Hvor er kirkens modspil til islam?

Abdul Wahid Petersen er missionær. Og en ret dygtig en af slagsen. Det, som størstedelen af hans tale fokuserer på, er jo netop vigtigheden af som muslim at være i mission i Europa, skriver Jørgen Skov Sørensen. - Foto: Foto: Leif Tuxen

Flere kirkesamfund er engageret i dialog med muslimer - respektfulde drøftelser og teologisk argumentation er nogle af metoderne, skriver ph.d. Jørgen Skov Sørensen

Spørgsmål:

Jeg bliver mere og mere fortvivlet, hvad stiller den danske kristendom op med dette?

Hvornår kommer der et modspil, er der overhovedet noget, lader vi det bare ske?

Mads

Svar:

Kære Mads,

Tak for dit spørgsmål. Gad vide, om ikke din fortvivlelse først og fremmest går på det med tallene: at tusinder og atter tusinder af etniske danskere i de her år konverterer til islam, sådan som imam Abdul Wahid Petersen fremstiller det for forsamlingen i den YouTube-video du linker til i dit spørgsmål.

Til det er der dette at sige, at der i disse år nok er en stigning i antallet af etniske danskere, der konverterer til islam, men at det dog stadigt langt fra kan måle sig f.eks. med antallet af danskere, der også i disse år melder sig ud af folkekirken.

Man kan altså rettelig spørge, om ikke kirker i Danmark, eller den danske kristendom, som du udtrykker det, bør frygte sekulariseringen mere end islam, når det kommer til antallet af frafaldne.

Det er også muligt, at du er bekymret over den missionsiver, som imamen lægger for dagen. Abdul Wahid Petersen er missionær, hvilket han da i øvrigt heller ikke lægger skjul på. Og en ret dygtig en af slagsen. Det, som størstedelen af hans tale, der er gengivet i YouTube-videoen, fokuserer på, er jo netop vigtigheden af som muslim at være i mission i Europa.

Wahid Petersen illustrerer det med fortællinger fra sin egen sammenhæng på Nørrebro, hvor almindelige danskere med interesse for islam som åndelig vej ikke forstår prædikener på arabisk, tyrkisk eller urdu. Der skal prædikes på det lokale sprog, siger Wahid Petersen, hvis vi skal nå ud til de etniske grupper, som oprindeligt hører hjemme i de respektive lande i Europa.

Det er værd at bemærke, at han fra scenen klart forsvarer sin position og argumenterer for, at man som imam skal prædike på de lokale sprog. Hans forsvar afspejler, at der i islam traditionelt har været stor modstand mod at prædike på andre sprog end arabisk. På samme vis som Koranen i princippet ikke kan oversættes fra arabisk, bør enhver prædiken også være på arabisk.

Men her tænker den danske imam nyt og repræsenterer på den måde et opgør med klassisk islamisk praksis. I Danmark skal der prædikes på dansk, i Tyskland på tysk, i England på engelsk. Kristne missionærer tænkte på samme måde, da den moderne missionsbevægelse var på sit højeste i begyndelsen af det 20. århundrede.

Enhver ordentlig missionær må lære det lokale sprog og gøre sig forståelig overfor den lokale befolkning. Denne erkendelse er ikke fremmed blandt en række muslimske imamer, der ser sig selv som missionærer for islam. De bryder dermed med traditionen, men når samtidigt længere ud lokalt til de uomvendte, om man vil.

Hvad stiller kristne kirker op i den situation i Danmark? Den grundlovssikrede religionsfrihed gør, at man naturligvis ikke kan tage loven i hånden og forbyde islam, men kritiske kræfter kan dog formulere sig og oplyse om forskellene mellem islam og kristendom.

Det sker bl.a. i det såkaldte islam-kritiske netværk, hvor en række folkekirkepræster har samlet sig for at drøfte og oplyse om islam ud fra en teologisk kritisk stillingtagen. En slags kappestrid, hvor man i konfrontation ønsker med klassiske teologiske argumenter at påvise, at islam i mødet med kristendom kommer til kort: at evangeliet overtrumfer loven.

Andre grupperinger i folkekirken har indledt en gensidig dialog med islam i erkendelse af, at det er den største mindretalsreligion i Danmark og derfor fortjener kirkens opmærksomhed. Her drøfter man ved konferencer og i studiecentre fælles anliggender og er i de senere år også begyndt at lægge de vanskelige spørgsmål på bordet: spørgsmål om ytringsfrihed og religionsfrihed i muslimske lande.

Samtidig udfordres folkekirken og andre kirkesamfund fra muslimsk side på det danske samfunds sekulariseringsproces og den manglende respekt for det hellige.

Begge sider, fra både kritisk og dialogisk kristen side og fra muslimsk hold, indgår i sådanne drøftelser med henblik på at finde forståelse hos den anden part og måske i sidste ende at rokke ved den andens faste tro.

Måske i virkeligheden en meget dansk og demokratisk præget fremgangsmåde, hvor man ved debat, respektfulde drøftelser og teologisk argumentation søger at gøre sig gældende overfor en anden religion.

Med venlig hilsen
Jørgen Skov Sørensen
Ph.d. i missiologi og interkulturel teologi

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.