Afkristningen i Europa kalder på evangeliske vidnesbyrd

Præst Morten Kvist Herning. Medlem af etisk råd. Foto: Birgitte Rødkær/ Denmark

Men det bryder den moderne stat sig ikke om måske trækker den sig selv tilbage fra forholdet til folkekirken, overvejer valgmenighedspræst Morten Kvist

På religion.dk skrev jeg i januar måned, at jeg håbede, at det kommende forslag til reformer i folkekirken ville adressere det stadigt voksende og ødelæggende bureaukrati, som er konsekvensen af New Public Management, og som også folkekirken i en lidt mildere variant er blevet udsat for. Nu er forslaget kommet.

Folkekirkens styre hedder det samlede værk på knap 450 sider, udarbejdet af et udvalg med Hans Gammeltoft-Hansen som formand. Udvalgets flertal foreslår indførelse af et Folkekirkens Fællesudvalg, som det afgørende styrende organ i folkekirken. Det vil i så fald blive det niende, administrative led! I sig selv en yderligere bureaukratisering.

LÆS OGSÅ: Udvalg: Sådan skal folkekirken styres i fremtiden

Organisationen folkekirken og det administrative departement under Finansministeriet folkekirken kommer til at fylde for meget i forhold til kerneydelsen. Afstanden mellem de enkelte menigheder og et Folkekirkens Fællesråd vil blive lang. Status og forpligtelse vil ligge i forhold til organisationen, mindre i forhold til de centrale opgaver: Forkyndelsen og det folkelige arbejde.

Mine forhåbninger om, at et forslag til reformer ville kunne gøre noget ved følgerne af New Public Management, som alle steder medfører mere kontrol og mindre frihed, er ikke blevet indløst. Udvalgsflertallet peger i den forkerte retning.

Afkristning belaster nuværende folkekirkeordning
Af demokratiske grunde kan det være rimeligt og især af frihedsmæssige grunde fornuftigt at formalisere den nuværende såkaldte budgetfølgegruppe til et juridisk legitimeret udvalg, som dermed kan få reel indflydelse på, hvordan pengene bruges i folkekirken.

Det knager og brager i den nuværende ordning, så det kan høres. Det er medlemstilbagegangen, især at dåbsprocenten falder, som kan høres, og afkristningen af de europæiske samfund.

Det kræver sandsynligvis, at friheden skal være af en lidt anden art end hidtil, at det gode venskab mellem stat og kirke bliver mere distant. Afkristningen kalder på evangeliske vidnesbyrd. Det har vi ikke været vant til længe, og den moderne stat har aldrig brudt sig om dem. Måske trækker den sig selv tilbage. I hvert fald skal der skabes plads til at være sognemenighed uden tunge, administrative hensyn.

Reformer er påkrævede

Jeg er altså enig i, at reformer er påkrævede. Der er to andre forslag at vælge imellem, Britta Schall Holbergs og Charlotte Dyremoses. Den væsentligste forskel er, om et Folkekirkens Økonomiudvalg på 13 personer skal have beslutningskompetence eller blot skal være rådgivende. Jeg vil anbefale den rådgivende status af to grunde.

Den første begrundelse er ren og skær forsigtighed. Lad os begynde med det mindst omfattende og se, hvad det måtte føre med sig. Det kan lettere ændres hen mod at være kompetetencebærende end fra at være det. Det er menighedernes og præsternes frihed, som står på spil, så der er virkelig grund til at være forsigtig.

LÆS OGSÅ:
Dyremose: Kirken har brug for retningslinjer, ikke et kirkeråd

Den anden begrundelse er, at Charlotte Dyremoses forslag gør det lettere at betræde en anden reformvej end udvalgsflertallets, som først og fremmest følger en bureaukratisk logik. Vi bør derfor under alle omstændigheder, snarlig reform eller ej, begynde forfra med at tænke så meget frihed til de enkelte menigheder som muligt, for dernæst at se på, hvad der skal til af organisation, samarbejde og tilsyn, for at beskytte og fremme denne frihed. Dertil kræves mindre bureaukrati og ikke mere.

I øvrigt mener jeg, at valgmenighederne bør have stemmeret til et Folkekirkens Økonomiudvalg, og at stiftsrådene bør afskaffes.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og fast kommentarskribent ved religion.dk.