Svangrepræst: Forventningens glæde rummer også en usikkerhed
Therese Strand Kudajewski er svangrepræst i Randers og Aalborg. Her taler hun både med gravide og nybagte forældre om den livsovergang, som fødslen markerer. ”Som præster har vi grundlæggende en anden forståelse for, at livet er skabt, og at der er en mening større end os selv,” forklarer hun
”Når en kvinde er gravid, bliver hun stor rent fysisk. Hendes krop vokser og udvider sig, fordi både hun og barnet er i sin vorden. Men vi kan som mennesker også opleve at svulme op i bevidstheden i denne livsfase, fordi nye tanker og overvejelser fylder. Det gravide par ønsker sig ren glæde uden sorg, ren forventning uden frygt, men det er i orden at rumme begge dele.”
Therese Strand Kudajewski er Danmarks første præst inden for svangreomsorgen. I 2017 fik hun fast træffetid på Randers Jordemodercenter, og i 2018 blev hun også tilknyttet Aalborg Jordemodercenter. Som svangrepræst taler hun med gravide og nybagte forældrepar, der har oplevet den sårbarhed, der kan følge med, når man går fra én livsfase til en anden.
For mange vordende forældre er fødslen nemlig et livsomvæltende skel, der ikke alene forøger familien, men som også markerer overgangen fra ungdomsliv til et ansvarligt voksenliv. Og en sådan overgang, forklarer Therese Strand Kudajewski, kan være svær at håndtere.
”Den brydning, der sker for mennesket i den situation, medfører for mange en sårbarhed, som man kan komme til at forveksle med svaghed. Man føler sig måske både ensom, fortabt og afmægtig, hvilket kan glide over i noget, der ligner en depression,” siger hun.
I den sammenhæng kommer hun som præst med et andet syn på tilværelsen end meget af det sundhedsfaglige personale. Hun arbejder ikke ud fra en præmis om, at livet skal behandles, eller at livet kan være sygeligt. Livet, mener hun, er det, der nu engang er.
”Jeg tror på, at livet er skabt og noget, som vi har fået skænket. Der findes en mening, som er større end os. Sorg og angst er eksistensvilkår, der rammer os. Vi kan opleve, at noget synes meningsløst, men det fjerner ikke al mening fra det, som har været – og som vil kunne vise sig i fremtiden. Vi er vant til at kunne træde ind i nogle rammer, hvor de professionelle fikser vores liv. Men sorgen og angsten er en uundgåelig del af livet, og når det opstår, bliver vi bange, hvis vi ikke ved, hvad det er,” siger hun.
Livet er ikke stillestående – det gynger
Fødslen markerer livets begyndelse, og ethvert nyt menneskes fødsel er i sig selv en glædelig begivenhed. Derfor oplever mange nye forældre en forventning om, at de skal være glade – og helst ikke rumme for megen sorg.
”Man vil gerne være fyldt af glæde, men det kan være, at sorgen og mismodet også fylder. Så er det min opgave at være med til at udfolde, hvad det kan skyldes, at sorgen er en del af glæden. Måske stammer sorgen netop fra kærligheden, og det er fint og helt normalt at rumme både glæde og sorg,” siger Therese Strand Kudajewski og fortsætter:
”Det handler om at acceptere, at livet ikke er stillestående – det gynger. Men det gør ikke livet forkert. En gang i mellem bliver man sorgfuld, andre gange bliver man ængstelig. I dag vil vi meget gerne sygeliggøre de eksistentielle spørgsmål som sorg, livssmerte og dødsangst, men de fænomener hører med til at have en dybde i sig selv.”
Det er nogle af de livsforhold, hun som præst i svangreomsorgen taler med folk om. Ofte sammenligner hun sig med en optiker, hvor folk kommer ind for at få justeret deres syn på tilværelsen og sig selv.
”Vi er alle skabt af Gud, og vi har en absolut værdi i os selv. Ikke i kraft af det, vi skaber, men i kraft af det, vi er. Man kan ikke præstere eller handle sig til værdi, fordi værdien ligger i, at man er. Med den kristne grundfortælling rækkes vi en åbnende mulighed for, at vi som mennesker kan turde at give os hen til livet. Men det er angstprovokerende for mange at slippe kontrollen – og bare være til stede,” siger Therese Strand Kudajewski.
Therese Strand Kudajewski har oplevet, at efterspørgslen fra gravide og barslende efter en samtale med præsten har været stor. Hun mener, det hænger sammen med, at muligheden faktisk er til stede som et synligt og lettilgængeligt tilbud i jordemoderkonsultationen, hvor kvinder og parrene kommer forud for fødslen. Jordemødrene er med til at formidle tilbuddet i deres konsultationer, hvis de vurderer, at en samtale med en præst kunne være et relevant alternativ eller supplement til de sundhedstilbud, der allerede forefindes i sundhedssektoren.
”De gravide ville sandsynligvis ikke på eget initiativ opsøge deres lokale sognepræst. Jeg tror, at de kommer hos præsten i svangreomsorgen, fordi samtalen bliver præsenteret som en mulighed i den brede pallette af tilbud, der tilbydes kvinderne eller parrene,” forklarer hun.
Livets store øjeblikke skal holdes hellige
Ifølge Therese Strand Kudajewski er det positivt, at flere får øjnene op for værdien i at have præster tilknyttet svangreomsorgen.
”I vores rationaliserede, effektiviserede sundhedsvæsen har vi mistet blikket for de hellige øjeblikke. Men det er så vigtigt at værne om den særlige tid, det er, når et barn bliver født. Barnet i krybben i Betlehem er et sindbillede, der stemmer sjælens klangbund til fred og en oplevelse af livsfylde. Det kan godt være, at verden udenfor buldrer, men i stalden er der fred. Den samme fred kender vi i dag kun som en længsel på landets fødestuer,” mener hun.
Som svangrepræst kommer hun med en anden form for nærvær og tid til fordybelse og langsomhed, som jordemødrenes knappe ressourcer ikke tillader dem. Og Therese Strand Kudajewski ville ønske, at vi som samfund blev bedre til at helligholde fødselsøjeblikket som noget særligt.
”Jeg vil som menneske og som præst insistere på, at vi skal helligholde de særlige øjeblikke i et menneskeliv. Der er noget særligt på færde, når et barn bliver født og en familie bliver til, ligesom der er noget særligt på færde, når et menneske dør. Vi må danne et menneskeligt og åndeligt værn om de nye mennesker, så de kommer godt ind i livet.”