Hvad mener kristendommen om kunstig befrugtning?

Paulus skildrer for os, at det er ud fra ægtefællers omsorg og forståelse, at en beslutning om kunstig befrugtning må træffes, svarer tidligere sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hej

Hvad mener kristendommen om kunstig befrugtning?

Med venlig hilsen
Emma

Svar:

Hvad kristendommen mener om kunstig befrugtning! Tja, mener kristendommen noget i det hele taget om nogen ting her på jorden? Det tror jeg ikke. Hvis den mener noget, mener den, at vi selv skal tage stilling for egen regning og risiko.

Det hedder i teolog-sprog, at kristendommen ikke er en lovreligion. Man kan se det af en bemærkning, som Jesus lader den tredje tjener komme med i lignelsen om de betroede talenter (Matt 25,14-30).

Tjeneren siger: "Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt". (Vers 24). At Gud er en hård mand, der høster, hvor han ikke har sået, betyder, at Gud ikke på forhånd fortæller os, hvad vi må og ikke må.

De jødiske rabbinere mener, at Gud først må give en befaling, før han kan kræve den overholdt. De drøfter for eksempel, hvordan Gud kan være vred på Kain, for han havde jo ikke på det tidspunkt fastsat en lov, der gjorde mord forbudt.

Det vil sige, rabbinerne mener, at Gud kun høster dér, hvor han har sået. Men nej, siger Jesus: Gud høster, hvor han ikke har sået, samler, hvor han ikke har spredt. Det vil sige: du kan ikke gå ud fra, at Gud først giver tilladelse til noget, før mennesket må gøre det, eller at han først må forbyde noget, før menneske må undlade at gøre det.

Gud forlanger derimod af dig, at du selv tænker dig om og selv med dine ord og handlinger tager vare på det liv, du har fået.

Og det betyder altså, at der sådan set ikke foreligger nogen befaling fra
Gud om, hvorvidt vi mennesker må anvende kunstig befrugtning eller ej.

Når jeg siger 'sådan set', hænger det sammen med, at Gud jo formaner os, det vil sige: han fortæller os gennem andre mennesker, hvad det kunne være formålstjenstligt for os at gøre.

Han siger for eksempel gennem Paulus i 1. Kor. 7,3f: "En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. Vers 4: En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru".

Dette er meget store ord. Og også meget smukke ord. Med disse ord afbilder Paulus for os den omsorg, ægtefæller skal have for hinanden.

Og kommer nu en hustru i den situation, at hun og hendes mand ikke kan få børn, skønt de igennem nogen tid har forsøgt på det. Og viser det sig så, at det er hans sædkvalitet, der er for dårlig, så vil vel den omsorg, hun har for den fælles kærlighed, få hende til at foreslå kunstig befrugtning.

Men det er jo noget, de må være enige om. Han må veje hendes ord, hvor dybt og inderligt hun ønsker et barn, hun må veje hans ord, om det smerter ham for meget, at han ikke selv kan blive far, om de skal forsøge befrugtning i en petri-skål med hans sæd eller søge befrugtning ved fremmed donor.

Det er klart, at ingen af disse teknikker var til rådighed på Paulus' tid.
Men den gensidige omsorg ægtefællerne imellem var den samme dengang, som den er i dag. Og ud fra denne omsorg og forståelse er det, at en beslutning må træffes om det ene eller det andet.

Det er, så vidt jeg kan se, den formaning, en kristen præst ville give
mennesker, der befinder sig i en situation, hvor der skal træffes afgørelse vedrørende kunstig befrugtning. Meget kortfattet.

Med venlig hilsen
Ricardt Riis
Tidligere sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.