Er debat om kvindelige biskopper nyt brænde på oldkirkeligt bål?

Ved sin bispevielse i går frabad en engelsk bispekandidat sig håndspålæggelse fra ærkebiskoppen af York. Hvorfor? Fordi ærkebiskoppen sidste uge lagde sin hånd på en kvindes hoved og indsatte hende i embedet

Vi starter i en af den kristne oldkirkes vigtige byer, Karthago. I år 311 var der bispevalg i den nordafrikanske storby.

Men valgets resultat gjorde en gruppe af de kristne så utrilfredse, at de valgte en såkaldt "modbiskop". Det blev biskop Donatus, og han lagde navn til en helt ny kirkeretning: Donatisterne.

Stridens æble var, hvorvidt de præster, der under Kejser Diokletians kristenforfølgelser havde udleveret kirkens genstande til den romerske øvrighed, kunne genoptages i den kristne menighed.

Det blev anset for et voldsomt frafald, at nogle bukkede under for forfølgelserne og det romerske pres i stedet for at tage martyriet på sig. Det udløste en diskussion om, hvorvidt de frafaldne biskoppers ordination af præster var ugyldige, når nu de havde forrådt kirken.

Biskop Donatus' tilhængere, donatisterne, mente, at biskopperne var blevet urene ved deres frafald, og derfor blev deres sakramentsforvaltning ugyldig - også med tilbagevirkende kraft. Ifølge donatisterne skulle den kristne kirke være det rene og hellige samfund med Gud. Derfor flød bægeret over for dem, da en tidligere frafalden i 311 blev valgt som biskop i Karthago.

Det er mange århundreder siden, men den kristne kirke har det med at vende tilbage til sine grundspørgsmål. I Church of England er præsten Philip North nu, i år 2015, blevet valgt som biskop af Burnley. Da han bispeviedes i går deltog kun tre biskopper og ingen ærkebiskop i håndspålæggelsen, som markerer overgangen fra almindelig præst til biskop. 

Ærkebiskop af York John Sentamu skulle have deltaget i håndspålæggelse. Men fordi han lagde hænderne på hovedet af den første kvindelige biskop i Church of England, Libby Lane, for en uge siden, ønskede bispekandidaten Phillip North ikke at få ærkebiskoppens hånd på sit hoved. Ærkebiskoppen vil dog stadig lede ceremonien i katedralen i York i Nordengland, hvor også Libby Lane blev bispeviet.

Når en bispekandidat som Philip North ikke ønsker håndspålæggelse fra biskopper, der har lagt hænderne på hovedet af en kvindelig biskop, er der dog tale om en særlig forståelse af ritualet:

"Det tyder på en meget magisk forståelse af, hvad der ligger i selve håndspålæggelsen. Der er næsten tale om en overførelse af guddommelig kraft, som er forudsætningen for den biskoppelige myndighed, som man skal udøve," udtaler Peter Lodberg, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

Ifølge Peter Lodberg kommer en præst som Philip North derved med sin afvisning til at sige, at de andre biskopper ikke besidder denne guddommelige kraft, fordi de ikke har optrådt som "sande" biskopper i hans øjne.

Men er det donatisme, der er på spil i Church of England, når bispekandidaten kun ønsker håndspålæggelse fra "ubesmittede" biskopper?

"Donatismen var et helt andet sted. Den handlede om forfølgelser, og det handlede om folk, der havde overgivet sig og afsværget sig troen for ikke at blive dræbt for deres tidligere tros skyld. Og det synes jeg jo ikke, der er tale om her," svarer Peter Lodberg.

For hvor sagen i Church of England godt nok handler om betydningen af den enkelte persons habitus i forhold til præste- eller bispegerning, er debatten om kvindelige biskopper mindre livsfarlig end Diokletians forfølgelser. Alligevel er det en alvorlig sag:

"De facto er der teologisk tale om en kirkesplittelse," udtaler Peter Lodberg.

I Church of England kommer kirkens enhed og fællesskab blandt andet til udtryk gennem fællesskabet mellem biskopper, og de repræsenterer i deres fællesskab hele den anglikanske kirke, forklarer Peter Lodberg. Bispeembedet er altså ikke kun en lære- eller tilsynsmyndighed som i folkekirken, men er udtryk for Church of Englands enhed. Ved fælles deltagelse i bispevielsen kommer denne enhed synligt og konkret til udtryk, og det tilsidesætter de nu, siger Peter Lodberg.

Church of England fik sine første kvindelige præster i 1994. Til sammenligning blev det i Danmark allerede i 1948 muligt for kvindelige teologer at blive ordineret som præster i folkekirken, og i 1995 fik vi med Lise Lotte Rebel den første kvindelige biskop.