Må mindre børn gå med til altergang?

I løbet af den katolske middelalder blev reglen således den, at man ikke tillod børn at modtage nadveren, før de var konfirmeret. Konfirmationsgudstjenesten var først og fremmest børnenes første altergang, skriver lektor og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard. Foto: colourbox.com

Der er ingen teologisk holdbar begrundelse for at nægte nogen den hellige nadver. Men tidligere tider så anderledes på spørgsmålet om små børn, svarer lektor og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard

Spørgsmål:

Må børn under 10 år gå med til altergang?

Lone

Svar:

Kære Lone

Det korte og egentlig fyldestgørende svar er: Ja! Teologisk og dermed kirkeligt er der ingen holdbar begrundelse for at nægte nogen den hellige nadver hverken små børn, senile gamle, eller for den sags skyld mennesker, der hverken er døbt eller medlemmer af folkekirken.

Gav man sig til at forklare hvorfor, ville det i sig selv være en indrømmelse af, at der kunne stilles spørgsmål ved det tilladelige i at lade bestemte mennesker få del i sakramentet, og så var vi tilbage på den gamle glidebane, hvor kirketugt og alterskranker blev brugt til at holde nogen ude, for at andre kunne føle sig des mere indenfor.

LÆS OGSÅ: Den man elsker, tugter man: Kirketugt gennem 2000 år

Når spørgsmålet alligevel kan stilles her i det 21. århundrede, skyldes det jo, at tidligere tiders kirkelighed så anderledes på det. Helt fra oldtiden og frem til oplysningstiden i det 18. århundrede betragtede man børn som endnu ikke fuldt udviklede mennesker, der derfor heller ikke kunne have del i alle samfundets rettigheder og pligter. På visse områder sker det stadigvæk: Vi opererer med begreber som skolealder, den kriminelle lavalder, myndighedsalder og så videre.

Tidligere tiders samfundsliv og kirkelighed var i langt højere grad end i dag vævet sammen. Man kunne udelukkes af kirken i kortere eller længere tid, hvis man forbrød sig alvorligt mod samfundslivets love og moralbegreber og udelukkelse af kirken betød nægtelse af adgangen til nadveren.

Samtidig havde kirken sine egne adgangsbetingelser. Man forlangte en vis grad af kristendomskundskab for at lade voksne døbe, og før døbte børn kunne deltage fuldt og helt i kirkens gudstjeneste. I løbet af den katolske middelalder blev reglen således den, at man ikke tillod børn at modtage nadveren, før de var konfirmeret. Konfirmationsgudstjenesten var først og fremmest børnenes første altergang.

I den katolske kirke taler man den dag i dag ikke om konfirmander, men første-kommunikanter det vil sige førstegangsdeltagere i altergangen.

LÆS OGSÅ:
Kan en anglikaner få nadver i den katolske kirke?

Reformationen afskaffede konfirmationen; men beholdt den kristelige oplæring. Nu blev det op til præsterne at påse, at ingen uvidende deltog i nadveren. Vel at mærke uvidende om det nye, anderledes syn på nadveren, som Luther havde formuleret: At nadveren ikke er hokus-pokus, hvor brødet og vinen magisk forvandles i den indviede præsts hænder, men at nadveren er hellig derved, at Kristus selv er virkelig til stede, fordi det er hans ord, der genlyder, idet brødet og vinen rækkes til menigheden.

Det var ikke helt nemt at begribe og er det såmænd heller ikke den dag i dag og derfor blev man ved den skik, at børn måtte have en vis modenhed, før man lod dem deltage i nadveren. Det blev op til forældrene (og præsten) at beslutte, hvornår tiden var inde.

Enevælden, der foretrak at sikre sig ved at lovregulere samfundslivet i alle tænkelige detaljer også på det religiøse område tog også stilling til dette spørgsmål. I Christian den Femtes Danske Lov 1683, hvis hele 2. Bog er reserveret de kirkelige forhold, er det befalet, at Præsterne skulle holde efterskrevne fra Naderens Sacramente. 1. Dem, som er aabenbare Bandsatte og ikke igien afløste (altså grove forbrydere og moralovertrædere). 2. Dem, som forhærdeligen hænge ved nogen vitterlig Kætteri. 3. Affsindige Mennisker og Ufornumstige Børn (D.L. 2,2,25).

Før man forarger sig helt over at børn sættes i kategori med mentalt syge, bør man lægge mærke til, at det faktisk ikke drejer sig om en afvisning eller stempling af alle børn; men de ufornumstige det vil sige dem, der er for små til selv at deltage, eller ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i kirken.

LÆS OGSÅ: Hvad er pietisme?

Lovteksten blev skæbnesvanger et halvt århundrede senere, da den tyske pietisme prægede de toneangivende lag i det danske samfund. Nu var det ikke nok at være døbt for at kunne regne sig som kristen, man måtte også være vakt og helst have vendt sig personligt og helhjertet om til Frelseren. De pietistiske præster fandt det højst betænkeligt, om mennesker, der endnu ikke fuldt ud havde tilegnet sig troens dyder, blev indbudt til Herrens bord.

Ligefrem nægte adgang kunne de vel ikke, men man advarede og truede, og da konfirmationen i 1736 blev genindført som kirkehandling på pietistisk initiativ blev reglen (igen) den, at den første altergang skulle vente, til man var konfirmeret og dermed regnet for gammel nok til at indtræde i voksenlivet med alle dets forpligtelser.

Det skabte i visse tilfælde fortvivlede situationer. På Mors havde præsten Rasmus Lund, der som valgmenighedspræst stod under biskoppens tilsyn, i tre tilfælde taget ukonfirmerede børn til alters blandt andet en stor pige, der var døende, og selv ønskede nadveren. Derfor tog biskoppen hans stadfæstelse som valgmenighedspræst tilbage, og i 1883 dannede menigheden frimenighed omkring Lund på blandt andet netop dette spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Er det kun præsten, der må uddele vinen?

I folkekirken, hvor skikken var, at man blot et par gange om året gik til alters, blev det efterhånden brugeligt, at børn deltog sammen med deres forældre; men helt op til 1970erne var det fortsat skik mange steder, at holde `konfirmand-altergang´ søndagen efter selve konfirmationen.

Med Ritualbogen 1992 blev nadveren helt integreret i søndagens højmesse. Enhver kan frit deltage, så ofte man vil voksne er særdeles velkomne, navnlig i følge med børn.

LÆS OGSÅ: Nadveren - fra skærtorsdagsmåltid til gudstjenestefællesskab

Venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Cand.teol., lektor og stiftskonsulent

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.