Har Gud behov for Jorden?

Ifølge cand.theol. Johanne Stubbe Teglbjærg er der ikke teologisk enighed om Guds forhold til Jorden. Dog er der stigende enighed om, at trinitetsteologiske overvejelser skal inddrages i diskussionen. Foto: stock.xchng

Spørgsmålet om Guds forhold til Jorden er kompliceret og berører frem for alt en række af de begrebsmæssige forudsætninger, vi normalt har, svarer teolog Johanne Stubbe Teglbjærg

Spørgsmål:

Først en mindre indledning for at introducere mine egne overvejelser og præcisere mit spørgsmål.

I dansk har jeg fået til opgave at skrive et essay om dokumentargenren, men da jeg har en forkærlighed for abstraktion, medførte denne opgave spørgsmål, jeg ikke umiddelbart kan besvare.

Mit udgangspunkt var, at dokumentarismen er en genre, der i sin gengivelsesstrategi må gå ud fra, at verden er objektiv (ellers vil en så nøjagtig gengivelse af virkeligheden som muligt ikke tilnærme sig en sandhed/sandheden, hvorfor strategien vil være ubrugelig), men hvordan ved vi det?

For at besvare spørgsmålet forekommer det mig logisk at se på universets skabelse. Naturvidenskaben kan endnu ikke give et fyldestgørende svar, men det ligger i dennes tankegang, at verden er objektiv.

Når man anlægger et religiøst perspektiv, bliver det lidt mere kompliceret, fordi et bevidst væren, Gud, skabte verden. Bevidsthed og subjektivitet går normalvis hånd i hånd, for "et menneske er målestokken for alle ting, både for de værende tings væren og for de ikke-værendes ting ikke-væren"(citat af Protagoras).

Gud har dog en måske definerende egenskab, idet Han er fri af ethvert begær, behov eller ønske, hvorfor Han ikke kan have en hensigt med Jordens skabelse - i hvert fald ikke en hensigt i menneskelig forstand.

Nu har jeg altså fastslået, at selv om Gud er et bevidst væsen, så er han objektiv, hvorfor virkeligheden ligeledes må være objektiv. Men når Gud ikke har behov for Jorden eller ønsker en Jord, hvorfor så skabelsen af Jorden?

Mads Friis

Svar:

Kære Mads Friis

Tak for dit gode spørgsmål, som er et af de spørgsmål, teologer har diskuteret indgående gennem hele kristendommens historie. Var og er Gud fri i forhold til Jorden (mennesket og verden), eller er Gud afhængig af den? Var det nødvendigt for Gud at skabe? At frelse og fuldende?

Svaret på dette hersker der ingen teologisk enighed om.

Nogle vil være tilbøjelige til at sige ja. Dem finder man typisk inden for forskellige former for procesteologi, inden for politisk teologi, befrielsesteologi og teologier, der er optimistiske på Jordens vegne og med henblik på menneskets evner, eller i det hele taget progressive.

Andre vil sige nej typisk tilhørende mere strenge former for åbenbaringsteologi og konservativ teologi.
 
Det, der dog lader til at være tiltagende teologisk enighed om, er, at spørgsmålet om Guds forhold til Jorden mere overordnet ikke kan besvares uafhængigt af trinitetsteologiske overvejelser over, hvad det overhovedet betyder, at Gud er tre i en og en i tre.

Dette har, som du også siger, konsekvenser for spørgsmålet om, hvorvidt Gud overhovedet kan betragtes som et subjekt og verden som objekt, hvilket er tvivlsomt, fordi Gud er et fællesskab.

De fleste teologer er derfor også enige om, at både Gud og jorden, hverken er rene subjekter eller objekter. Meget forskning understreger, at Gud er både subjekt og objekt for sig selv på sådan en måde, at de to slet ikke kan adskilles, dvs. sådan at der slet ikke er noget guddommeligt subjekt uafhængigt af de relationer, som Gud indgår i.

Dette komplicerer hele spørgsmålet om forholdet mellem subjektivitet og objektivitet betydeligt og indebærer altså således blandt andet, at de færreste teologer vil sige, at Jorden eller verden er objekt eller overhovedet objektiv som sådan. Tværtimod er den dybt involveret i Guds subjektivitet og bærer både træk af det ene og andet.

Spørgsmålet om Guds forhold til Jorden er altså kompliceret både teologisk og filosofisk og berører frem for alt også en række af de begrebsmæssige forudsætninger, vi normalt har, for eksempel at subjektiv og objektiv skulle være et rent alternativ erfaringsmæssigt.

Det er jeg en af de teologer, som ikke mener, og derfor kan jeg heller ikke helt følge alle dine indledende overvejelser. Hvorfor skulle Gud være fri af begær? Eller ønske? Eller hensigt? Hvordan skulle Gud kunne være objektiv?

I dag er begær et af de allermest hotte teologiske emner, ligesom f.eks. spørgsmålet om hensigt, rettethed og intentionalitet er det i subjektivitetsforskningen.

Jeg håber, at du kan bruge det til lidt, selv om det måske ikke gør sagen mere enkel.

Med venlig hilsen
Johanne Stubbe Teglbjærg
Ph.d. i dogmatik og religionsfilosofi