- Abrahams Gud kræver ikke menneskeofre

Hvis nogen i dag hævder, at Gud kræver menneskeofre, må vi afvise det i Guds navn, skriver professor Kirsten Nielsen

Kristendom.dk har bedt mig besvare følgende spørgsmål: Hvordan ville du udlægge fortællingen om Abraham og Isak, så den får relevans for det moderne menneske?

Fortællingen om Guds prøvelse af Abraham er en af teksterne ved Folkekirkens gudstjeneste Langfredag (1. tekstrække). Jeg vil derfor begrænse spørgsmålet til at lyde: Giver fortællingen mening på en Langfredag?

Ud fra datidens tankegang har teksten et klart budskab: Abrahams Gud ønsker ikke et menneskeoffer. Det var befriende i den tids kultur, hvor offer af den førstefødte blev opfattet som det ultimative offer. Derudover er fortællingen en lovprisning af Abraham, som bestod prøven.

Teksten stiller ikke spørgsmålstegn ved Guds ret til at prøve Abraham eller ved Abrahams totale lydighed. Men vi moderne mennesker har vanskeligt ved at acceptere dette. For os er det uetisk at forlange et menneskeoffer, og det er farligt at lovprise den totale lydighed.

Arbejde og ideologi ikke vigtigere end livet
Men betyder det, at vi så kun kan bruge Abrahamfortællingen som den negative baggrund for evangeliet? Nej, det befriende budskab, at Gud ikke ønsker et menneskeoffer, er stadig aktuelt.

Skulle vi komme på den tanke, at der er noget, der er vigtigere end vore børns eller andre menneskers liv, det være sig en religion, en ideologi, vores arbejde, eller hvad vi sætter højt, så lyder svaret: Det er ikke, hvad Gud kræver af dig (jf. også Mikas Bog 6,6-8).

Gud har selv gennemlevet prøvelsen
Dette ændrer dog ikke ved, at vi har svært ved at forestille os, at Jesu Kristi far skulle sætte nogen på en sådan prøve. Det anfægter os. Kan Gud virkelig handle sådan?

Tanken må tænkes, og den ligger tydeligvis bag bønnen i Fader Vor: Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde/Den Onde. Fristelsen i ørkenen var en Guds prøvelse, det var Guds ånd, der ledte Jesus ud for at blive fristet af djævelen.

Natten i Getsemane og den efterfølgende tortur, korsfæstelse og død var en prøvelse. Dermed havde Gud selv gennemlevet den ultimative prøvelse i sin egen søn.

Bibelen tør tænke de anfægtende tanker
Fordi Jesu død på korset skete i vores sted, har vi lov at bede om og tro på, at Gud aldrig vil sætte os på en sådan trosprøve, men netop fri os fra det onde. Det er godt, at vi har bibelske tekster, der tør tænke de anfægtede og anfægtende tanker, og som kan give os svar.

Skulle et menneske i dag hævde, at Gud kræver et sådant offer af ham eller hende - eventuelt i form af dem selv - må vi derfor afvise det i Guds navn. Og lov og tak for det!

Kirsten Nielsen er professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet