Mangler der ikke noget i den nikænske trosbekendelse?

Den nikænske trosbekendelse er fra år 325 og lægger vægt på, hvem Jesus af Nazaret var. Den apostolske trosbekendelse er i sin nuværende form fra år 700 og handler om Jesu liv. De to trosbekendelser supplerer således hinanden, skriver lektor i kirke- og missionshistorie Kurt E. Larsen. Foto: Mette Frandsen

Kirken har altid troet, at Jesus for ned til dødsriget. Det blev blot først tilføjet senere i den apostolske trosbekendelse, svarer lektor Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

I den korte trosbekendelse nedfor Jesus til dødsriget. Hvorfor er det ikke med i den nikænske version?

Venlig hilsen
Judith

Svar:

Kære Judith

De to trosbekendelser er blevet til i hver deres sammenhæng og tjener hver deres formål.

Den apostolske trosbekendelse var oprindeligt en trosbekendelse brugt ved dåben i Rom. Her lægges hovedvægten på det positive: hvad Guds søn har gjort i sit jordiske liv.

Den følger frelsens historie fra start til slut ligesom Bibelen. Den går altså vandret, mens den anden trosbekendelse mere ser sagen lodret.

LÆS OGSÅ:
Trosbekendelsens rolle i gudstjenesten

Den nikænske trosbekendelse er derimod blevet til i en kampsituation. En præst ved navn Arius havde i sin forkyndelse stillet Jesus lavere end Gud Fader, men det var svært for folk at gennemskue ham.

Derfor samlede kirkens ledere sig til et stort kirkemøde i Nikæa i år 325, hvor de tog afstand til Arius og fik formuleret og præciseret det, de hele tiden havde troet.

De lagde vægten på at forklare, hvem Jesus af Nazaret var efter kristen tro. Hvem han dybest var, ham der var korsfæstet, død og begravet.

Derfor bekendte de i den nye bekendelse, at Jesus Kristus, Guds søn, er af samme væsen som faderen, at han er født, ikke skabt. At han er sand Gud af sand Gud.

Dette kunne Arius ikke sige med på, og dermed havde han afsløret, at han mente noget andet end kirken hidtil havde ment med ordene i den apostolske trosbekendelse.

LÆS OGSÅ:
Hvorfor er der flere trosbekendelser?

De to trosbekendelser supplerer således hinanden, og der var ikke strid imellem dem.

I øvrigt kom leddet: nedfaret til dødsriget først lidt senere ind i den apostolske trosbekendelse. Det havde ikke været der fra begyndelsen. Ikke at man ikke troede på det. Hans nedfart havde bare ikke været nævnt.

Fordi læren om Jesu nedfart er med i Bibelen, syntes man på et tidspunkt, at det også skulle med i kirkens dåbsbekendelse, og det kom det så.

Den apostolske trosbekendelse går i sin nuværende form tilbage til cirka år 700.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirke- og missionshistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.