Er tro en trussel mod samfundet?

Især blandt yngre politikere i begge blokke ses en forbløffende kombination af uvidenhed om kristendom og kirke i Danmark og selvsikre påstande om religionens generelle rolle, mener sognepræst Kaj Bollmann

Når to københavnske borgerrepræsentanter for nylig i fuldt alvor og med betydelig medieopmærk-somhed kan foreslå, at præster skal udelukkes fra de hospitalsetiske råd, fordi de ”ikke er objektive og neutrale”, er det et eksempel på en tendens, der skal tages alvorligt.

Dels burde det være almen viden, at etiske overvejelser aldrig er objektive, men altid holdningsbårne. Så det er altså specifikt den religiøse holdningstilgang, der er mistænkelig.

En anden ting er det bemærkelsesværdige i, at forslagsstillerne uden at blinke vil udelukke nogle af de få, som faktisk har en faglig uddannelse i at arbejde professionelt og analytisk med etiske spørgsmål.

Ordet "tro" skaber uro

Der er en hastigt stigende tendens til, at medieoffentligheden, en stor del af politikerne og kulturlivet, og gradvis en større del af den almindelige befolkning ikke kan skelne skidt fra kanel, når vi taler om tro og religion. 
 
Ordene ”religion” eller ”tro” associerer i det offentlige rum ikke mere umiddelbart i retning af vores åbne og rummelige folkekirkekristendom og –kirke, men oftere i retning af noget mistænkeligt, farligt, som man skal være på vagt over for - muslimske ekstremister, amerikanske højrefløjskristne, fanatikere af alle slags. Religiøs tro er i sig selv fordægtig, uanset substansen.

I radioen var der for nogen tid siden et interview med lederen af TUBA om Blå Kors’ imponerende arbejde for børn fra alkoholskadede familier. Interviewerens fokus var nemlig på ingen måde det fremragende, kompetente arbejde, som TUBA gør, men primært en mistænkeliggørelse af, at arbejdet finder sted i en organisation, der hviler på et kristent grundlag.

Heldigvis havde lederen format nok til ikke at lade sig bringe ud af fatning, men brænde igennem med sagen.

Ekstremisme og tro sidestilles

Da Anders Fogh Rasmussen i sin tid talte for mindre religion i det offentlige rum, var det et led i den samme trend, selvom han muligvis tænkte mest på ekstremisme.

Men kendsgerningen er, at der ikke skelnes. Det hele blandes sammen i en stor mistænkelig pærevælling af fakta, fordomme og uvidenhed. Man kunne tage mange andre eksempler frem på det samme.

Fra diskussioner om skolers deltagelse i juleafslutninger i kirken til lokal modstand mod en ny kirke i Trekroner ved Roskilde, og til gen-tagne forvrøvlede forsøg på at reducere kristendommens rolle i vores samfunds- og kulturgrundlag.

Det er langt fra kun medierne, der er syndere. Også i den politiske debat er der, især blandt yngre politikere i begge blokke, en forbløffende kombination af uvidenhed om kristendom og kirke i Danmark og selvsikre påstande om religionens generelle rolle.

Når man så kombinerer det med en betydelig ligegyldighed i samfundet over for kristendommens betydning for menneskesyn og social omsorg, får man en farlig cocktail, en kæmpe udfordring. 

Det er ikke engang primært folkekirken, der bliver udfordret. Kirkelivet klarer sig såmænd rimelig godt med mange nye initiativer, der mødes positivt af den lokale befolkning rundt omkring. Nej, det er samfundet, der udfordres mest. 

Kristne værdier kan udligne egoismen

Jeg vil tillade mig den tese, at når vi i disse år oplever en voksen-de forråelse af menneskesynet i samfundet, med stadig mere ”Enhver er sig selv nærmest, og Fan-den må tage de bageste”, med vold mod hjemløse, med stadige stramninger over for de svageste, med kyniske udtalelser fra politikere og med et velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften kna-ger i furene, så hænger det bl.a. sammen med, at vi glemmer de grundværdier, som har været søjler i både tænkning og samfund.

Det er værdier, som vi netop ikke mindst har fra kristendommen og de spor, den har sat fra ”den gyldne regel” om at gøre mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig, til Grundtvigs ”Frihed for Loke såvel som for Thor”.

Ligesom ordet ”politik” er ordet ”religion” et metabegreb, der dækker vidt forskellige og totalt modsatrettede strømninger.
Så naturligvis er der religiøse strømninger, der er farlige, ligesom der er politiske. Men det er ikke troen, der er en trussel mod vores samfund i dag. Truslen kommer snarere fra udgrænsningen af tro og kristent menneskesyn fra kulturen.

Kaj Bollmann, sognepræst i Jyllinge. Holder foredrag bl.a. med titlen ”Er tro en trussel?”