Store bededag

"Store bededag bør vi allesammen blive konfirmeret"

Måske biskopperne ville lave en lille ceremoni til Store Bededag, hvor vi bliver mindet om og konfirmeret i, at Han, som har skabt os, frelst os og genfødt os, også nu i dette spirende forår elsker os og virkelig vil os? skriver freelancepræst Poul A. Beck. Foto: C. Torp/colourbox

Måske var det en glæde, hvis ikke blot de unge blev konfirmeret? Hvad, om det blev en mulighed for os alle? Så kunne vi i forårets livsbekræftende sol og varme bruge dagens gudstjeneste på en livskonfirmation, skriver freelancepræst Poul A. Beck

Store bededag har vi som en ”kunstig” helligdag. En helligdag skabt af staten. Der knytter sig ikke nogen bibelsk fortælling til den dag, som der gør med påske, Kristi Himmelfart eller pinse. Med tiden er behovet for én stor national bededag svundet kraftigt ind.

Men så har vi jo gode muligheder for at reformere dagen og på ny fylde den med indhold og mening. Hvad vil vi med store bededag?

For mange er dagen en kærkommen fridag til familie, hygge, have. Det er ikke ringe. Især når man tænker på, hvor pressede manges arbejds- og familieliv er blevet. Så det enkleste er vel bare at nyde dagen.

Andre vil måske foretrække at fylde dagen med et mere direkte åndeligt indhold.

Nogle - ikke mindst migrantmenigheder - samler mange til en dag i fælles bøn for landet, folket og den verden, vi alle er en del af. Inspirerende at være en del af et stort fællesskab, der bruge dagen til bøn og fælles henvendelse til Gud, alles Far.

I folkekirken bruges den ofte til konfirmation. Måske var det en glæde, hvis ikke blot de unge blev konfirmeret? Hvad om det blev en mulighed for os alle? Så vi midt i forårets livsbekræftende sol og varme brugte dagens gudstjeneste på en livs-konfirmation og på at lade os konfirmere og bekræfte i vores bærende relation til livets Gud. 

Måske biskopperne ville lave en lille ceremoni, hvor vi bliver mindet om og konfirmeret i, at Han, som har skabt os, frelst os og genfødt os også nu - i dette spirende forår - elsker os og virkelig vil os? At Han derfor er med os og leder os på næste etape af vores livsvandring. Upåagtet hvordan vejen end går. I medgang og modgang, så er Gud altid den samme. Dét var nok en gudstjeneste værd.

Andre vil givetvis foretrække at bruge dagen på bøn i en af de mange nye former, der ser dagens lys disse år. En pilgrimsvandring i den skønne natur kunne være indbydende. Tænk at møde Gud i hans egen store, smukke, kosmiske katedral!

Eller en dag med ”bøn i bevægelse”. Hvor bønnens ord forbindes med kroppens bevægelser. Ord og krop støtter og favner hinanden. Bønnen får krop. Ånd og legeme bliver ét.

Eller en retrætedag. En dag i stilhed og nærvær, hvor vi kan lytte til Guds blide og barmhjertige stemme og erfare Hans kærlige væsen og væren. Opdage på ny, at Gud ER, og at livet i Gud handler om relation mere end præstation. Det kunne nok være en Store Bededag værdig.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man kan lave en retrætedag i Guds fællesskab.

Er du mere til billeder eller enkle fortællinger, kan det være, at min lille bog Frihed og fred (Forlaget Eksistensen) er en håndsrækning. Den har en enkel praksis og er en guide til, hvordan man kan gøre.

En store bededag, en stor dag i fællesskab med Gud, kan sagtens blive god og meningsfyldt.

Og for mange hjælper det helligdagen godt på vej, hvis der er knyttet en spise til. En god relation til Gud begynder ofte ved bordet. Så måske skal vi blot vælge at holde fast ved de klassiske hveder – så alt ikke reformeres.

God fornøjelse med din store bededag.

Poul A. Beck 
Freelancepræst på aandeligvejledning.dk