Må en lægmand lyse velsignelsen?

Som Luther siger i ét af sine skrifter med brod mod det katolske embedshierarki, så er enhver, der er krøbet ud af dåben, præst, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen. - Foto: Foto:

Man går præsten i bedene, hvis en lægmand lyser velsignelsen i kirken. Men i private rum kan der ikke være noget i vejen for det, mener sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Spørgsmål:

Må en lægmand/-kvinde lyse velsignelsen, f.eks. i forbindelse med dødsfald i hjemmet eller udsyngning?

Jonna

Svar:

Svaret afhænger af tradition og situation. Til forskel fra for eksempel Den romersk-katolske kirke, der opererer med et klart kvalitativt skel mellem præsteviede og ikke-præsteviede menighedsmedlemmer, er alle medlemmer af Den danske evangelisk-lutherske folkekirke i princippet præster.

Som Luther siger i ét af sine skrifter med brod mod det katolske embedshierarki, så er enhver, der er krøbet ud af dåben, præst. Det er baggrunden for, at for eksempel en sygeplejerske på fødegangen kan foretage nøddåb af et nyfødt barn, dersom det skønnes, at barnet er i livsfare og måske vil dø, før man kan nå at få fat i en præst.

Eksemplet antyder, at den præstelige funktion ikke ubetinget er forbeholdt præster. Men eksemplet antyder også, at der er tale om en undtagelse fra reglen eller rettere fra den givne ordning. Ifølge denne ordning må der altså af både teologiske og kirkeretlige grunde skelnes mellem to rum, et officielt og uofficielt/privat rum.

Kirken og kirkegården udgør en del af det offentlige rum og er præstens officielle "arbejdsplads". Af samme grund vil det her være at gå præsten i bedene, hvis lysning af velsignelsen i forbindelse med en bisættelse/begravelse foretages af en person, der ikke efter gældende regler er præst.

Der tænkes i det rejste spørgsmål sikkert nok på den såkaldte aronitiske velsignelse, der begynder med ordene: "Herren velsigne dig og bevare dig..."

Men uofficielt som ved en privat udsyngning ved et dødsfald i et hjem, i en hospitals- eller plejehjemsstue, kan jeg ikke se, der skulle være noget i vejen for, at en døbt, men ikke-præsteviet person for eksempel i forlængelse af oplæsningen af et Fadervor også vil kunne oplæse velsignelsen.

I begge tilfælde er der tale om citater i Salmebogens prosadel, der igen er citater fra de bibelske litterære skrifter. Der er med andre ord tale om tekster, der er almen tilgængelige og derfor til fri inspiration og anvendelse.

Så længe sådanne tekster i en lokal folkekirkelig sammenhæng vel at mærke ikke benyttes politisk eller spekulativt til at tilsidesætte det officielle præsteembede.

Med venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst i Ringe

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.