Dyremose: Nuværende kirkeordning er fuld af muligheder

Folkekirkeordningen sikrer både horisontal og vertikal rummelighed i folkekirken. Ingen tolkning af Bibelen eller måde at tro på står over en anden, mener cand.scient.pol. og udvalgsmedlem Charlotte Dyremose

Tilhængerne af Folkekirkens Fællesudvalg eller andre former for kirkeråd efterlyser, at modstanderne ser muligheder. Men hvorfor er det lige, at der kun er muligheder i at lave tingene om? Hvad med de mange muligheder, som den nuværende kirkeordning har givet os og kan give os i fremtiden? Skulle vi ikke tage og kigge lidt på dem?

LÆS OGSÅ: Afkristningen i Europa kalder på evangeliske vidnesbyrd

Selvom jeg gik ind i udvalgsarbejdet med det mål at undgå ændringer, har jeg alligevel valgt netop at se muligheder i arbejdet. Vigtigst af alt har udvalgsarbejdet givet os en enestående mulighed for at få beskrevet og forklaret den nuværende ordnings velordnede anarki grundigt måske så grundigt, at også ministre kan forstå det.

Den nuværende ordning giver mulighed for at fastholde det tætte bånd mellem folk og kirke, hvor ingen kan repræsentere andre end sig selv. Den nuværende ordning giver et væld af indgange til at få forslag og tanker igennem. Se bare betænkningens gennemgang af de mangfoldige måder, ting er blevet til på gennem tiden.

Den nuværende ordning sikrer både horisontal og vertikal rummelighed i folkekirken. Ingen tolkning af Bibelen eller måde at tro på står over en anden eller har lettere adgang til at trænge igennem. Når man sammensætter udvalg, laver brede høringer og tager mange drøftelser med hinanden, har ministeren en enestående chance for at sikre, at alle bliver hørt og de nødvendige hensyn taget.

LÆS OGSÅ:Velgørende ja til Bibelen som øverste norm Bibel og bekendelse skaber folkekirkens rum

Folkekirken skal ikke dyrke demokratiet, men Kristus
At udpege folk og drikke kaffe med dem er ikke demokratisk, vil man indvende. Det er korrekt. Men nu er folkekirken vel ikke sat i verden for at dyrke det hellige demokrati, men derimod Vorherre, Jesus Kristus. Og derfor er der to ting at sige til det:

For det første er kristendommen ikke noget, vi kan vedtage demokratisk. For det andet er demokratisk legitimitet en tvetydig sag, som det også fremgår af betænkningen. Fællesudvalgets sammensætning er heller ikke rent demokratisk, da flere medlemmer skal udpeges. Og samtidig er der tale om indirekte demokrati, da kun menighedsrådsmedlemmer kan stemme og de fleste af dem er end ikke valgt ved afstemning. Derfor må vi ikke underkende de muligheder, der er i at støtte os til folketingets og regeringens ganske store demokratiske legitimitet.

LÆS OGSÅ:Kirkelige mindretal kan få svært ved at få plads i fremtidig ledelse

Næste indvending er, at folketingspolitikere ikke længere ved nok om kirken. Det er også korrekt.

Men så er vi tilbage ved betænkningens vigtigste mulighed: Den grundige beskrivelse af, hvad der er god praksis. Ikke, hvad der strengt juridisk kan siges at være praksis. Men det, som vi faktisk alle kunne enes om som værende den måde, gode ministre har gjort tingene på, når de blev gjort, som de burde gøres. Her er der tale om en proces med åbenhed, dialog og bred inddragelse.

Med den beskrivelse har vi givet folketingets partier noget meget konkret at holde ministeren op på. De har fået et grundlag for at kritiser eller vælte ministeren, hvis denne ikke fastholder den gode praksis. Med andre ord et vigtigt parlamentarisk redskab.

Selvom kirkeministre, som de er flest, har optrådt skønsomt og holdt sig til god praksis, har vi også set elefanter i glasbutikken. Derfor er det vigtigt, at fremtidige politikere, som utvivlsomt vil vide for lidt om kirken, kan bruge det, de ved noget om nemlig hvordan man vælter en minister til at sikre den gode praksis ved regulering af kirkens forhold.

LÆS OGSÅ:Dyremose: Kirken har brug for retningslinjer, ikke et kirkeråd

Der er store muligheder i at kombinere de mange hensyn, som den nuværende ordning er garant for med demokratisk kontrol via parlamentarismen. Fordelene er gennemsigtighed, åbenhed, bredde, rummelighed og demokratisk legitimitet. Lad os gribe de mange muligheder, det rummer!