Afbureaukratiser folkekirken!

Kan et sogn klare regnskabet selv med almindelig hjælp fra et revisorfirma uden provsti og stift, så lad det, opfordrer Morten Kvist. Foto: colourbox.com

Lad sognene klare deres økonomi selv, det ville give mere frihed og dynamik, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

Erhvervsmanden Lars Kolind, som er velkendt i offentligheden både som tidligere leder af virksomheden Oticon og som spejderleder, har i et interview kritiseret folkekirkens ledelse (KD d. 31. maj). Han mener, at dens ledelse og altså ikke blot stilen er håbløst gammeldags.

Der findes for mange regler alt, alt for mange - som flytter opmærksomheden det forkerte sted hen og indskrænker friheden. Den øverste ledelse, det vil sige ministerium og biskopper, beskæftiger sig ikke med at formulere kirkens formål, som ifølge Lars Kolind er at forkynde evangeliet, så det slår rod i danskerne. Detailstyring forstyrrer formålet.

LÆS OGSÅ:Hvorfor har vi brug for folkekirken?

Det er kort sagt regelvældet, Kolind er ude efter, for det er ikke længere muligt at lede ved hjælp af regler og kontrol, som der derfor skal være så lidt af som muligt. Det fælles formål skal i stedet være grundlaget for alt, hvad der sker, herunder ikke mindst ledelse. Det lyder ligetil, men er det ikke, for bureaukrati har det med at være selvopholdende og få de fleste til at glemme alt andet end regler.

Bureaukratiet tager tid og glæde
Kolinds kritik er som talt ud af mit hjerte. Jeg er ganske vist ikke helt tryg ved, at han også ønsker at kunne måle, om folkekirkens formål nu også opfyldes. Interviewet afslører ikke noget om, hvad han mere præcist mener, men det må ikke glemmes, at ånden går sine egne veje; at evangeliets virkning i sindet er uudgrundeligt og derfor umåleligt.

Mysteriet må ikke fortone sig. At han tilsyneladende heller ikke har så meget sans for højmessen, er heller ikke godt i mine øjne, men lad nu det ligge.

Kolind har fat i noget væsentligt, at bureaukrati, statslige systemer til styring af økonomien, langsommelige beslutningsprocessor, mængder af cirkulærer m.m. tager tid og glæde fra menighedsrådenes og præsters arbejde. Og frihed.

Læg dertil, at det mange steder ser ud til at være vanskeligt at opstille kandidater til det kommende menighedsrådsvalg. Af de netop anførte grunde (måske også af andre, men det er en anden sag). Det kalder på en afbureaukratisering af folkekirken. Det er ikke let. Alle tænkelige hindringer står i vejen, men det ville måske være muligt at begynde det afgørende sted: med økonomien.

Frigør kirkens økonomi
Det forlyder, at kirkeminister Manu Sareen går ind for afbureaukratisering. Kan han finde en måde at gøre det på, selvom meget ikke-kirkelig lovgivning ligger som bjerge af forhindringer, fortjener han en stjerne på brystet. Hvad med at frigøre folkekirken fra de statslige økonomi-styringssystemer og lade de enkelte sogne prøve selv?

Det ville måske betyde, at et sogn kunne gå fallit. Men det ville også fremme samarbejdet sognene imellem, for at forhindre, at det sker. Provstierne skulle i langt højere grad blot være rådgivende, og kan et sogn klare regnskabet selv med almindelig hjælp fra et revisorfirma uden provsti og stift, så lad det. Almindelige kritiske revisorer kunne påse, om penge blev brugt til formålet.

Provst og biskop kunne være konfliktløsere, som de allerede er, rådgivere og formidlere af samarbejde, og biskoppens tilsyn kunne lægge større vægt på teologisk diskussion og opmuntring af trængte menigheder. Det ville samtidig give mere frihed og mere dynamik i de enkelte sogne.

Biskop Kjeld Holm, Århus, har tidligere foreslået en foreningsmodel i forbindelse med valg til menighedsrådet, så man fik en bestyrelse i stedet for et menighedsråd. Sådan fungerer det reelt mange steder, hvor der ikke er kampvalg. Formaliser det og fortsæt dernæst med økonomien. Det kunne måske endda være de første skridt til en ny styrelsesordning, der vokser op nedefra.

Morten Kvist er valgmenighedspræst og kommentarskribent ved religion.dk.