Forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission?

Er der optræk til en kirkekamp, hvor Tidehverv og Indre Mission står på samme side? spørger interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen i forbindelse med Massoud-sagen

Tidehverv opstod for omkring 70 år siden, blandt andet som en reaktion mod vækkelsesbevægelser som Indre Mission. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi i disse år ser noget, der kunne tyde på en forbrødring mellem disse to gamle kirkelige bevægelser. Tegn på en alliance mellem Tidehverv og Indre Mission kan man se i nogle af de seneste bispevalgkampagner, hvor Tidehvervs-folk og Indre Missions-folk har peget på den samme kandidat. Noget tilsvarende ser vi i disse dage, hvor de stærkest støtter bag den tidligere migrantpræst i Odense, Massoud Fouroozandeh, i hans opgør med biskop Tine Lindhardt, tilsyneladende er folk med tilknytning til netop Tidehverv og Indre Mission. Er der optræk til en kirkekamp, hvor Tidehverv og Indre Mission står på samme side?

LÆS OGSÅ: Alt om Massoud-sagen

Hvad er det, der har bragt Tidehverv og Indre Mission sammen? Det er vel en fælles modstand mod indførelsen af et vielsesritual for to af samme køn, hvor begge parter begrunder afvisningen med henvisning til skriften og skabelsesordningerne. Bag ved det ligger der måske en fælles fokusering på en meget klassisk luthersk dogmatik. Måske er der også, som nogen har gjort opmærksom på, et fælles syn på moderniteten som en forfaldshistorie, og måske også et ønske om at fastholde en nær forbindelse mellem stat og kirke og dermed tanken om Danmark som et kristent land. Endelig er der en fælles interesse for mission blandt muslimer, altså mission forstået i modsætning til dialog.

Men spørgsmålet er naturligvis, hvor stor forbrødringen er, når det kommer til stykket. Det, Tidehverv står for, er spøgefuldt blevet sammenfattet i ordene: ”Gud er alt. Jeg er intet. Og du er en idiot”.

”Gud er alt”. Der skal ikke tales så meget om mennesket og dets følelser og dets kirkelige arbejde, som vækkelsesbevægelserne har for vane, men kun om Gud og hvad Gud gør gennem ordets forkyndelse. Om Gud tales der på dialektisk teologisk måde og med stor inspiration fra Bultmanns afmytologisering og hans eksistensteologi, hvilket aldrig har været i høj kurs i Indre Mission, hvor man hylder om ikke bibelfundamentalisme, så dog bibeltroskab er i centrum.

LÆS OGSÅ: Massoud-sagen rykker ved folkekirkens identitet

”Jeg er intet”. Tidehverv og Indre Mission kan være enige om menneskets fundamentale syndighed, men der hører enigheden så nok også op. For Tidehverv handler det for det enkelte menneske, der har hørt evangeliet om syndernes forladelse af nåde, blot om at være jorden tro og følge hverdagens krav, og nogen særlig kristelig moral vil man ikke høre tale om. For Indre Mission handler et om helliggørelse og om tjeneste i missionsarbejde og diakonalt arbejde. Selvom der på det seneste er sket en slags missionsvækkelse i Tidehverv, så er forståelsen af kirkens mission trods alt stadig meget bredere i sit perspektiv og dybere forankret i Indre Mission end i Tidehverv. Og selvom Indre Mission kan stå sammen med Tidehverv om mission blandt muslimer, og der er ikke bare i Tidehverv, men også hos mange i Indre Missions en stærk frygt for islam og muslimer, så er der langt fra enighed om holdningen til indvandrere mellem de to bevægelser.

”Du er en idiot”. Selvom også Indre Missionsfolk kan forholde sig kritisk til anderledestænkende, så har der aldrig der været en tradition for en så brutal debat-kultur, som Tidehverv helt fra begyndelsen og frem til i dag repræsenterer. Den måde, som Tidehvervsfolk undertiden omtaler deres modstandere - eller fjender - på, ville i en Indre Missions sammenhæng give problemer i forhold til deres forståelse af den kristne etik. At Tidehverv i løbet af de senere år er blevet politiseret gennem den nære forbindelse til og det store personsammenfald med Dansk Folkeparti, gør det også vanskeligt for de fleste Indre Missions-folk at synge i kor med Tidehverv.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er Tidehverv, der har flyttet sig i retning af Indre Mission på nogle områder og ikke omvendt, men alligevel er forskellene mellem de to gamle kirkelige bevægelser stadigvæk så store og grundlæggende, at vi altså ikke i dag kan siges at være vidne til den helt store kirkehistoriske forbrødring mellem Tidehverv og Indre Mission.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent