Baptist: Tidebøn, nadver og retræte holder mig åndeligt i live

Lone Møller-Hansen Foto: Privatfoto

Min barndoms nadver foregik i stilhed og var næsten lidt trist. Med tiden har flere aspekter af nadveren fået større og større betydning for mig, fortæller generalsekretær i Baptistkirken Lone Møller-Hansen

Hvilken åndelig arv trækker du på, der har fået en særlig mening og værdi for dig? Hvem gav dig den?

Nadveren er kommet til at betyde mere og mere for mig i seneste fem år. Jeg er opvokset i Baptistkirken, hvor nadveren typisk har været et mindemåltid, der foregik i stilhed. Det var næsten lidt trist og i hvert fald meget alvorligt og indadvendt. Nadveren bliver mange steder delt ud, mens man sidder på bænkene, så på den måde bliver det også meget stillesiddende. Med tiden fik flere aspekter af nadveren betydning for mig. Det at gå frem og gøre en aktiv handling for at modtage brød og vin blev en del af bekendelsen af troen på Jesus Kristus."

"Og når menigheden var oppe og gå, var det naturligt at tilbyde forbøn eller en personlig velsignelse i forbindelse med nadveren et andet sted i kirken eller lige ved siden af nadverstationerne. Og så blev der spillet stille musik eller sunget lovsange samtidig. De to nadverformer blev derefter brugt afvekslende i min kirke.

LÆS OGSÅ:
Kan jeg ikke blive fri for nadveren som kristen?

Har du altid været bevidst om den arv, eller har en bestemt begivenhed gjort den klar for dig?

I 2009 opholdt jeg mig i fire måneder på Nya Slottet i Bjärka Säby ved Linköping i Sverige. Det er egentlig en menigheds-'gård' for en pinsekirke, men pinsepræsten Peter Halldorf er blevet meget inspireret af den ortodokse kirketradition, og det har udviklet sig til en ligeledes todelt nadver-rytme. Onsdag aften var nadveren inspireret af den østlige kirkes tradition. Én lang nadver, to timer ofte, som foregik i den såkaldte Øvresalen oppe under slottets loft. Et lavloftet rum hvor vi ofte var 80 til nadvergudstjeneste. Vi sad på gulvet eller på bedeskamler. Liturgien havde vægt på taknemmelighed og blev også kaldt eukaristi, som betyder taksigelse. Der blev brugt ikoner og røgelse, men også givet mulighed for at komme med profetiske ord. Med andre ord en meget favnende, karismatisk nadver.

LÆS OGSÅ:
Er fælles nadver virkelig en drøm?

Der var også brødbagning og valg af det perfekte brød det lydefri lam, symbolet på Jesus som offerlammet - som en del af liturgien. Søndag var der nadver i vestlig tradition. Klokken otte om morgenen samledes man i kapellet på Nya Slotet til gudstjeneste, eller messe, som den hedder i Sverige. Nadveren var kun en del af gudstjenesten, men dog central. Holdningen er, at det er nadveren, der konstituerer kirken som fællesskab. Her foregik det ved, at man gik op til alterringen, fik brød og vin og gik ned og satte sig igen. Syngende!

Det var mere genkendeligt og meget mere enkelt. Under indstiftelsen af nadveren gjorde det specielt indtryk på mig, at præsten blandede vin og vand et symbol hentet fra korsfæstelsen, hvor soldaten prikker hul i Jesu side, og ud flyder blod og vand som tegn på, at han er død. Også ordene om brødet, der bliver brudt, så vi alle får del i et og samme brød, gør noget ved mig. Mens epiklesen, at alle beder Helligånden om at tage bolig i brødet og præsten, der puster på brødet, er noget fremmed for min tankegang. Efter mit ophold blev jeg medlem af Den Økumeniske Kommunitet, der er knyttet til Bjärka Säby, men som består af kristne fra hele Norden.

LÆS OGSÅ:
"Nadveren handler om meget mere end syndsforladelse"

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

I den forbindelse er det bedste åndelige råd, jeg har fået at følge den regel, som er knyttet til Det Økumeniske Kommunitet. Reglen er, at jeg skal prøve at holde en daglig tidebøn, deltage i nadver en gang om ugen og deltage i en retræte en gang om året. Jeg forsøger at gøre det til min åndelige rytme, og jeg kan mærke, at det holder mig åndeligt i live. Netop inspireret af den liturgiske nadver har vi startet et tværkirkeligt nadverfællesskab på Bornholm. Liturgien er ikke så lang og udførlig som den i Bjärka Säby. Men sammen søger vi en dybde i nadverfejringen, som vi savner i vores sædvanlige sammenhænge, og det er berigende.

Lone Møller-Hansen er generalsekretær i Baptistkirken i Danmark og panelist ved kristendom.dk.