Berlinmurens fald

Biskop: I Berlin mødte vi en menighed med en særlig kraft

Året efter murens fald besøgte Steen Skovsgaard, der er biskop i Lolland-Faster Stift, en venskabsmenighed i det tidligere Østberlin. Det blev til et festligt, fornøjeligt og bevægende møde.

Menigheden i Berlin havde holdt hovedet højt, og vi beundrede dem for det, fortæller biskop Steen Skovsgaard om mødet med en venskabsmenighed i Østberlin

I midten af 1980’erne fik vi i mit gamle sogn i Gellerup en venskabsmenighed i Hohenschönhausen i Østberlin. Vi førte en ivrig korrespondance med præsten og en kirkemedarbejder, og vi hørte herigennem om forholdene i ”Taborkirche”. 

Præsten beskrev naturligvis først og fremmest de kirkelige forhold, og vi hørte om konfirmandundervisningen og udfordringerne i menigheden, men han kom naturligvis også ind på mange af de politiske spørgsmål.

I november 1989 faldt muren! Det var uvirkeligt at være vidne til i TV og presse. Nu blev der pludseligt åbnet op til det lukkede område af Berlin, og vi fik begejstrede, men også bekymrede breve. For hvad ville der mon ske? 

LÆS OGSÅ: Berlinmurens fald. Var det religion, der væltede den?

Vi begyndte at overveje muligheden for at besøge denne lille menighed, og det lykkedes allerede året efter i 1990. Her blev vi inviteret til at deltage i deres kirkejubilæum, og vi var en lille gruppe fra Gellerup menighed, som kørte til Berlin for at deltage i festlighederne. 

”Der var en helt særlig kraft i menigheden” 

Her viste det sig, at der var inviteret endnu en venskabsmenighed nemlig Lutherkirche fra Hagen ved Dortmund.

Det blev festligt, fornøjeligt og bevægende. Vi befandt os midt i et gammelt Stasi-område, og alt var endnu præget af de tidligere østforhold. Men i kirken fandt vi læ, og det havde man også gjort i årenes løb i den lille forkomne menighed. Svag, ja, men ikke gået til grunde. 

LÆS OGSÅ: Murens fald åbnede for kirkelig samling

Der var en helt særlig kraft i menigheden, i præsterne og de ældre kirkegængere. Eller også var det bare os, der så på dem med (be)undrende øjne. For de havde holdt ud, de havde holdt sammen, de havde holdt hovedet højt, de havde foldet hænderne og bedt deres ”politische Nachtbegebt” – den aftenbøn som man i måneder bad inden murens fald, og som måske var den egentlige grund til murens fald, hvem ved?

Der var flere store glæder 

Under vort besøg kom vi indenfor i hjemmene og rundt i Berlin. Der var stadig murrester, og vi var heldige at få nogle – ægte! - murstykker med hjem som souvenirs.

Men det største indtryk og den største glæde var, at vi gennem dette besøg fik udviklet et årelangt og inspirerende venskab menighederne imellem, hvor vi besøgte hinanden og hinandens menigheder. Og så fik vi i tilgift menigheden i Hagen som venskabsmenighed, og som vi også besøgte ofte i de kommende år.

Hver den første søndag i måneden bad vi for hinanden i kirkebønnen.

Steen Skovsgaard er biskop i Lolland-Falster Stift.