Kan ateister komme i himmelen?

Hvem - undtagen Gud - kan dybest set dømme om, hvad der bor i hjertet på et menneske? spørger Steen Skovsgaard.

Det eneste, der kræves af os, er, at vi tager imod Guds udstrakte hånd i Jesus Kristus, skriver biskop Steen Skovsgaard i Kristendom.dks brevkasse

Kære brevkasse

Jeg har et spørgsmål, jeg håber, I kan svare på. Hvad sker der med ateister, når de dør? Har de en chance for at komme i himmelen?

Venlig hilsen
en læser

Kære læser

Det hurtige, enkle og sande svar er, at det ved kun Gud, og det hverken kan eller skal vi mennesker dømme om. Men når det er sagt, så kan jeg godt forstå, at du spørger. For hvad skal der i grunden til for at blive frelst? Og bliver alle mennesker i sidste ende frelst?

I den såkaldt lille Bibel, Johs 3,16 står der: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."

Og i de ord, som bliver brugt til hver eneste barnedåb, står der (Mark 10, 15): "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det."

Det handler altså iifølge Ny Testamente om at tro på og tage imod Jesus. Det er det eneste, vi skal, og det eneste, der kræves af os: At vi tager imod Guds udstrakte hånd i Jesus Kristus. Det er ligesom med en gave. Hvis man afviser den og ikke vil tage imod den, så får man ikke glæde af den.

Men betyder det så, at en ateist ikke har en chance for at komme i himlen? Dit spørgsmål rummer flere spørgsmål end svar. For hvad vil det sige at være ateist? Er det en, der afviser den levende Gud, eller en der afviser én eller anden afgud? Hvem - undtagen Gud - kan dybest set dømme om, hvad der bor i hjertet på et menneske? Selvom man med munden siger nej til Gud, så kan det jo godt være, at der inderst inde lever et ja. Og hvad vil det sige at have en chance?

Til sidst har jeg lyst til at spørge: Hvem er du, som spørger? Er du én. der selv betragter dig som en ateist? Eller er du en bekymret kæreste eller forælder, som er bekymret for, om din kære ikke skulle have en chance for at komme i himlen?

Svaret må altså også afhænge af dette. For i det sidste tilfælde ville jeg for eksempel opfordre dig til at bede for ham eller hende.

Så et klart svar kan jeg ikke give dig. Men jeg håber, at det alligevel kan være med til, at du holder fast ved håbet til Gud. Han er den eneste, der kan åbne himlen, og som i sidste ende kan svare på dit spørgsmål.

Venlig hilsen

Steen Skovsgaard,
biskop over Lolland-Falster Stift

Spørg

Hvad er tøjetiketten i folkekirken?

  • Del
  • Mail
  • Print
  • Mere

Angående protestantiske rosenkranse så blev de genindført af den svenske biskop Martin Lønnebo for henved 20 år siden og består af 18 forskellige perler, som man kan knytte bønner til, skriver pensioneret sognepræst Anne-Mette Gravgaard. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix.

18. juni 2019, kl. 8:00, opdateret kl. 10:45

Af Anne-Mette Gravgaard, Sognepræst og kunsthistoriker

Annonce

Spørg om kristendom

Har du et spørgsmål om troen, Bibelen, folkekirken, bønner, kirkehistorie eller andet? Du kan stille både faktuelle og eksistentielle spørgsmål til kristendom.dk's ekspertpanel.

Send dit spørgsmål til: spoerg@kristendom.dk

Husk også at skrive "Spørg" i emnefeltet.

Når du sender et spørgsmål til kristendom.dk, giver du samtidig lov til, at spørgsmålet og svaret publiceres på kristendom.dk.

Fold sammen

Læs også

Hvorfor skjuler nogle kvinder håret i kirken?

Er rosenkransen også for os protestanter, og hvad siger folkekirken om slør og påklædning, spørger en læser. Pensioneret sognepræst Anne-Mette Gravgaard svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg er medlem af den danske folkekirke. På internettet har jeg set, at rosenkransen også er for os protestanter, hvilket overraskede mig glædeligt. Men stemmer det?

Jeg har også opdaget, at kvinder indtil 1983 skulle dække håret for englenes skyld. Nu skulle der være en opblomstring af de gamle dyder især blandt millennium kvinder, men også andre kvinder tager denne skik med at dække håret op igen. Gælder det også protestantiske kvinder?

Til sidst hvad er skikken (også om den blot er frivillig) i den danske folkekirke angående kvinder i nederdel eller kjole, tørklæde, hat, kirkeslør (mantilla) og rosenkrans? Er de en del af vores tro?

Jeg søger ikke andres billigelse eller ønsker provokation, men jeg har fundet mere ind til min tro efter en bilulykke. Vi fik en chance til, og den skal bruges godt.

Med venlig hilsen

Christina

(Spørgsmålet er blevet forkortet af redaktionen)

Svar

Kære Christina

Vi har ikke tøjetikette i folkekirken, bortset fra at det altid er respektfuldt, at mænd og drenge tager hue eller hat af i kirken. I tidligere tider er det rigtigt, at kvinder dækkede deres hoveder med tørklæder og hatte, helt som når man gik på visit hos hinanden eller i teatret.

Traditionelt tager man sort eller mørke farver på ved begravelser, men aldrig ved bryllupper. Tidligere var det ligeledes normalt ikke mindst blandt royale og de højere stænder at bære helsorg (sort tøj, red.) i et halvt år ude i det pulserende liv og halvsorg for eksempel sort slips og armbind i yderligere et halvt år efter dødsfald i den nærmeste familie.

Traditionen med hvide dåbskjoler, hvide kjoler ved konfirmation og bryllup lever også. Tidligere var konfirmations- og brudekjoler sorte, fordi de var mere brugbare resten af livet på den måde. Undertiden bærer bruden slør.

Kristuskransen - en protestantisk rosenkrans

Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som i sin protestantiske tradition savnede et redskab til fordybelse.

Kransen består af 18 perler, hvoraf de 12 beskriver forskellige sider af troens indre liv.

Fold sammen

I den katolske kirke optræder små piger tit som små brude, når de modtager nadveren (kommunionen) for første gang i cirka otteårsalderen. Dåbsbørn i den katolske kirke har hvid kjole på, mens de fleste ortodokse dåbsbørn, der først bliver døbt (ved fuld neddykning) som etårige, får normalt fint og anvendeligt småbørnstøj på.

Traditionen med mantiller (en slags slør) er spansk og katolsk. Jeg ved intet om ”milleniumkvinder” i den katolske, den ortodokse eller den protestantiske verden!

Angående protestantiske rosenkranse så blev de genindført af den svenske biskop Martin Lønnebo for henved 20 år siden og består af 18 forskellige perler, som man kan knytte bønner til. I modsætning til den katolske type er ingen af bønnerne henvendt til Maria, og kæden afsluttes ikke med et kors.

Der er ingen tvivl om, at krop og beklædning er blevet mere væsentligt i kirken i løbet af de sidste 50 år jævnfør interessen for messehagler til præster. Vi lader os også inspirere fra Sverige og Norge, hvor man både korser sig igen og danser religiøse danse.

Læs også

Rosenkransen - en katolsk bønstradition

Venlig hilsen

Anne-Mette Gravgaard

Pensioneret sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.