dog ikke ind, at De eller jeg ved noget som helst om Guds barmhjertighed.
Kirken lærer
Jeg ved, hvad Kirken lærer. Kirken kender alle reglerne. Men den ved ikke, hvad der foregår i et eneste menneskehjerte.
Tror De da, at der er håb? , spurgte hun træt.
Er De så bitter på ham?
Jeg har ingen bitterhed tilbage.
Og tror De, Gud vil være mere bitter end en kvinde?, insisterede han barsk.

Vi ved ikke noget om, hvor langt Guds barmhjertighed strækker sig. Men vi ved, at den rækker længere end vores. Og det burde vi nok holde os til.

Venlig hilsen
Niels Henrik Arendt,
Sognepræst i Staby-Madum pastorat
Folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reformationsjubilæet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.