Hvor er vores døde mors sjæl?

I den kristne tro opfattes krop og sjæl som en helhed, og det er som hele mennesker, vi lever og dør, svarer sognepræst Hanne Sander

Spørgsmål:

Kære Brevkasse,

Jeg håber meget, De kan svare mig og ligeså min søster.

Vi er begge i halvtredserne, og for fire uger siden døde vores mor uventet.

Det var frygteligt at se hende kæmpe i godt fem timer. Og dødsårsagen er vi endnu ikke gjort bekendt med. De kunne ikke svare os, da der lige efter kom en læge ind og erklærede mor for død.

Vi insisterede hele aftenen på at have vinduet på klem, så sjælen kunne komme ud. Det er vor tro lige fra vi var børn, og jeg ved, at man gør det på flere sygehuse.

Vi taler meget om og spekulerer på, hvad der skete, og hvor mor mon er nu, underforstået sjælen.

For en uges tid siden mødte vi en person fra Jehovas Vidner, der gav os en lille bog at læse angående død, og det vi spekulerer så meget på. Den bog har jo splittet vore tanker helt ad.

Den siger noget langtrukkent, men meget negativt angående død og genopstandelse. Alle vore håb er slået til jorden. Vi hverken kan eller vil acceptere den beskrivelse, som tillige er svær at forstå.

Vil De forklare os om sjælen og liv efter døden, eller hvad døden egentlig er? Vi er medlemmer af folkekirken og har altid været det. Det er hele vor slægt. Vi kæmper meget med de tanker omkring dette - sjælen!

Med venlig hilsen
Anna Grethe

Svar:

Kære Anna Grethe Nyby,

Det gør mig ondt for dig og din søster, at I skulle opleve jeres mors død på sådan en voldsom måde, og jeg vil da foreslå, at I får en samtale med jeres lokale præst.

Til jeres spørgsmål om sjælen og om, hvor jeres mor er nu, vil jeg sige: I fulgte en gammel folkelig tradition med at lukke vinduet op, for at jeres mors sjæl kunne komme ud, og jeg har hørt om det samme før.

Baggrunden er en tanke om en adskillelse mellem krop og sjæl og om sjælens overlevelse i modsætning til kroppens, og den tanke har rod i antik græsk tankegang.

I den kristne tradition tænker man derimod krop og sjæl som en helhed, hvor det ene ikke kan være uden det andet, og derfor er det også det hele menneske, der dør, og det hele menneske, som vi tror, Gud kan skabe på ny.

Som kristne bekender vi os til en Gud, der er Herre over både liv og død, og når vi hører til hos ham, så er vi i hans hånd, både når vi lever, og når vi er døde.

Som svar på jeres spørgsmål vil jeg derfor sige: jeres døde mor er i Guds hånd, hvor hun også var, så længe hun levede.

Med venlig hilsen
Hanne Sander
Sognepræst